Hvis vi lod haveaffaldet ligge kunne vi lagre 600.000 tons CO2 om året

Lyden af en løvblæser, der forsøger at ordne havens blade i bunker, eller køen af propfyldte trailere til genbrugspladsen er ikke noget særsyn i efteråret, hvor træerne smider deres brungule klæder, og mange går i haven.

I Danmark er vi i det hele taget glade for at ”gøre rent” i vores haver. Tal fra Miljøministeriet viser, at danskerne i 2019 smed 983.000 tons haveaffald ud, som de kommunale affaldsordninger transporterer, sorterer og behandler for os. Her bliver de største grene og stammer brændt som bioenergi, mens smågrene, blade og græsafklip bliver komposteret.

Men måske burde vi lade mere af haveaffaldet blive i haverne. For ifølge Per Gundersen, som er professor i skovøkologi på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, er der nemlig store CO2-besparelser at hente. Han har regnet på, hvad det ville betyde for klimaregnskabet, hvis vi lod haveaffaldet blive nedbrudt i vores haver fremfor at brænde det af.

”Hvis alle gik all-in og lærte at håndtere fx grene og kvas i egen have, kunne vi ifølge mine beregninger lagre godt 600.000 ton CO2 om året,” siger han.

Beregningerne er lavet ud fra en simpel model, der inddrager de forskellige nedbrydningsforløb for blade, kvas og stammer.

Når Per Gundersen fraregner den nytteværdi, som grene og stammer, der bliver brugt til bioenergi i det nuværende system giver, vil haveaffaldets CO2-lagring kunne opfylde omkring en halv procent af vores 70 procents reduktionsmål for 2030.

”Når haveaffaldet bliver brændt eller komposteret i de kommunale ordninger, vender CO2’en meget hurtigt tilbage til atmosfæren. Men beholder man affaldet i haven, sker nedbrydningen væsentligt langsommere. Man opbygger dermed et større og større lager af CO2 i haven i form af kvas, døde stammer og blade, der er under nedbrydning,” siger Per Gundersen.

Efterårsblade er gode for haven og biodiversiteten

Lige nu fylder særligt bladene i haven. Men i stedet for at rive dem sammen og køre dem på genbrugspladsen, er der ekstra gode grunde til at lade bladene blive i haven.

”Bladene er med til at give liv i haven, fordi de fodrer et helt økosystem af nedbrydere. Lige fra svampe, bakterier og små

usynlige jorddyr til regnorme og bænkebidere, som hjælper med at nedbryde og omsætte organisk materiale, så næring bliver frigivet i jorden. Nedbryderne fungerer dernæst som vigtig føde for større dyr som pindsvin og fugle,” forklarer Per Gundersen.    

Når mikroorganismer, orme og andre nedbrydere går i krig med bladene, ender en stor del af dem som CO2, der langsomt over flere år frigives til luften. En lille del af de gennemgnaskede blade bliver til humus i jorden, som er en fælles betegnelse for de komplicerede organiske stoffer, der er meget længe om at blive nedbrudt, og som har stor betydning for at holde planter sunde.

”I muldjord betyder et stort humusindhold, at jorden er mørk, har en god struktur og holder godt på vand og næringsstoffer, og det er vigtigt, hvis man gerne vil have planterne til at trives i haven,” siger Per Gundersen.

Vi skal turde slippe kontrollen

Men hvad skal man så gøre af alle de blade, der pludselig fylder i haven? Per Gundersen foreslår at feje dem ind i bede, hvor man dyrker grøntsager, eller steder, hvor man gerne vil undgå ukrudt. De kan også samles i den del af haven, som man måske har ladet vokse vildt, og som bare passer sig selv.

”Blæsten har det jo også med at føre bladene rundt i haven, men sjovt nok så bliver de ofte liggende i netop bede eller buskadser, hvor der ikke er så meget vind, og det er kun godt,” siger han.

En stor del af bladene vil allerede være gået i opløsning og genoptaget i havens usynlige kredsløb til foråret. Særligt blade fra linde -og asketræer forvinder hurtigst fra haven igen. Egeblade og blade fra frugttæer er langsommere om at gå i opløsning, og derfor er de gode at isolere jorden med, hvis man fx har løgplanter eller grøntsager.

”Vores haver kan bidrage både i forhold til klima- og biodiversitets-krisen ved at holde mere på haveaffaldet. Jeg tror egentlig også, at det giver lidt mindre havearbejde i det lange løb. Og så er det sjovere, fordi der bliver mere liv i haven. Vi skal bare turde slippe kontrollen og give mere plads til naturen med fx kvas og døde stammer,” slutter Per Gundersen.