Troels Aagaard – ny professor i Kystmorfologi

Grunden til at Troels Aagaard valgte netop kystmorfologi, som forskningsområde, var et stærkt ønske om at forstå de fysiske processer i naturen som skaber og omformer landskaberne, og samtidig en stærk inspiration fra underviserne Jørgen Nielsen og Niels Nielsen. Som Troels Aagaard forklarer;

”Da kysten vel er det mest dynamiske landskabskompleks der findes, er det netop her mere ligetil at observere og forstå koblingen mellem processer og landskabsformer”.

Har været med lige fra starten

Da Troels Aagaard startede sin karriere, var det morfodynamiske paradigme netop blevet defineret af en gruppe australske kystforskere fra University of Sydney. Dette paradigme betoner samspillet mellem hydrodynamiske processer, transport af sediment og kystens geomorfologi, og det blev en stærk inspiration i hans arbejde.

Omkring samme tid gjorde nye, avancerede instrumenter forskerne i stand til at måle bølger, strøm og sedimenttransport i naturen. Og netop transporten af sediment og de afledte morfologiske ændringer blev Troels Aagaards fokusområde, og han har medvirket til, at Københavns Universitet i dag har en global førerposition på dette område.

De vigtigste forskningsresultater

Blandt Troels Aagaards vigtigste forskningsresultater kan nævnes;

• afdækningen af lavfrekvente (infragravity) bølgers påvirkning af sedimenttransport og revledannelse
• brændingsturbulensens betydning for strandens reetablering efter en storm
• En computermodel, der beregner kystprofilets forandringer og de heraf afledte erosionsrater i forbindelse med ændringer i havvandstandsniveau og stormfrekvenser.
  
  Computermodellen er baseret på empiriske målinger i naturen i stedet for geometriske, ’behaviouristiske’ eller numeriske modeller, der som oftest er baseret på en række antagelser. 

Et indviklet proceskompleks

En af de store udfordringer indenfor den moderne Kystmorfologi er, ifølge Troels Aagaard, forskellen i skala;

”Hydrodynamiske processer og sedimenttransport foregår over kort tid, mens kysterosion, som følge af stigninger i vandstanden udspiller sig over meget lang tid. Koblingen og fusionen af disse forskellige rumlige og tidsmæssige skalaer udgør et indviklet proceskompleks, hvor en lang række faktorer påvirker hinanden”.

Derfor er feltarbejde og feltmålinger helt nødvendige metoder til at forstå processerne i naturen og kunne udvikle computermodeller for sedimenttransport og morfologiske ændringer. 

”Feltstudier har derfor været et centralt omdrejningspunkt for mig gennem hele min karriere og jeg har bidraget til, og organiseret i alt 18 feltkampagner i Danmark, Holland og Australien og i den forbindelse samarbejdet med forskere fra Holland, Australien, Canada, New Zealand, Frankrig, UK og Norge”, fortæller Troels Aagaard.

Klimaforandringer påvirker Vadehavets barriereøer

I forbindelse med de nuværende og fremtidige effekter af klimaforandringer er der kommet øget fokus på tidevandsdybene og de tilhørende ebbedeltaer, som er beliggende imellem Vadehavets barriereøer. Klimaforandringerne vil i høj grad påvirke kystzonen, og en øget vandstandsstigning i havet og hyppigere storme vil resultere i erosion af kystklinter og flytning af barriereøer. Denne forandring vil i stigende grad true bygninger og infrastruktur.

”Ebbedeltaerne ligger som naturlige bølgebrydere og beskytter barriereøernes spidser, hvor der mange steder er anlagt byer og turismeindustri. Men morfologien omkring dybene og ebbedeltaerne er særdeles dynamisk, og det er et stort spørgsmål hvorvidt deltaerne kan opretholde deres beskyttende effekt i takt med stigningen i vandstanden i havet. Det afhænger af, hvorvidt de får tilført sediment i samme takt som vanddybden øges. Dette er et af de forskningsemner, som jeg har til hensigt at tage op i fremtidige projekter”, afslutter Troels Aagaard. 

Emner