Nu er det bevist: Planter i Arktis har stor indflydelse på opvarmningen

De Arktiske egne opvarmes tre gange hurtigere end det globale gennemsnit. Hovedårsagen er, at is og sne smelter og ikke længere reflekterer sollys tilbage i atmosfæren, som i stedet for absorberes i jordoverfladen. Derfor har der længe været spekuleret i, hvor stor en indflydelse de planter, som vokser frem under den smeltende sne, har på opvarmningen i forhold til andre faktorer såsom sne, nedbør, skydække og geografisk placering.

Adskillige studier har tidligere vist betydningen af udskillelsen af drivhusgasser som CO₂ og metan i de arktiske økosystemer, men langt færre studier har undersøgt planternes indflydelse på det arktiske klima. Gennem nye analyser af data målt på 64 arktiske lokaliteter i perioden 1994- 2021, dokumenterer et internationalt forskerhold nu for første gang, at planter har en meget stor betydning for opvarmningen af Arktis. Studiet er netop udgivet i Nature Communications.

”Teoretisk har det længe været kendt, at planterne på jordoverfladen er med til at opvarme et område, fordi de absorberer solens stråling. I det nye studie bekræfter vi den teori gennem virkelige målinger, og viser en sammenhæng mellem hvor meget energi der bliver absorberet på overfladen, og hvilken type af planter der gror der,” siger professor Thomas Friborg fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Han har i over 20 år lavet klimamålinger i bl.a. Nordsverige, det nordlige Rusland og Grønland og har bidraget med data til studiet.  

Studiet bekræfter teori

Forskerne har bl.a. sammenlignet 15 faktorer som påvirker det der kaldes overflade-energibudgettet (SEB, surface energy budget), som er den måde solens energi omsættes på, når det rammer jordoverfladen. Forskerne har således undersøgt de indbyrdes forskelle i, hvordan Arktiske områder med bl.a. tundra, tundra med buske, tørvemoser og vådområder påvirker den måde, som solens energi omsættes på.

Resultaterne viser, at nogle af de største forskelle i energiomsætningen findes mellem de tørre områder med lav vegetation, hvor der typisk vokser græs og lav, og så våde områder, såsom tørvemoser, som er rige på mosser, buske og mindre træer. Her vil de tørre jordoverflader give en større opvarmning, end de våde områder, fordi energien fra de våde områder omsættes til fordampning.

Og det er bare ét eksempel på den varierende rolle, som vegetationen spiller for opvarmningen af et område og de forskelle tager vores klimamodeller ikke nok højde for i dag.

”Vores studie viser, at typen af vegetation på den arktiske overflade også har stor indvirkning på, hvordan den direkte opvarmning bliver. Om der er buske, græsser, mosser eller vådområder, betyder meget for, hvor meget solens energi som absorberes, og hvordan denne omsættes. I nogle tilfælde er typen af vegetation faktisk næsten lige så afgørende, som hvis der ligger sne eller ej,” siger professor Thomas Friborg.

Afgørende for forudsigelser af klimaet

Flere studier viser at Arktis bliver grønnere i takt med at temperaturen stiger, som følge af den såkaldte artic amplification. Det får flere planter til at skyde frem fra jorden og derfor er det helt centralt at vide, hvordan vegetationen reagerer på solen og påvirker opvarmningen for at kunne lave forudsigelser af klimaet. Og her har forskerne bidraget med ny vigtig viden.

”Det er et meget stort studie og en vigtig observation af den måde, som de arktiske planter omsætter solens energi på. Resultaterne kommer med stor sandsynlighed til at have en effekt på vores måde at forudsige klimaforandringer i Arktis og globalt, fordi vi nu kan sætte nogle værdier på de forskelle, som vi kan knytte til vegetationen,” siger Thomas Friborg.

Ifølge forskerne fremhæver deres resultater også potentialet for at forbedre vores nuværende forudsigelser af, hvordan klimaet udvikler sig. For den viden er fortsat hullet, og der er brug for endnu mere dataindsamling for at forstå det indviklede puslespil. 

”Arktis er på mange måder kanariefuglen i kulminen, fordi det er her, vi først og kraftigst ser den globale opvarmning, men det er også meget komplekst at forudsige. I dag ser vi en opvarmning på 3-4 grader, hvilket faktisk er endnu højere end en hel del modeller forudsagde for 20 år siden. Derfor er der hele tiden brug for at raffinere modellerne og fylde så meget data i dem, som muligt,” slutter professor Thomas Friborg.

Fakta om studiet:

• Gennem nye analyser af data målt på 64 arktiske lokaliteter i perioden 1994- 2021, dokumenterer et internationalt forskerhold nu for første gang, at planter har en meget stor betydning for opvarmningen af Arktis.
• Forskerne har bl.a. sammenlignet 15 faktorer som påvirker det der kaldes overflade-energibudgettet (SEB, surface energy budget), som er den måde solens energi omsættes på, når det rammer jordoverfladen.
• KU har leveret forskningsdata til studiet bl.a. gennem de to moniteringsprogrammerne Integrated Carbon Observation System, ICOS, (www.icos-cp.eu/) og Greenland Ecosystem Monitoring (https://g-e-m.dk/).