5. januar 2022

Frilandsby-model trykprøvet

LANDDISTRIKTSUDVIKLING

Større frihed er ikke nødvendigvis nok til at skabe innovativ udvikling i landsbyer. Vidtrækkende projekter kræver en helt anden organisering af landsbyernes indsats, end man er vant til. Større formel beslutningskraft er nødvendig, viser et pilotprojekt om frilandsbyer, som Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på KU er tovholder på.

På halvøen Broagerland i Sønderborg Kommune har fem landsbylaug i samarbejde med IGN undersøgt mulighederne for Danmarks første frilandsby. Resultaterne er netop offentliggjort i rapporten Broagerland 3.0 – pilotprojekt som frilandsby.

”Ideen var at afprøve, om friere rammer åbner nye veje til lokal udvikling. I et toårigt projekt vaskede vi tavlen ren og tænkte landdistriktsudvikling i et større og anderledes format end hidtil,” fortæller projektleder Hanne W. Tanvig fra Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning på IGN.

Udgangspunktet var en hypotese om, at landsbysamfund kan igangsætte store udviklingsinitiativer, hvis de får øget indflydelse og spillerum ift. lovgivning og forvaltning. Pilotprojektet skulle afdække, hvad sådanne initiativer kunne handle om, og hvilke barrierer initiativtagerne ville møde.

Organiseringen den største barriere

Arbejdsgruppen gik først i gang med at afklare, hvad der kunne fremme udviklingen på Broagerland og blive et tema for et frilandsbyprojekt. Det tog i sig selv lang tid at finde svaret på. Processen mundede ud i en vision om, at Broagerlands befolkning i fællesskab skal stå bag etablering og drift af nye bo- og arbejdsfællesskaber.

Den store udfordring var at omsætte visionen til virkelighed. Da man skulle videre med at lave en egentlig plan, dukkede der nemlig en stor forhindring op: Aktører som landsbylaugene og Broager Udviklingsforum har ikke hjemmel til at træffe de nødvendige beslutninger.

”Det viste sig at være nødvendigt at etablere en formel organisation, som kunne træffe økonomisk bindende beslutninger på fællesskabets vegne. Her gik altså grænsen for den frivillige organisering, som langt de fleste projekter i landsbysamfund ellers bygger på,” siger Hanne W. Tanvig.

Trods store bump på vejen har Broagerland ikke givet op. Her bliver løsningen en erhvervsdrivende fond, der skal stå for etablering og drift af de nye bo- og arbejdsfællesskaber. Konturerne til det første af slagsen har allerede tegnet sig.

Indspil til politisk aftale

”Den vigtigste læring fra projektet er, at store innovative projekter – som tanken var med Broagerland som frilandsby – kræver en formelt og reelt stærkere organisering end ’normale’ landsbyprojekter,” konkluderer Hanne W. Tanvig. Hun peger desuden på, at erfaringerne fra projektet med fordel kan indgå i udmøntningen af Folketingets aktuelle aftale om landdistriktsudvikling. Aftalen lægger bl.a. op til at afdække behovet for frilandsbyer.

Om projektet – og frilandsbyer

Det hele startede på Folkemødet på Bornholm i 2018 under en debat om landdistrikternes udvikling mellem medlemmer af Folketingets ’Udvalg for Landdistrikter og Øer’ og ildsjæle fra hele landet. Hanne W. Tanvig spillede ind i debatten med forslaget om en forsøgsordning for frilandsbyer, der kunne vise nye veje til innovativ udvikling i landdistrikterne. Det førte både til et forslag til politisk aftale, der nu er vedtaget, og dette pilotprojekt, der er finansieret af Landdistriktspuljen.