Nyt projekt viser vejen for erhvervsudvikling i den moderne landsby

Udvikling handler også om nye erhverv

Evnen hos moderne landsbyer til at organisere og skabe erhvervsudvikling har været omdrejningspunktet i projektet ”Udvikling af nye erhverv – den moderne landsby i ny rolle", som Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) og Landdistrikternes Fællesråd står bag. Erhvervsministeriets Landdistriktspulje har støttet projektet. Det er afsluttet og resultaterne – en køreplan for økonomisk udvikling med afsæt i landsbyens særlige kvaliteter og den bagvedliggende forskningsrapport, er nu udgivet.

”I en tid, hvor erhvervsudvikling kan finde sted stort set alle steder, har vi med dette projekt ønsket at bygge bro mellem flere perspektiver, der ikke normalt forbindes; landdistrikternes potentialer for nye erhverv og landsbyernes strategiske rolle som entreprenører og miljøer for erhvervsfremme, samt hvorledes landsbyerne støttes af det etablerede system til erhvervsfremme,” forklarer projektets initiativtager og leder Hanne Tanvig.

Hun er landdistriktsforsker i Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning på IGN og understreger: ”Denne kombination af perspektiver adskiller projektet og dets resultater fra andre udviklingstiltag rettet mod landsbyer, der normalt handler om fritidsaktiviteter og bosætning.”

Landsbyerne kan blive vigtige aktører

Som partner i projektet glæder det formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, at der med køreplanen nu er udkommet et håndgribeligt værktøj til at udvikle landsbyernes erhvervsliv.

”Med dette projekt er landsbyerne sat i centrum for den lokale erhvervsudvikling. For landsbyerne kan blive reelle og vigtige aktører i at skabe den erhvervsudvikling, som er så afgørende for livet på landet og en forudsætning for at sikre bosætning. Derfor er det en glæde, at der nu foreligger en køreklar model for, hvordan man lokalt kan skabe en strategisk gennemtænkt erhvervsudvikling,” siger Steffen Damsgaard.

Skridt for skridt mod en bæredygtig erhvervsudvikling

Under overskrifter som ’Arbejdsgruppe, ledelse og en coach’, ’Analyse: vejen frem mod bæredygtige landsby-erhverv’ og ’Proces og forankring – borgermøder og beslutning’ præsenterer køreplanen skridt for skridt, hvordan ikke mindst landsbyer, men også professionelle landdistriktsaktører og politiske beslutningstagere kan gribe processen an med at igangsætte en bæredygtig erhvervsudvikling i landsbysamfund.

Samtidig indgår der lokale eksempler på forbilledligt arbejde for eksempel BizzArt i Rødding, Kilden i Vorbasse og Skovsgaard Hotel ved Brovst. Og det er særligt relevant at kigge mod de steder, hvor landsbyerne rent faktisk lykkes med at skabe en bæredygtig lokal erhvervsudvikling, understreger Hanne Tanvig.

Brug for mere opbakning

”Enkelte steder i landet ser vi eksempler på landsbysamfund, som ikke længere venter på, at udviklingen skal komme til dem, men træder i karakter og skaber den. Men erfaringerne fra projektet viser, at der ikke er megen hjælp at hente fra erhvervsfremmesystemets side. Derfor bør den nationale landdistriktspolitik få et nyt ben; nemlig erhvervsfremme med landsbyerne som aktører. Dét er fremtiden for den moderne landsby,” siger hun. Derfor har hun også foreslået en række konkrete indsatser til formålet, der kan findes i det hæfte, hvor køreplanen for den ny type erhvervsudvikling beskrives.

”Landsbyerne skal fortsat selv stå i spidsen for udviklingen, men tænk hvis de også blev understøttet i arbejdet, så ville udviklingen blomstre i højere grad rundt omkring i landet. Forhåbentlig kan vores køreplan og forskningsrapporten derfor være til gavn for ikke alene landsbyerne, men også professionelle landdistriktsaktører og politiske beslutningstagere, der kerer sig for landsbyernes fremtid,” mener Hanne Tanvig.

Emner