Ny forskning skal bekæmpe malariamyg i afrikanske storbyer

Den asiatiske malariamyg (Anopheles stephensi) spreder sig lige nu i afrikanske byer, hvor den overfører livstruende parasitter til befolkningen. Hidtil har malariamyg primært holdt til i landområderne. Men den nye art lader til at trives i byerne, hvor befolknings-tallet vokser hastigt i disse år, og hvor man derfor frygter store udbrud af malaria.

Derfor går et internationalt hold af epidemiologer, biologer, geografer, dataloger og arkitekter nu sammen om at undersøge, hvordan man ad nye veje kan bekæmpe en af de største sundhedstrusler på det afrikanske kontinent: myggen.

Med 20 millioner kroner i ryggen fra Novo Nordisk Fonden, skal forskerne undersøge, hvor i byerne der er høj koncentration af myg, og hvordan dette kan hænge sammen med byernes fysiske udformning.

”Vi kommer med en helt ny tilgang til at analysere, hvor myggen potentielt har gode betingelser for at yngle og sprede sygdom, og hvordan vi kan bekæmpe den gennem bedre byplanlægning,” siger Jakob Brandtberg Knudsen, der er dekan for arkitektur på Det Kongelige Akademi, og står i spidsen for projektet.

Kunstig intelligens udpeger farlige områder

Studier peger på, at myggen Anopheles stephensi med stor sandsynlighed vil indtage afrikanske byer, der tilsammen huser 126 millioner mennesker, den kommende tid. Forskning er derfor vigtig i kampen for at sikre sundheden i de urbane områder.

Fra IGN deltager professor Rasmus Fensholt, der analysere satellitbilleder for bedre at forstå vores globale naturressourcer, og hvordan klimaændringer og menneskets anvendelse påvirker disse. ”Min rolle i projektet er primært at bidrage med en meget detaljeret satellit-baseret kortlægning af de urbane karakteristika i Dar Es Salaam i Tanzania, der måtte have indflydelse på graden af malariasmitte”, forklarer han.

Selve projektet tager afsæt i Dar es-Salaam i Tanzania. Her vil forskerne ved hjælp af myggefælder undersøge hvilke boliger, der har mange myg, og hvordan fysiske forhold som boligens byggematerialer, vandpytter og skrald i området mv. kan forklare den høje forekomst af myg.

På den baggrund udvikler forskerne redskaber, såkaldte deep learning-baserede algoritmer, som kan analysere de højopløselige satellitbilleder og identificere, hvor der er særlige risikoområder.

Projektet skal give et overblik over urbane områder, som i dag ikke er kortlagt, da de typisk opstår og vokser uden officiel regulering.

”Google har allerede udviklet algoritmer, der kan identificere huse i satellitbilleder. De virker rigtig godt, når husene er fritstående, men fejler i byerne, hvor vi har brug for et mere raffineret system til at udpege potentielle risikoområder. Det er dét system, vi udvikler, så vi bl.a. kan forbedre husene i forhold til, hvor myggene er,” siger Jakob Brandtberg Knudsen.

Et stærkt team

Man ved, at vand tæt på bebyggelse giver myg gunstige muligheder for at yngle. Lige-som anden forskning viser, at myg trives bedre i huse med stråtag frem for bliktag.

Målet med projektet er at bygge videre på den viden, så man får en dybere forståelse af hvilke forhold, der fører til høj koncentration af myg i byerne.

På den måde kan man målrette de præventive indsatser ved f.eks. at bygge huse på nye måder, håndtere affald i nye systemer eller oprette sundhedstilbud i de mest udsatte kvarterer.