Mødesteder som løftestang for social mobilisering

I Danmark bor mere end 120.000 mennesker i boligområder, som ifølge den tidligere regering defineres som udsatte. I disse boligområder har størstedelen af beboerne færre socioøkonomiske ressourcer end gennemsnittet af den danske befolkning. Undersøgelser viser, at mange af beboerne i disse områder er fattige, har et lavt uddannelsesniveau, en svag tilknytning til arbejdsmarkedet og en dårlig sundhedstilstand (Clementsen et al., 2020; Regeringen, 2018).

Udsatte borgere bliver sjældent inddraget i planlægningsprocesser og får dermed begrænset indflydelse på aktiviteter i- og udformning af deres lokalområde. Samtidig har udsatte borgere ofte meget begrænsede sociale netværk, og interagerer sjældent med mennesker med flere socioøkonomiske ressourcer end dem selv.

Manglende interaktion mellem mennesker med forskellig socioøkonomisk og kulturel baggrund kan have uønskede konsekvenser, som for eksempel fremmedfjendskhed, mistro, stereotypificering og stigmatisering (Allport, 1954; Hajer & Reindorp, 2002). Samtidig medfører den sociale og fysiske adskillelse fra resten af byen ringere tilgængelighed til serviceydelser og arbejdsmarkedet og begrænset adgang til sociale netværk. Dette medfører, at mennesker, der bor i udsatte boligområder har dårligere livschancer end mennesker med samme socioøkonomiske profil, der bor andre steder (Bothe & Skytt-Larsen, 2019).

Igennem de seneste år har offentlige myndigheder og boligorganisationer haft fokus på at integrere de udsatte borgere og boligområder bedre som en ligeværdig del af byerne (Carstensen et al., 2022; Clementsen et al., 2020; Kjeldsen et al., 2019; Bech-Danielsen & Stender, 2017). Undersøgelser har vist, at inddragelse af udsatte borgere i planlægningsprocesser kan bidrage til empowerment, ligeværdighed og følelser af lokal ejerskab, hvilket kan være en vigtig byggesten i et demokratisk samfund (Mellemfolkeligt samvirke, 2020; Den A.P. Møllerske Støttefond og Realdania, 2017; Habermas, 2001). Desuden er det blevet argumenteret, at skabelse og opretholdelse af fysiske mødesteder i byen, hvor udsatte borgere mødes med andre borgergrupper, er vigtige, idet møder mellem mennesker med forskellige baggrunde kan være med til at give en større forståelse, og dermed afkræfte eventuelle fordomme (Allport, 1954; Valentine, 2008).

Endeligt har forskning vist, at sådanne sociale møder på længere sigt giver mulighed for etablering af sociale relationer og dermed en brobyggende social kapital, der potentielt kan bidrage til social mobilitet og øgede livschancer for udsatte borgere (Valentine, 2008; Hajer & Reindorp, 2002).

Med udgangspunkt i ovenstående tankegang undersøger dette forskningsprojekt, hvordan planlægningen, opbygningen og aktivering af fysiske mødesteder kan bidrage til empowerment og etablering af sociale relationer mellem udsatte borgere og andre borgergrupper, og hvordan dette potentielt kan bidrage til social mobilisering.

Projektet bliver gennemført over 8 år med fire feltstudiefaser og en afsluttende fase.

1. Feltfase: Baselinestudie
I projektets første feltbesøg besøger vi de kommende mødesteder. Vi laver stedsanalyse af lokaliteterne samt alternative mødesteder i nærområderne. Vi beskriver stedernes fysiske attributter; Hvordan ser stederne ud? Hvilke adgangsveje og/eller barrierer for adgang findes der?

Vi laver observationsstudier og surveys med brugere af stederne; Hvordan bliver stederne (såvel lokaliteten for det kommende mødested, samt alternative mødesteder) brugt? Hvem bruger dem? Og initierer de umiddelbart møder? Vi spørger ind til de kommende mødesteder: Kender lokalbefolkningen til projekterne? Hvordan forholder man sig til de kommende mødesteder i lokalmiljøet? Ydermere gennemfører vi en beboerundersøgelse i nærområderne til de kommende mødesteder, der belyser flere af de samme spørgsmål som bruger-surveyet, dog med et specifikt beboer-fokus.

Til sidst interviewes involverede kerneaktører for at skabe en dyb projektforståelse; der bliver udarbejdet en projektarkæologi og vi belyser aktørernes forståelse for projektet, dets formål og potentialer.

2. Feltfase: Ekstensivt genbesøg
I anden feltfase vil vi, nogle måneder efter indvielse af de enkelte mødesteder, foretage observation af det konkrete mødested samt lave fokusgruppeinterviews med hhv. brugere og involverede aktører (projektpartnere, interessenter, planlæggere, styregruppe, ansatte, frivillige mv.). Her vil vi undersøge, hvordan det går med de planlagte mødesteder. Er de blevet færdigetableret og er aktiviteterne omkring dem sat i gang? Er de besøgt af de ønskede brugere? Hvordan bliver de brugt? Og hvilke nye relationer er der skabt?

3. Feltfase: Ekstensivt genbesøg
Ca. et år efter i indvielse af de enkelte mødesteder vil vi foretage observation samt fokusgruppeinterviews med hhv. brugere og involverede aktører (projektpartnere, interessenter, planlæggere, styregruppe, ansatte, frivillige mv.) af det konkrete mødested. Her vil vi undersøge, hvordan det går med de planlagte mødesteder. Er alle planlagte aktiviteter sat i gang? Er de besøgt af de ønskede brugere? Hvordan bliver de brugt? Og hvilke nye relationer er der skabt? Desuden vil vi foretage en beboer-survey med lokalbeboerne for at undersøge deres brug af mødestederne, og deres forhold til stedet.

4. Feltfase: Intensivt genbesøg
I projektets 4. fase består feltarbejdet af observation af mødestederne, fokusgruppeinterviews med brugere, involverede aktører, samt lokale borgere, der ikke har brugt mødestederne. Desuden foretager vi individuelle dybdegående interviews med projektpartnere og brugere 2-3 år efter ibrugtagning.

Formålet med det intensive genbesøg er at undersøge, hvad der har virket ved mødestederne, hvilke relationer, der er opstået, hvad relationerne har ført med sig; hvilke barrierer der er for udsatte borgeres brug af mødestederne, og hvad der er behov for at understøtte og udvide i de positive relationer, der er etableret. 

Slutfase
På baggrund af de fire undersøgelsesfaser vil vi lave en komparativ analyse af de forskellige typer af planlægningsprocesser og mødesteder, der indeholder forskellige typer af aktiviteter understøttet af forskellige aktører. Vi vil afholde en konference for interessenter fra bl.a. filantropiske foreninger, planlægningsmyndigheder og boligforeninger. Her bliver projektets resultater præsenteret og mødesteders potentiale, som løftestang for social mobilisering af udsatte borgere blive diskuteret mere generelt.

2025

• Delrapport Bevægelsestorvet på Nørrebro, København - Indvielse og den første ibrugtagning
• Delrapport Friheden på Østerbro, Nykøbing F. - Indvielse og den første ibrugtagning

2024

• Baselinerapport Nørrebro Samles På Banen.
• Fra almennyttigt gårdrum til halvoffentligt byrum: En ny måde at social og fysisk segregation?
• Mødesteder som løftestang for social mobilitet - Er der grænser for grænser?
• Rörelsetorget. Ett sätt att lösa urbana utmaningar.
• Stedsanalyse Lundtoftegade
• Stedsanalyse Titanparken

2023

• Baselinerapport Friheden, Nykøbing F.
• Baselinerapport Haven, Valby
• Baselinerapport Lanternen, Aalborg

2022

• Constructing Common Meeting Places: A Strategy for Mitigating the Social Isolation of Disadvantaged Neighbourhoods?
• Public meeting places as local welfare facilities for enhancing social capital.