Bachelor Projects – University of Copenhagen

UK IGN > Research > Forest, Nature and Biomass > Bachelor Projects

Bachelor Projects

The list is ordered alphabetically according to project title.

Aldersklasser og træarter 

En analyse af HedeDanmarks skovejeres aldersklasse og træartssammensætning. Giver det HD udfordringer i forhold til eksisterende setup, forhold til fremtidige afsætning af skovejerenes produkter og i forhold til HD’s forretning? 
Contact Steen Riber, HedeDanmark, Kolding

Aldersklasser og træarter 

En analyse af HedeDanmarks skovejeres aldersklasse og træartssammensætning. Giver det HD udfordringer i forhold til eksisterende setup, forhold til fremtidige afsætning af skovejerenes produkter og i forhold til HD’s forretning? Med udgangspunkt i "Skov og plantager 2012" og med en tilgang, hvor vækstmulighederne for HD i fremtiden ligger.  Contact Steen Riber, HedeDanmark, Kolding

Alternative træarter i en klimaændringsperspektiv (Skovdyrkning)

Hvad er et kvalificeret alternativ til det eksisterende træartsvalg set i et klimaændringsperspektiv? hvor finder vi de nye træarter, der skal gro i skovene? Træarter og anvendelse. 
Contact Allan Bechsgaard, Skovrider, Hedesleskabet, HedeDanmark

Arven efter orkanen i ’99 – evaluering og fremtidigt plejebehov (Skovdyrkning)

Efter orkanen i 1999 blev der anlagt mange nye blandingsbevoksninger med en stor andel løvtræ. De anvendte kulturmodeller og træartssammensætninger har udviklet sig mere eller mindre ønskeligt og der er brug for at revidere målsætningen for de enkelte bevoksninger samt fastlægge plejeindgrebene i relation til målsætningen. Der ønskes en behandling af teknik og metoder ved disse plejeindgreb, samt en vurdering af økonomien heri. 
Contact Martin Bösselmann, Regionschef, Skov, HedeDanmark

Benchmarking (Skovøkonomi)

Hvorledes kan en ejer vide, at han får/betaler de rigtige priser. Hvilke muligheder er der for at gennemføre ”benchmarking”, på priser og omkostninger, vedmassedata, tilvækst. Hvilke data er relevante for en skovejer i en ”benchmarking”? 
Contact Rasmus Willumsen, HedeDanmark, Viborg

Dødt ved (Skovdyrkning)

Der ønskes udviklet og afprøvet en operationel og i praksis anvendelig metode til opgørelse af dødt ved (m3/ha). 
Contact Leif Lauridsen, Skovfoged, Fyn, HedeDanmark 

Dødt ved og flis (Skovdyrkning)

Case Aarhus Kommune: Hvordan afbalancerer man hensynet til efterladelse af dødt ved med produktion af flis fra toppe af gammelt løv, som både er en økonomisk gevinst og skaber et ryddeligt skovbillede, som mange publikummer foretrækker. Hvor meget dødt ved er nødvendigt af hensyn til biodiversiteten og i hvilken kvalitet (træart, diameter…..)? Og hvad koster det, at lade det ligge? 
Contact Jesper Rasmussen, Regionschef, Skov, Viborg, HedeDanmark

Elletræer (N-fikserende) i skovrejsning - øger de N-udvaskning?

Rødel er meget anvendt som såkaldt ammetræ ved skovrejsning fordi disse træer vokser hurtigt og skaber skov’klima’. Men rødel er en N-fikserende plante og kan derfor bidrage til overskud af N. Mange steder planter man skov for at reducere N-udvaskningen, men vi ved ikke om brugen af rødel er en dårlig ide. Du kan kombinere et litteraturstudium med lidt feltarbejde.
Contact Per Gundersen pgu@ign.ku.dk

Er der altid nitratudvaskning i urørt skov?

Vi har høj kvælstofdeposition i Danmark. I de få urørte skove, hvor vi har målinger, er der betydelig nitratudvaskning. Betyder det, at hvis der ikke er en form for høst af biomasse og dermed eksport af N, så opstår der et N-overskud der udvaskes?  Du kan kombinere et litteraturstudium med lidt feltarbejde på parvise urørte og drevne skove. Projektet bidrager til et større forskningsprojekt om kvælstof.
Contact Per Gundersen pgu@ign.ku.dk

Etablering af vedvildtagre ved såning (Natur- og vildtpleje)

Beskrivelse af etableringsmetodikker for såning af vedvildtagre.  
Contact Morten Krogh, HedeDanmark, Viborg

Evaluering af Power-kultur (Skovdyrkning)

I 20?? blev der etableret afprøvning af en række hurtigt voksende træarter som sportræer i nåletræskulturer i Gedhus Pltg. Kulturerne er nu så store, at man kan drage de første skovdyrkningsmæssige erfaringer – specielt hvilke træarter, der trives som naboer og hvilke der IKKE gør det. 
Contact Allan Bechsgaard, Skovrider, Hedeselskabet, Viborg/Odense/Kolding

Evaluering af tidlig skærmstilling i RGR på lette jorder (Skovdyrkning)

Evaluering af ”Agerskov-modellen”. I midten af firserne blev der udviklet en model til foryngelse af rødgran på den flade frostudsatte hedejord, som bestod i en tidlig skærmstilling tilendebragt inden 15-17 m med efterfølgende underplantning med arter, der på frostudsatte lokaliteter kræver skærm. Modellen blev udarbejdet ud fra et ønske om at kunne skifte træart og dermed forynge bevoksninger med andet ens rødgran og fyr. Hvordan er det så gået med de kulturer, der blev anlagt efter modellen, og giver en evaluering anledning til at ændre på modellen – evt. helt at opgive den? 
Contact Allan Bechsgaard, Skovrider, Hedeselskabet, Viborg/Odense/Kolding

Gødningseffekt af flisaske i granskov

Man høster mere og mere flis i skovene til bioenergi. Efter forbrænding står man med flisaske, som man kan bringe tilbage i skoven. Man løser et affaldsproblem, men er der også en gødskningseffekt så træerne vokser bedre? Du kan kombinere et litteraturstudium med lidt feltarbejde.
Contact Morten Ingerslev, moi@ign.ku.dk

Har ekstensiv etablerede skovenge værdi for hjortevildt? (Natur- og vildtpleje)

Der kan være flere argumenter for etablering af ekstensive skoveng såsom økonomi, naturbeskyttelse og hensyn til flora og fauna, men er deres fødeværdi for hjortevildt og dermed værdi som buffer i forhold til skader på landbrugsafgrøder ligeså stor, som ved intensivt etablerede og plejede skovenge? 
Contact Leif Lauridsen, Skovfoged, HedeDanmark 

How is CO2 sequestration in soil and biomass affected in a concrete afforestation project?

Often the knowledge is not put in to play when it comes to assessing the environmental impact a certain afforestation project has. With this project you have the opportunity to guide and inform a forest district or other stakeholders in relation to the environmental impact of a concrete afforestation project that is close to realisation. The Biogeochemistry research group has a lot of data on the effect of soil type and tree species on soil organic carbon. These data can be used to assess the impact of a given afforestation project and/or be used to develop planning scenarios that reflect the possibilities decision makers/managers have in order to control sequestration of organic carbon in the soil via land use distribution (open areas vs forests) or directly look at the tree species distribution (broadleaf vs. conifers or specific tree species).
Contact Lars Vesterdal lv@ign.ku.dk

How is the percolation of water to the groundwater affected in a concrete afforestation project?

Often the knowledge is not put in to play when it comes to assessing the environmental impact a certain afforestation project has. With this project you have the opportunity to guide and inform a forest district or other stakeholders in relation to the environmental impact of a concrete afforestation project that is close to realization. The Biogeochemistry research group has a lot of data on the effect of soil type and tree species on percolation of water. These data can be used to assess the impact of a given afforestation project and/or be used to develop planning scenarios that reflect the possibilities decision makers/managers have in order to control percolation via land use distribution (open areas vs forests) or directly look at the tree species distribution (broadleaf vs. conifers or specific tree species.
Contact Per Gundersen pgu@ign.ku.dk

Hurtigt voksende træarter (Skovøkonomi) 

Kulturer af hurtigt voksende træarter som redskab til at skabe indkomstudjævning på en given skovejendom. Teknik, økonomi og planlægning – evt. med en konkret skovejendom som case. 
Contact Leif Lauridsen, HedeDanmark, Odense

Jordbundsudvikling under skov på leret underjord – effekt af skovdækkets historie og træarter på jordbundsudviklingen

Med udgangspunkt i eksisterende databaser med rasterdata genereret på baggrund af Den Danske Jordklassificering, andre kortkilder og punktvise jordbundsdata fra den Nationale skovovervågning har du mulighed for at fordybe dig i træarters effekt på jordbundsudviklingen på leret underbund ved hjælp af statistisk og geostatistiske analysemetoder.
Metoder: GIS, statistik, jordbundskortlægning, geostatistik, jordbundskemi
Contact Lektor Ingeborg Callesen ica@ign.ku.dk og Seniorforsker Vivian Kvist-Johannsen vkj@ign.ku.dk, Sektion for Skov, natur og biomasse
Lektor Thomas Balstrøm, Sektion for Geografi, IGN

Kort og langsigtet økonomisk vurdering af skovtilplantning på landbrugsjord 

Skovrejsning versus planteavl. Der ønskes en redegørelse for hvorledes den kortsigtede og langsigtede økonomiske konsekvens er for skovrejsning. Kan skovrejsning på landbrugsjord forsvares ud fra en stringent driftsmæssig økonomisk vurdering, en ejendomsinvesteringsmæssig tilgang eller skal der andre argumenter til såsom naturhensyn, miljøhensyn, CO2, grundvandsikring etc.  
Contact Poul Jensen, HedeDanmark, Viborg

Kronvildt i plantager økonomisk fordelagtigt? (Natur- og vildtpleje)

Få en vurdering af hvor meget skader fra kronvildt, afværgeforanstaltninger med videre betyder ud fra en ren økonomisk betragtning på en konkret ejendom med stor kronvildtbestand i forhold til den økonomiske værdi af kronvildtet i form af jagtleje. 
Contact Steen Riber, HedeDanmark, Kolding

Kulstofkredsløb i bymiljøer (biomasse og jord)

Haver og parker kan ses som en lysåben skov. Der er ophobet kulstof i biomassen og i jorden, men vi ved ikke hvor meget. Kan man have flere træer og bevare dødt ved og kvas i haver og parker og på den måde binde CO2 i bymiljøet. Du kan kombinere et litteraturstudium med lidt feltarbejde.
Contact Per Gundersen pgu@ign.ku.dk

Kvantificering af miljøgoder fra et konkret skovrejsningsprojekt (vandmængder, nitrat, naturindhold, kulstof)

Der er gennemført eller gang i skovrejsning rundt om i landet. Du vælger et af disse projekter (fx Elmelund skov ved Odense) og undersøger og regner på hvilke miljøgoder der kommer ud af den skovrejsningsplan man følger. Vurder alternative træartsvalg og planer i øvrigt i forhold til de mål man har for skovrejsningsprojektet.
Contact Per Gundersen pgu@ign.ku.dk

Manipulation af bundflora i skov fra græs til urteflora (Skovdyrkning)

Aktiv ændring af bundflora i skovbevoksninger med det formål at konvertere en for skovdriften skadelig bundvegetation som eksempelvis græs, til en mildere og skovdyrkningsmæssig mere interessant urteflora eksempelvis ramsløg eller anden bredbladet flora 
Contact Leif Lauridsen, Skovfoged, HedeDanmark, Odense

Markedsundersøgelse (Markedsføring)

Udarbejdelse af en opgørelse af for forskellige segmenter af skovejere og en vurdering af HedeDanmarks muligheder indenfor hvert segment. 
Contact Steen Riber, HedeDanmark, Kolding

Mos ”hugst” hvilken betydning har den kraftige hugst for tilvækst og langsigtet værdi af bevoksning (Skovdyrkning)

Vi praktiserer i udvalgte bevoksninger en relativ hård hugst for at optimere mos produktionen som giver et højt DB. Hvilke omkostninger har dette i form af tilvæksttab, kvalitetsforringelser med videre i forhold til indtægten. 
Contact Steen Riber, HedeDanmark, Kolding

Omdannelse af konkret landbrugsejendom til naturejendom 

Der ønskes identificeret motivation og virkemidler hos lodsejere, der ønsker udvikling af deres ejendom, så den omdannes fra landbrugsejendom til en naturejendom omfattende skov, enge, vådområder, søer mv. Overvejelser omkring screening af relevante offentlige støtteordninger, skal indgå. Der er mulighed for at samarbejde med Orbicon. 
Contact Poul Jensen, HedeDanmark, Viborg

Optimization of an extraction method for wood

Already in the living tree does wood contain substances called extractives that help maintain its stability and durability. These substances help the tree defend itself against fungal attack. As part of an ongoing research project where we investigate these functions in more detail, it is important to know how to best extract these components. The long-term goal of the work is to use this knowledge to come up with more environmentally benign impregnation methods for wood from tree species that lack these extractives. To achieve this, the first step is to understand which extractives are present in the tree species that contain these substances and to find out how to extract them. This bachelor project will explore the use of different extraction methods/conditions of spruce and/or larch wood, with the highest possible selectivity and yield under non-destructive conditions. Quantitative and qualitative analysis of the resulting extracts are part of the work. It is expected that the laboratory work will involve extraction, gravimetry and thin layer chromatography. Possibly, gas or liquid chromatography will be used as well.
Contact Sophie Füchtner, Lisbeth G. Thygesen

Reducering af vildtskader ved etablering af vedvildtagre, vildtagre og skovenge (Natur- og vildtpleje)

Kan man reducere vildtskader fra hjortevildt i skov- og landbrug ved etablering af vedvildtagre, vildtagre og skovenge, og har muligheder for umiddelbare dækningsmuligheder i tilknytning til nævnte tiltag betydning?  
Contact Leif Lauridsen, Skovfoged, HedeDanmark, Odense

Rødeg (Skovdyrkning)

Kan rødeg være et alternativ til de traditionelle træarter? F.eks. på de lette jorder, hvor den producere betydeligt mere end både bøg og eg og har et ved, som prissættes på linje med og højere end bøg. Eller som ammetræ i ”Powerkulturer” i løvtrækulturer på de bedre jorder? Den har en hurtig ungdomsvækst, men er ikke så vertikalt aggressiv som f.eks. hybridlærk. Der findes et proveniensforsøg i CE Flensborg Pltg. 
Contact Leif Lauridsen, Skovfoged, HedeDanmark, Odense

Råtræpriser (Skovøkonomi)

HedeDanmark råder over et stort datamateriale bestående af salgsstatistik for salg af råtræ, opdelt på sortimenter og over en længere årrække. Hvis man behandler data, vil kunne fremstille grafer, der viser udviklingen i priser pr. sortiment. Med det tilsvarende kendskab til omkostninger + en række rimelige antagelser, kan man konstruere sig frem til en statistik over udviklingen i DB pr. sortiment og DB pr. ha over en årrække. 
Contact Rasmus Willumsen, HedeDanmark, Viborg

Samarbejdsformer (Markedsføring)

Alternative samarbejdsformer mellem HedeDanmark og skovejere. Et nyt syn på det at passe skov for en ejer. 
Contact Rasmus Willumsen, HedeDanmark, Viborg

Selvforyngelse af Contortafyr – biomasse og kronvildt (Skovdyrkning)

Beskrivelse af koncept selvforyngelse af Contorta, biomasseproduktion og fremme af kronvildt. ALB, Viborg Ny strategi/udviklingsplan for Frodeslund Pltg. Plantagen er ved at blive ”overtaget” af Contorta. Skal man leve med det? Eller hvad er alternativet (træart, metode og økonomi) 
Contact Christian Als, Skovrider, Hedeselskabet

Selvsåning af lærk – mulighed eller trussel (Skovdyrkning)

Mange steder kommer der en livlig opvækst af lærk. kan man bygge den fremtidige bevoksning på selvsåninger og hvorledes gribes kulturplejen an (metoder og økonomi). Case i Birkebæk eller Frodeslund Pltg.  
Contact Allan Bechsgaard, Skovrider, Hedeselskabet, Viborg

Synlig ledelse – på afstand (organisation)

En af HedeDanmark’s store udfordringer er distanceledelse af medarbejdere der er fysisk langt væk. Der søges undersøgt, hvilke krav dette stiller til:
- Organisationen: Hvilke muligheder og begrænsninger er der indenfor de organisatoriske rammer.
- Lederen: Hvordan sikres og styrkes den nødvendige tillid til, at medarbejderne selv kan tilrettelægge og udføre arbejdsopgaverne. Det er umiddelbart nærliggende at ”Kommunikation” må være et omdrejningspunkt.
- Medarbejderne: Hvordan sikres og styrkes medarbejdernes selvledelse, der utvivlsomt må være centralt for sådanne medarbejdere ud over at de bør være pålidelige, fleksible og velorganiserede.
Der lægges op til en kvalitativ undersøgelse hvor HD medarbejdere inddrages. Evt. afgrænsninger fra ovenstående er muligt – Det vigtige er at projektet skal være med til at styrke distanceledelsen i HD.  
Contact Jacob Christiansen, HedeDanmark, Viborg

Udnyttelse af topender til flis i tyndinger (Skovdyrkning)

Der ønskes en analyse af, hvorvidt det er økonomisk fordelagtigt og under hvilke forudsætninger at udnytte topender ved tyndinger. 
Contact Jesper Rasmussen, Regionschef, Skov, HedeDanmark, Viborg

Udtynding i skovrejsning på markjord (Skovdyrkning)

Tynding/pleje af skovrejsning på markjord. Problemstillingen består i at sikre produktion, kvalitet og flersidigheden i blandingsbevoksningerne, der ofte er anlagt som ”kaos” blandinger med stor andel ammetræer. Der er skrevet meget om disse skovrejsningstyper ved Christian Nørgård Nielsen, men der er ikke rigtig nogen der har taget fat i, hvordan man så ved pleje egentlig får det bedst mulige ud af bevoksningerne, og hvad økonomien er i tynding i blandingsbevoksninger.  
Contact Morten Faudel, Skovfoged, HedeDanmark, Kolding

Udvisning med paint-ball pistol (Skovdyrkning)

Udvisning foretages bedst i en afstand til træet svarende til træhøjden. For at øge kapaciteten i udvisningen, specielt i forbindelse med maskinskovning i løv, kunne man tænke sig anvendt paint-ball pistol eller lignende redskab til udvisning på en afstand af 0-20 m af udvisningstræet. Der skal udvikles permanent og synlig maling. 
Contact Leif Lauridsen, Skovfoged, HedeDanmark, Odense

Vildtskader versus vildtpleje (Natur- og vildtpleje)

Der er store indtægter fra jagtleje og de fylder godt i regnskaberne. Men de fulde omkostninger er ikke synlige og fremgår ikke af regnskabet. Hvad koster vildtet i form af ekstraomkostninger på kultur og skader i form af skrælninger mv? Evt. opgjort i form af en konkret case/skovejendom. 
Contact Leif Lauridsen, Skovfoged, HedeDanmark, Odense

Økonomiske konsekvenser af undladelse af udrensninger (Skovdyrkning)

I en kortsigtet betragtning udsættes eller udlades udrensninger (tidlige stamtalsreduktioner) ofte i plantninger, selvforyngelser og plantninger med selvsåning af uønskede træarter. Indtrykket er, at den manglende udrensning i sidste ende forlænger omdriften. Er det korrekt og i givet fald, hvad koster det på længere sigt, at omdriften forlænges? 
Contact Leif Lauridsen, Skovfoged, HedeDanmark, Odense

Examples of previous student projects


Kristian Skau Bjerreskov, 2017
Forest inventory using airborne laser scanning in structurally rich forests - An assessment of a new Danish forest resource map and its application in management planning in close-to-nature forestry. This study assess the application of a new Danish forest resource map, based on airborne laser scanning (ALS), as a planning tool in structurally rich forests. The examination is based on unmanaged stands, as well as stands with standard management and selective harvest. Estimates of growing stock from the forest resource map are compared with field measurements within each stand.
Supervisor Thomas Nord-Larsen

Simon Tofte Lorentzen, 2017
Management plan for Hvilsom Plantage 2017-2026 and the forest resource map’s capacity as a taxation tool. This study contains two parts. A management plan for Hvilsom Plantage that contains the mandatory parts in the guide for green management plans and an assessment of the forest resource map’s capacity as a taxation tool. The assessment is based on the taxation data acquired as a part of the inventory assessment for the management plan. Host: Løvenholm Gods.
Supervisor Thomas Nord LarsenCo-supervisor Jens Christian Dahl

Tor Simonsen, 2016-17
Worked with David Canella, Benedikt Möllers and Claus Felby in relation to light induced electron transfer in LPMO’s (a group of biomass degrading enzymes).
Supervisor Claus Felby