2. februar 2022

Landskabsarkitekt-studerende inspirerer Christiania til stormflodssikring

LANDSKABSARKITEKTUR

Under stormen Malik var Christiania igen tæt på oversvømmelse. Nu får bydelen forslag til stormflodssikring af et hold studerende på landskabsarkitektuddannelsen på Københavns Universitet. Med ni forskellige bud på ombygning af Refshalevej giver de konkrete indspil til at holde havnens vand på afstand og samtidig tilgodese andre funktioner.

Forslag til dige med gangsti som beskyttelse mod oversvømmelse af Christiania. Visualisering af forslag, udarbejdet af landskabsarkitekt-studerende Nanna Delfs Mortensen, Irene Kleisdorff Hougaard, Kit Sandra Christensen og Ingrid Hamann Bock fra København Universitet.

Christiania er i fare for oversvømmelse, når stærk vind presser vand ind i Københavns Havn og videre ind i den smalle kanal langs Refshalevej. Da stormen Bodil huserede i december 2013, løb vandet over vejen, og store dele af fristaden stod under vand. Det fik christianitterne til at begynde at tænke i stormflodssikring, og de får nu assistance i arbejdet med at undgå oversvømmelser.

De seneste tre måneder har 38 studerende på landskabsarkitektuddannelsen på Københavns Universitet nemlig arbejdet med forslag til ombygning af Refshalevej, og den 2. februar kl. 13-16 præsenterer de deres forslag for Christiania.

Samarbejde til gavn for begge parter

Jørgen Bjødstrup fra Christianias stormflodsgruppe fortæller, at det var deres kontakt i Københavns Kommune, der foreslog at hente inspiration fra studerende.

”Vi var så heldige, at det passede med et aktuelt kursus på uddannelsen, og allerede i efteråret præsenterede de studerende nogle meget flotte skitseprojekter for os. Nu ser vi frem til de gennemarbejdede forslag, som vi regner med vil være til nytte i vores videre arbejde frem mod en løsning,” siger han.

Kursusleder Jan Støvring fremhæver undervisningsformen med case-baseret projektarbejde som en god metode til at skabe engagement og sikre aktualitet i uddannelsen. For studerende Irene Kleisdorff Hougaard var det da også en stor fordel at være i dialog med ’rigtige’ brugere af projektområdet.

”Opgaven virker meget mere realistisk, når man bliver præsenteret for en virkelig situation. F.eks. ønskede christianitterne først og fremmest Refshalevej som et sted med bevægelse frem for ophold, og det blev direkte inspiration til vores forslag. Christianitterne var meget åbne over for vores arbejde, og det har været en positiv oplevelse at arbejde sammen med dem,” fortæller hun.

Landskabsarkitekturen som problemknuser

De studerende har arbejdet i ni grupper, der kommer med hver sit bud på, hvordan Refshalevej kan ændres til også at kunne fungere som stormflodssikring. I et af forslagene er det en forhøjet gangsti langs vejen, der samtidig fungerer som dige. Et andet forslag etablerer en lav mur ned midt gennem vejen, der både holder vand ude fra bebyggelsen og fungerer som opdeling mellem biler og bløde trafikanter. Det er bl.a. aktuelt, fordi vejen også er skolevej for de nye boligområder på Refshaleøen. De studerendes forslag har også fokus på at skaffe plads til bynatur og nye rekreative muligheder.

Når udfordringen med oversvømmelser på Christiania skal løses, er det nemlig samfundsøkonomisk fornuftigt at se på, om en løsning på det ene problem kan gå hånd i hånd med løsning på andre, fremhæver studieleder Torben Dam.

”Det krav vil de studerende møde i deres fremtidige virke, og derfor er det vigtigt, at de får det ind under huden i uddannelsen.”

Klimatilpasning giver nye udfordringer

Torben Dam peger på, at de studerendes aktuelle opgaveløsninger også viser, hvad der forhindrer os i straks at gå i gang med tilpasning til klimaforandringerne: Der opstår helt nye spørgsmål, som kræver prioritering blandt borgere og beslutningstagere.

”Et eksempel er tilgængelighed. Når der skal bygges diger og mure, får det bl.a. vidtrækkende konsekvenser for dårlig gående der skal på tværs, og der bliver mindre plads bag digerne,” siger Torben Dam.

Forslag præsenteres for Christiania

Onsdag den 2. februar fremlægger de studerende deres ni forslag for Christianias stormflodsgruppe. Frem til 23. februar udstilles projekterne i ’Det Grønne Rum’ på Christiania (Langgade v. Indkøbscentralen), hvor både christianitter og andre københavnere kan se med og blive klogere på stormflodssikring.

Landskabsarkitektuddannelsen på KU foregår på Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning og består af en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse i landskabsarkitektur.