Undergrunden leverer bæredygtig energi til 150 familier i lille bygd på Færørene

Tilbage i 2014 var en privat ejer i gang med at installere jordvarme i sit hus på Lygnnes i Kollafjørður - en færøsk bygd med ca. 800 indbyggere. I det blot 165 meter dybe borehul fandt man store mængder vand, der viste sig at være 27 grader varmt. Året efter borede man flere huller og fandt tilsvarende varmt vand tæt på de første borehuller.

I dag er der 7 boringer i det samme lille område i bygden og derfor ønskede Jarðfeingi (de færøske geologiske undersøgelser), at undersøge det geotermiske system nærmere. Og sådan kom ph.d.-studerende Óluva Reginsdóttir Eidesgaard på sagen.

Stedkendt geolog på sagen

Óluva Reginsdóttir Eidesgaard er uddannet geolog og hun bor på Færørene og arbejder på Jarðfeingi og nu også som ph.d.-studerende ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Vejledningen foregår som et samarbejde mellem Jarðfeingi, IGN og De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Færøerne ligger i et ca. 60 millioner år gammelt vulkansk område, og det er blandt andet steder som disse, at man kan finde geotermisk systemer - energi der kan udvindes i form af damp eller varmt vand, der hentes op fra Jordens undergrund. Det bliver mere og mere udbredt at bruge jordvarme til at opvarme sit hus og i dag findes der omkring 400 private boringer. Men det er stadig en stor uudnyttet ressource.

Derfor er Óluva og kolleger fra Jarðfeingi, i færd med at beskrive systemet fra Lygnnes i Kollafjørður og analysere vandet kemisk. Dette sker i samarbejde med Orka (energiafdelingen i den færøske miljøstyrelse), Heilsufrøðiliga Starvstova (det færøske fødevare og veterinærbureau) og Tórshavnar Býráð (Byrådet i Tórshavn).

Analyserne kan blandt andet kan sige noget mere om, hvor længe det har cirkuleret i undergrunden Derved kan man bedre forstå systemets omfang og hvor lang tid det tager reservoiret at fyldes op igen. Dette er vigtigt, for at vide hvor ”fremtidssikret” systemet er.

”Lad os sige, at vi finder ud af at vandet kun har cirkuleret i undergrunden i 3 år. Så vidner det om et system, der hurtigt fyldes op igen, og da det allerede er løbet vand ud af systemet siden den første boring i 2014, så kan vi også være mere sikre på, at det kommer til at forsætte”, fortæller Óluva Reginsdóttir Eidesgaard.

Brug af optiske billeder og logning af vandstrømme

Forskerne har ved hjælp af en optisk televiewer, der kan danne 360° optiske billeder af borehulsvæggen identificeret seks store vandtilstrømningsområder i undergrunden - to af dem er frakturer i jorden med en åbning på hele 7 centimeter. Derudover har man brugt en såkaldt Flow log til at måle, hvor meget vand der kommer ind i borehullet i de forskellige dybder. 

”Vi kan se, at vandet har strømmet ind i og op af borehullerne i 5 år med samme temperatur og flow, og at en stor del af vandet kommer ind gennem tre sprækker. Derudover viser det sig, at vandet også strømmer ind gennem forvitret basalt to andre steder, og i et af vandindstrømnings-stederne er det svært at se, hvordan vandet rent faktisk strømmer ind”, forklarer Óluva Reginsdóttir Eidesgaard og fortsætter;

”Det tyder på, at vandet, ud over at flytte sig i undergrunden gennem åbne sprækkesystemer, også kan flytte sig på anden vis og det kan gøre det svært at forudsige, hvor man kan forvente at finde vand”.

Hvordan kan vi udnytte vand og energi

For Óluva Reginsdóttir Eidesgaard er næste skridt at få svar på vandkemianalyserne, da det kan bidrage med spændende ny viden om, hvordan systemet fungerer. Orka skal herefter lave en pumpetest for, sammen med de andre resultater, at vurderer hvordan man ønsker at udnytte systemet bedst.

Herefter er det op til Tórshavnar Býráð at afgøre, hvordan de kan udnytte energien i bygden. Orka formoder at overskudsenergien fra de eksisterende boringer vil kunne bruges til at opvarme større bygninger som f.eks. skole, daginstitution og idrætshal.

”Det vil også være oplagt at kunne udnytte vandet til drikkevand” afslutter Óluva Reginsdóttir Eidesgaard.

Og her er de allerede kommet et skridt videre, idet de, sammen med Heilsufrøðiliga Starvsstovuna, Orka og Tórshavnar Býráð, har foretaget de indledende drikkevandsanalyser.

Ph.d.-projektet er betalt af Granskingarráðið (det færøske forskningsråd), Grunninum fyri Førleikamenning (Fonden for færøsk kompetenceudvikling) og Jarðfeingi.


Læs mere

Óluva Reginsdóttir Eidesgaard undersøgelser er offentliggjort i tidsskriftet Geothermics