21. februar 2022

290 millioner nye byboere gavner Kinas klimaregnskab

Klimaforandringer

Stik modsat hvad man tror, har den massive migration fra land til by vist sig at have en positiv virkning på Kinas CO2-lager. Urbanisering kan ligefrem være en del af opskriften på at blive klimaneutral. Det er konklusionen på de analyser, som forskere fra Københavns Universitet har lavet af enorme mængder satellitdata.

Shenzhen skyline
Den kinesiske storby Shenzhen (foto: Getty Images)

Urbanisering er en næsten eksplosiv trend på det meste af kloden. Men intet sted er vandringen fra land til by sket så massivt som i Kina, hvor over 290 millioner mennesker er flyttet til byen de sidste tre årtier.

Almindeligvis går man ud fra, at urbanisering fører en større udledning af drivhusgas til atmosfæren med sig. At når skov, der fungerer som kulstoflager, bliver ryddet for at gøre plads til at udvide byen, bliver den lagrede kulstof frigivet, og CO2-udledningen stiger således.

Men ved hjælp af remote sensing-teknologi, som bruger satellitobservationer til at kortlægge naturressourcer, kan forskere fra Københavns Universitet nu afvise den antagelse. Deres studie viser, at de seneste to årtiers urbanisering i Kina tværtimod har givet en større biomasse og et større kulstoflager både i landområderne og i de områder, hvor byudviklingen er sket. Resultaterne er bragt i tidsskriftet Nature Sustainability.

”Selvom byernes vækst var skyld i et kulstoftab i første halvdel af perioden, har grønne tiltag kompenseret for tabet og samlet set skabt balance i kulstofregnskabet. Faktisk har det givet en smule overskud på klimakontoen,” forklarer førsteforfatter og ph.d.-studerende Xiaoxin Zhang fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Fra 2002-2010 havde Kinas urbane områder således et kulstoftab fra den ovenjordiske biomasse svarende til 20 mio. ton. Men den samlede balance i perioden 2002-2019 endte på +30 mio. ton kulstof i byområderne. Kinas samlede ovenjordiske kulstoflager voksede i perioden med 290 mio. ton om året.

Shenzhen (foto: Getty Images)

Fra store til små arealer

Kinas strategi om skovrejsning har udmøntet sig i milliarder af nye træer de seneste årtier, hvilket har spillet en nøglerolle i kulstofregnskabet. Men de nye plantager udgør altså ikke hele forklaringen:

”Når folk flytter ind på små byarealer, forlader de store landarealer. Og det letter presset på den naturlige vegetation. Agerjord får lov til at gro til, og det giver ny vegetation til at optage kulstof. Samtidig giver rømningen mere plads til at plante nye træer i landområderne,” siger postdoc Xiaowei Tong fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Parker og grønne områder boner ud

Også i byerne er trædækket vokset det seneste årti. Den kinesiske regerings urban greening-politik har nemlig sikret en vis procentdel parker, træer, grønne tage, vertikale haver og lignende i byerne.  

“Meget kan man kritisere Kina for, men når det handler om at planlægge byer med grønne arealer er landet langt fremme. De senere års forøgelse af kulstoflagret i byområderne er meget sandsynligt resultatet af en aktiv urban greening-politik. Den kompenserer for den CO2, der slippes ud, når man rydder træer og planter til fordel for byudvikling,” siger professor Rasmus Fensholt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Han tilføjer: ”Det tyder ligefrem på, at urbanisering kan være en integreret del af opskriften til at reducere CO2-udledning, hvis man vel at mærke sørger for at gøre byudviklingen tilpas grøn.”

Minimalt indhug i både skov og landbrugsjord

Analyserne viser også, at byernes vokseværk i meget lille grad gået ud over landets skove. Kun 6% af byudvidelserne er sket på bekostning af skov. I stedet har den ny bebyggelse primært erstattet landbrugsjord (81%) og dernæst græsområder (10%) – typer af vegetation, som har et lavt CO2-lagringspotentiale sammenlignet med træer.

Og selvom byerne har gjort størst indhug i landbrugsjord, er det samlede landbrugsareal i Kina kun skrumpet med 3,8% i perioden. Det skyldes formentlig primært intensivering af landbruget, men sandsynligvis også større import af fødevarer.

“Der er et narrativ om, at den stigende urbanisering simpelthen ødelægger vegetationen i større stil og erstatter den med gold beton og asfalt. Det viser vi her ikke er tilfældet i Kina,” siger Martin Brandt, adjunkt ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Træerne vokser ikke ind i himlen

Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og det betyder i dette tilfælde, at hvis Kina skal nå sit mål om klimaneutralitet i 2060, gør træer det ikke alene, pointerer forskerne:

”Der er en grænse for, hvor meget og hvor længe træer kan suge CO2. På et tidspunkt vil en moden skov helt stoppe sit kulstofoptag. Så hvis Kina vil være klimaneutral, skal der gøres mere end at plante træer. Derfor er det centralt, at de skærer drastisk ned på udledningen fra fossile brændsler. Men det, vi her i studiet har observeret, kan kaldes en kickstart af den grønne omstilling,” siger Rasmus Fensholt.

”Alt i alt viser vores data fra Kina, at man godt kan udvide byerne og samtidig øge optaget af kulstof, hvis man sørger for de rigtige betingelser. Og det kan måske være en inspiration for udviklingslande, der gerne vil forbedre deres klimaaftryk og miljømæssige forhold,” siger Martin Brandt.

Forskerne understreger, at resultaterne fra dette studie udgør væsentlige komponenter, men ikke hele ligningen for Kinas klimaaftryk i de urbane områder, da der bl.a. ikke er taget højde for det aftryk import af fødevarer måtte have.

 

Kontakt

Martin Stefan Brandt
Adjunkt
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
mabr@ign.ku.dk
+45 44 16 49 65 / +45 44 16 49 65

Rasmus Fensholt
Professor
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
rf@ign.ku.dk
+45 35 32 25 26 / +45 20 88 53 83?

Xiaowei Tong
Post doc
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
xit@ign.ku.dk
+45 44 16 49 95

Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
maho@science.ku.dk  
+45 22 95 42 83

Læs også