Helseskoven Octovia

Stress og stressrelaterede sygdomme er i dag en tiltagende problematik for den enkelte borger og for samfundet. Forskning viser, at stressede mennesker kan have gavn af at besøge grønne miljøer, men ofte er de urbane grønne områder af for dårlig kvalitet til at kunne virke restituerende. Verdens Sundhedsorganisation og Sundhedsstyrelsen efterspørger flere forebyggende initiativer og foranstaltninger, herunder flere målrettede restituerende grønne miljøer i byerne. Det kan dog være en udfordring, når der ved byplanlægning skal tages hensyn til at skabe sådanne sunde miljøer. Dette forskningsprojekt blev derfor udviklet med det formål at identificere, samt få yderligere kendskab til, hvilke kvaliteter og oplevelser, der gør naturmiljøer restituerende. I studiet blev der målt på den helbredsmæssige effekt af at være i henholdsvis et bymiljø med kulturhistorisk præg (Københavns centrum) og et naturmiljø med skovpræg (Helseskoven Octovia).

Helseskoven Octovia® er beliggende i Arboretet i Hørsholm, og udgøres af et stiforløb, der forbinder otte forskellige ’naturrum’, der hver repræsenterer en af de otte ’oplevelsesværdier’. Læs mere i vores konceptmodel.

Forskningen bag Helseskoven Octovia® foregik i samarbejde mellem Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) og Sveriges Landbrugs Universitet (SLU). Hovedresultatet herfra var identifikation og beskrivelse af otte såkaldte ’oplevelsesværdier’: Fredfyldt, Rumligt, Vildt, Artsrigt, Fristed, Kulturhistorisk, Fælled og Underholdning & Service. De repræsenterer hver især et spektrum af oplevelser og karakteristika i grønne miljøer, som er baseret på borgeres oplevelser af disse. En del af oplevelsesværdierne er relateret til mental restitution, mens andre oplevelsesværdier er relateret til socialt samvær.

Arealet i Arboretet i Hørsholm blev valgt, fordi samtlige oplevelsesværdier allerede fandtes her, før projektet startede. De er dog blevet forstærket og tydeliggjort gennem evidensbaseret sundhedsdesign. Helseskoven Octovia® er nu et forsknings-, udviklings-, uddannelses- og demonstrationsprojekt, der skal bidrage til forståelsen af sammenhængen mellem natur, fysisk og mental sundhed og design.

Effekten blev målt på 51 kvindelige universitetsstuderende. De blev opdelt i grupper på 4-5 personer. Hver gruppe besøgte hvert af de to miljøer på forskellige dage inden for en periode på 2 uger. Halvdelen af grupperne startede i skovmiljøet og den anden halvdel i bymiljøet. Den samme dataindsamlingsprocedure blev fulgt for samtlige grupper i begge miljøer.

Inden ophold i det pågældende miljø

Grupperne mødtes på et kontor på Købehavns Universitet. Her besvarede de et baggrundsspørgeskema, et skema vedrørende deres generelle livskvalitet (EQ VAS) samt et skema vedrørende deres aktuelle stressniveau (PSS), hvorefter der blev foretaget blodtryksmålinger. Grupperne blev efterfølgende transporteret i minibus til det pågældende testmiljø. Under transporten, blev den første måling af variationer i hjertefrekvens (HRV) foretaget hos deltagerne. Ved ankomsten til det pågældende miljø, blev deltagerne placeret udenfor i komfortable stole, hvor de hvilede i 5 min. Herefter blev den anden HRV- og blodtryksmåling foretaget, hvorefter deltagernes humør blev registreret ved udfyldelsen af et spørgeskema (POMS).

Under ophold i det pågældende miljø

Deltagerne skulle derefter gå igennem det pågældende miljø i 15 minutter. Under gåturen i skovmiljøet blev deltagerne (i alt 26) interviewet om deres oplevelser af de forskellige naturrum. Endvidere skulle de evaluere den restituerende kvalitet af hvert af de 8 skovrum på en skala fra 1-9. Som afslutning på gåturen i begge miljøer, skulle deltagerne igen hvile i 15 minutter. Efter hvilet blev variation i HRV og blodtryk atter målt. Sessionen blev afsluttet med, at deltagerne igen udfyldte skemaet vedrørende deres humør (POMS) og et skema vedrørende den oplevede restituerende effekt (PRS) af det pågældende miljø.

Resultaterne fra rating-øvelsen viser, at miljøerne med oplevelsesværdierne ’Fredfyldt’, ’Artsrig’, ’Trygt’ og ’Vildt’ blev vurderet højest med hensyn til restituerende effekt.

Resultaterne fra de forskellige interviews viste yderligere, at de rumlige proportioner er vigtige for oplevelsen af miljøet som værende restituerende: Et miljø der balancerer en tæt omsluttende vækst med mulighed for udsyn og overblik, samt indeholder forskelligartet vegetation, anses for at være det optimale naturmiljø til mental restitution. Den tætte vækst skal give en rumlig fornemmelse af at være i en hule, hvilket vil motivere en følelse af privathed, hvorimod muligheden for udsyn giver en følelse af tryghed.

Målingerne af blodtryk og variationen af hjertefrekvens viste ingen signifikante forskelle mellem bymiljø og skovmiljø. Begge miljøer viste sig at være mere fysiologisk restituerende end at opholde sig på kontoret eller i minibussen.

Resultaterne af de psykologiske målinger tyder på, at skovmiljøet havde en positiv effekt på humøret, mens gåturen i bymiljøet ikke havde nogen effekt herpå. Skovmiljøet vurderedes også højere end bymiljøet med hensyn til den oplevede restituerende effekt.

Kontakt: Sus Sola Corazon, suoe@ign.ku.dk