Multifunktionalitet i de nye danske skove

For at sikre at de nævnte skovsynergier imødegås i fremtidige skovrejsningsprojekter, udarbejdes der konkrete skovkategorier, som man på bedriftsniveau kan vælge at implementere på sin ejendom. I udviklingen af skovkategorierne nedsættes en arbejdsgruppe, der med relevant, faglig bred ekspertise har til formål at kvalificere skovkategorierne, som et led i at gøre dem implementerbare i skovrejsningen.

Der udarbejdes samtidig kommunikationsmateriale, der har til formål at formidle de nye skovkategorier og tilhørende synergifunktioner. For at få et estimat på hvor meget synergifunktionerne i hver skovkategori bidrager på henholdsvis klima, biodiversitet og vandmiljø, skal effekten undersøges ved modelberegninger og et litteraturstudie.

Skovrejsning er velkendt for de fleste landmænd og har haft sin egen ordning i en årrække. Derfor findes der allerede økonomiske beregninger og incitamenter for skovrejsning, men multifunktionelle skove er mere komplicerede, særligt når man skal prioritere mellem effekter af forskellige funktioner i det enkelte kommende skovrejsningsområde. Derfor skal økonomiske- og juridiske aspekter og problemstillinger i multifunktionel skovrejsning undersøges, blandt andet ved etablering af caseområder.

Caseområderne skal danne grundlag for scenarieberegninger med formålet at give landmanden et overblik over de samlede økonomiske og juridiske konsekvenser som et led i planlægning og beslutningstagning af skovrejsning.

Udviklingen af prioriteringsværktøjet sker på baggrund af Københavns Universitets ”Synergikort”, der er et landsdækkende overblik over de mest egnede lokaliteter til skovrejsning. Tilpasning af synergikortet til bedriftsniveau inkluderer identifikation af yderligere behov for variable i kortlag samt en behovsanalyse. Prioriteringsværktøjet vil blive implementeret som et interaktivt kort på landmand.dk e.l., hvor værktøjet samtidig testes af landmænd og rådgivere.

Projektet skaber grundlag for at afveje effekter på klima, biodiversitet og evne til kvælstofretention ved at gentænke skovens funktioner i forhold til det konkrete landskab.

Det forventes at projektets introduktion af prioriteringsværktøjet og de nye multifunktionelle skovkategorier bliver en del af skovrejsningsindsatsen og kan dermed udløse potentialer på alle målsatte 250.000 ha ny skov.

Projektets kortsigtede effekt estimeres til at påvirke etablering af 50.000 ha ny skov over de første 5-10 år efter projektets resultater er sat i spil, som estimeres at have en reduktion af kvælstofudledningen til indre farvande på 5000 ton og på længere sigt i 2045 en klimaeffekt på 400.000 ton CO2.

Dertil kommer en varig positiv effekt på biodiversitet, grundvandskvalitet og bedre klimatilpasning og vandtilbageholdelse i forhold til nedstrøms beliggende dyrkningsarealer, byer o.l.