Mineralet olivin kan trække CO2 ud af atmosfæren og lagre det i form af stabile karbonatmineraler

Forsøgene der skal imitere processen med at omdanne olivine til magnesite udføres i denne reaktor hvor vi både kan variere temperatur, tryk og koncentrationen af CO2. Foto Kent Pørksen

Fem forskningsspørgsmål til Maja Bar Rasmussen

Maja Bar Rasmussen
mr@ign.ku.dk
+45 35 32 88 87

Hvad er det for et samfundsproblem, forskningen er med til at løse?

Min forskning tager udgangspunkt i anvendelse og optimering af naturligt forekommende geologiske processer til at modvirke den forhøjede udledning af CO2 til atmosfæren der lige nu resulterer i global opvarmning.

Jeg studerer kemiske reaktioner mellem bjergarter og CO2 der kan lede til optagelse af CO2 i form af karbonatmineraler.

Bedre anvendelse af bjergarter til at fange og binde CO2 fra vores atmosfære kan bruges til at sænke, og i fremtiden udligne den CO2 vi som samfund udleder og dermed hjælpe med at løse den klimakrise vi står i.

Hvad forsker du i?

Jeg forsker i de tilstande der bedst favoriserer opløsning af forskellige mineralfaser og bjergarter samt dannelsen af karbonatmineraler til at opfange CO2. Disse processer er overfladebetinget, hvilket betyder at det er reaktioner der sker på fladen mellem forskellige faser (i dette tilfælde mineral-væske fladen) og det er denne type reaktioner der også betinger andre samfundsrelevante løsninger såsom oprensning af forurenet jord.

Hvad undersøger du nu for tiden?

Jeg skal til at undersøge hvordan det magnesium-rige mineral olivin og kalcium-rige materialer såsom mineralet feldspat og kalcium-rige byggematerialer bedst kan opløses for at danne magnesium og kalcium-rige karbonatmineraler eller faser vha. reaktion med vand og CO2.

Hvordan undersøger du det?

Min forskning foregår hovedsageligt i laboratoriet, hvor jeg reagerer geologisk materiale med CO2 i en reaktor med vand i. Jeg ændrer så reaktionsparametrene såsom temperatur, tid, vandets og mineralets sammensætning samt CO2-concentration. Efter mine forsøg undersøger jeg sammensætningen og strukturen af det reagerede materiale og sammenligner dette med hvordan materialet så ud før reaktionen startede.

Dernæst bruger jeg forskellige geokemiske værktøjer til at modellere reaktionsprocessen for at optimere reaktionsparametrene, kontrollere hvilke mineraler der dannes og for at studere processen hvorved CO2 fanges og opbevares i form af karbonatmineraler.

Hvordan kom du til at interessere dig for området?

Dette projekt blev inspireret af observationer i naturen som viste at tonsvis af CO2 helt naturligt blev fanget og bundet i karbonatmineraler i store olivin-rige bjergarter i Oman. Lignende bjergarter er til stede i Grønland, hvor klimaet er meget anderledes, men er potentialet for at binde atmosfærisk CO2 her det samme? Og kan vi hjælpe disse reaktioner på vej lokalt eller kan det blive relevant at mine disse olivin-forekomster med henblik på CO2-binding andetsteds på kloden?

Min interesse for dette område af geokemien blev især vakt under et studieophold i New Zealand, hvor jeg blandt andet forskede i dannelsen af nye mineralfaser i varmtvandskraftværker og hvilke parametre der første til dannelsen af netop disse faser. Denne interesse har sidenhen resulteret i mit arbejde med mineral-CO2 reaktioner og mineralkemi som har domineret min forskning gennem mit kandidat- og Ph.d.-studie.

Fordelen ved at bruge geokemiske reaktioner som et middel i klimakampen blev jeg introduceret for under mit kandidatstudie og det har siden da motiveret mig i min forskning og interesse for jordens processer.