Asketoptørre

Asketoptørre er en svampesygdom, som rammer ask i det meste af Europa. Der forskes i at sikre askens fremtid via opsporing af modstandsdygtige træer.

Professor Erik Dahl Kjær fortæller om Asketoptørre

Der forskes intenst i sygdommen og konsekvenserne for ask (Fraxinus excelsior).
Læs om:

• Årsagen til asketoptørre
• Skaderne på ask
• Udbredelse i Europa
• Status for sygdommen i Danmark
• Forskelle i modtagelighed
  

Årsag

• Asketoptørre skyldes sæksporesvampen Hymenoscyphus fraxineus (ukønnet form Chalara fraxinea). Som dansk navn er vedtaget asketoptørre-stilkskive.
• Det er en ny svamp, som udkonkurrerer den oprindelige aske-stilkskive (Hymenoscyphus albidus), der har været kendt som en harmløs nedbryder af askeblade i over 100 år. Svampen stammer fra Asien.
• Begge svampes frugtlegemer ses i juli-august på gamle, sortfarvede bladstilke fra året før.
• Sporerne spredes med vinden og smitter de levende blade på træerne.
• Den aggressive art vokser via bladstilken over i skuddene. Efter vækstsæsonen breder svampen sig i bark og skudakser.
• Begge arter nedbryder bladene efter løvfald og overvintrer i bladstilkene.

Skader

• Asketoptørre viser sig som døde skud i kronerne og døde barkområder på grene og stammer, samt dræbt bark forneden på unge træer.
• Angrebne træer danner mange vanris og får en busket krone. I værste fald dannes også vanris på stammen, hvilket kan medføre misfarvninger af veddet.
• Kulturplanter og selvsåede askeplanter dræbes direkte af asketoptørre. Stødskud fra fældede træer går også ud.
• I skove angribes svækkede træer af honningsvamp i rødder og den nedre del af stammen. Dette svampeangreb dræber træerne efter et eller flere år. Unge træer med tynd bark dør hurtigt, ældre træer efter længere tid.
• Syge og døde træer i alderen 20-40 år invaderes af askebarkbiller (Hylesinus sp.).
• Diametertilvæksten kan gå helt i stå på træer med kraftig asketoptørre. Træerne bruger al deres energi på at regenerere kronen og bekæmpe honningsvampangreb i rødder.
• I landskabet og byerne ses færre symptomer, og kun helt unge træer går til. Veletablerede vejtræer klarer sig ofte fint, selvom enkelte bliver hårdt angrebet. Store gamle træer kan formentlig overleve i mange år, så længe de kan sætte nye skud i kronen.
• Det er vigtigt at bevare asketræerne længst muligt i landskabet, langs veje og i byer og først fælde dem, når de er døende.

Udbredelse i Europa

Spredning af asketoptørre (Hymenoscyphus fraxinus, synonym H. pseudoalbidus) i Europa. Årstal angiver, hvornår omtrent sygdommen blev konstateret i de enkelte lande. Svampen blev først konstateret i Polen og har siden bredt sig mod vest, nord og syd. Den blå farve angiver det naturlige udbredelsesområde for Fraxinus excelsior. Data fra EU projekter FORTHREATS og ISEFOR, samt Cost Action FRAXBACK.

Status for asketoptørre i Danmark

2002-2005
	De første symptomer i form af visne topskud blev observeret i unge forsøgsbevoksninger af ask i Østjylland i foråret 2002. De første forespørgsler og observationer fra skovene kom fra Bornholm, Vestsjælland og Nordsjælland i 2003 og 2004. I 2005 var symptomerne udbredte i hele landet, men fortrinsvis i kulturer, unge bevoksninger og på vejtræer. I denne periode var årsagen til sygdommen endnu uafklaret, og forårsfrost blev betragtet som en mulighed grund til de observerede skader på barken.
2006-2009
	Skader blev nu også synlig på gamle træer og i ældre skovbevoksninger, og nogle steder blev der set tidligt bladfald i efteråret 2006. Det blev klart, at sygdommen skyldtes et svampeangreb, men kun den ukønnede form af svampen (Chalara fraxinea) var fundet. Udspringet i ask var forsinket i 2007. Der blev meldt om store problemer fra planteskoler, skovbruget og det åbne landskab. De første eksempler på unge bevoksninger, som døde pga. sekundære angreb af honningsvamp, blev observeret. Situationen blev yderligere forværret i 2008 og 2009, hvor skovbruget måtte erkende, at store arealer med ung ask måtte opgives. Også ældre ask var i så ringe stand, at mange skove valgte at fælde dem, mens tid var. Overvågningsdata fra skovstatistikken viste, at omkring 50% af asketræerne var skadet af toptørre i 2009. I gennemsnit manglede træerne 40% af deres bladmasse. På arealer med forsumpningsproblemer og udbredt forekomst af honningsvamp dør træerne hurtigt.
2010-2014
	Stadig udbredte skader i skovene overalt i Danmark. Det frarådes at plante ask, og skovbruget fælder mange bevoksninger. Mange vejtræer og bytræer står med tynde kroner, ofte ser det ud som om træerne får det bedre det ene år, for så at blive tynde i kronerne året efter. Det er fordi træerne sætter mange nye kviste, som så bliver angrebet og dør året efter. Træer med asketoptørre vil aldrig blive helt raske, men så længe de kan gendanne kronen, vil de overleve.
2015-
Asketræet ved Stubberup Kirke, Fyn. Foto Anne Kathrine Skifter.	Flere studier viser, at store gamle ask med gode vækstbetingelser og høj vitalitet før angreb kan leve i mange år og gendanne kronen. Dette gælder især uden for skove, og man bør derfor ikke fælde syge ask, før de er døende, dvs. ikke har sat nye skud i mindst to år. Det kan være nødvendigt at fjerne døde grene af sikkerhedshensyn, og det vil også forbedre træernes udseende.

2007	2008
2009	2010
2011	2012
2013	2014
2015	2016
To yngre vejtræer i Nordsjælland fotograferet hvert år siden 2007, især træet til højre har symptomer på asketoptørre. Læg mærke til den tilsyneladende forbedring i 2010 pga. mange nye vanris i kronen. I 2013 ser begge træer næsten lige gode ud, og mange ask i landskabet er ganske pæne. Der er således ingen grund til at fælde asketræer med toptørre uden for skovene, så længe de har en rimelig kronefylde. Men man skal huske, at træerne stadig er modtagelige og vil få nye symptomer og med tiden kan svækkes og dø.

Udvikling i procent bladtab hos ask i skovsundhedsovervågningen. I 2006 blev symptomer på asketoptørre synlige i den overvågede askebevoksning i Østjylland. Fra 2008 blev ask også sundhedsbedømt i Danmarks Skovstatistik, og data blev dermed landsdækkende. Den tilsyneladende forbedring i sundhed efter 2009 skyldes ikke, at asketræerne får det bedre, men at de syge bevoksninger bliver fældet.

Forskel i modtagelighed

Der findes kun ganske få informationer om andre askearter end Fraxinus excelsior, og hvor modtagelige de er for asketoptørre. Genetiske studier har vist, at der selv blandt alm. ask tilsyneladende findes træer med særlig modstandskraft. Andelen af sådanne træer i den naturlig population af ask må anses for at være lille (under 5%). At finde disse træer og bruge dem til at fremavle nye asketræer er den bedste løsning på langt sigt.

Askeart	Modtagelighed
Almindelig ask (Fraxinus excelsior)	stærkt modtagelig
Smalbladet ask (Fraxinus angustifola)	ret modtagelig
Fraxinus nigra	ret modtagelig
Rødask (Fraxinus pennsylvanica)	let modtagelig
Hvidask (Fraxinus americana)	let modtagelig
Mannaask (Fraxinus ornus)	let / næsten ikke
Fraxinus mandschurica (oprindelig vært for svampen)	ingen
med forbehold og risiko for ændringer	så vidt vides