Ny opdagelse om jordskælv: Risikomodellerne overser en vigtig ting

Som et gigantisk puslespil deler de tektoniske plader jordklodens overflade op i større og mindre brikker. Disse brikker er i kontant bevægelse på grund af jordens flydende mellemste kappe, som pladerne langsomt sejler rundt på. Bevægelser som af og til udløser jordskælv, der kan ødelægge byer og koste tusindvis af menneskeliv. Som i 1999, hvor det kraftigste europæiske jordskælv i nyere tid ramte byen Izmit i Tyrkiet og kostede 17.000 mennesker livet.

Blandt forskere og eksperter i jordskælv er der bred konsensus om, at jordskælv forårsages af en envejsmekanisme: Pladerne bevæger sig mod hinanden, hvorved energi langsomt opbygges langs kanterne af pladerne, som til sidste udløses i et jordskælv. Dette sker om og om igen med årtiers mellemrum i en konstant gnidende bevægelse.

Men i et nyt studie viser forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, at Jordens plader kan opføre sig på nye måder efter et jordskælv.

Ved hjælp af omfattende GPS-data og analyser af jordskælvet i Tyrkiet i 1999 kan forskerne konkludere, at den tektoniske plade, som Tyrkiet ligger på, den såkaldte anatolske kontinentalplade, har skiftet retning efter jordskælvet. Datene viser også, at dette har påvirket antallet af jordskælv omkring Tyrkiet efter 1999.

”Det ser ud til, at koblingen mellem bevægelsen af pladerne og jordskælv ikke er en det eneste, der har betydning for dannelsen af jordskælv, det har selve jordskælvene også, da det kan få pladerne til at opføre sig anderledes bagefter,” siger postdoc og førsteforfatter af studiet Juan Martin de Blas og tilføjer:

”Når pladernes bevægelse ændrer sig, har det betydning for mønstret i de næste jordskælv. Hvis en tektonisk plade ændrer retning mod andre plader eller bevæger sig i et anden tempo efter et jordskælv, kan det potentielt have betydning for den seismiske aktivitet omkring nabopladerne.”

Jordskælvsmodeller kan forbedres

De nye opdagelser giver ifølge forskerne en klar anledning til at tage et grundigt kig på de risikomodeller, som i dag fortolker data fra overvågning af Jordens tektoniske pladers bevægelse. Data som bruges til at vurdere den statistiske risiko for fremtidige jordskælv.  

”En vigtig del af disse modeller er, at de alle formoder, at pladernes bevægelse forbliver konstant, men det kan vi med dette studie se ikke passer. Derfor kan modellerne nu videreudvikles, så de tager højde for den feedback-mekanisme, der sker efter et jordskælv, hvor pladerne skifter retning og hastighed,” siger lektor Giampiero Iaffaldano, medforfatter af studiet.

Antagelsen om at pladernes bevægelse forbliver konstant, har ifølge forskerne i høj grad været en ”nødvendig” antagelse, fordi en egentlig overvågning af pladerne tidligere har været umulig. Men med GPS-teknologi er vi de sidste 10-15 år blevet bedre til at følge deres bevægelser.

Kan gøre os bedre til at vurdere risikoen

Det er dog meget forskelligt fra sted til sted, hvordan de tektoniske plader overvåges. Ofte sættes GPS-sendere på kanten af en plade, så myndigheder og forskere kan følge pladegrænsernes bevægelse. Men det kan ifølge forskerne også være gavnligt med mere GPS-overvågning væk fra pladegrænserne og længere ind på midten af den enkelte plade.

”Pladegrænserne ændrer hele tiden form og giver kun et dårligt billede af hele pladens bevægelse. Derfor bør man i langt højere grad bruge GPS-data væk fra grænserne, som bedre kan fortælle os, om pladen skifter retning og hvordan, og forsyne os med information til at vurdere risikoen for, at jordskælv opstår andre steder end de kendte hot-spots,” siger Giampiero Iaffaldano.

Forskerne understreger, at de kun har undersøgt den anatolske kontinentalplade, da jordskælvet i Izmit er et af de få jordskælv, hvor der findes tilstrækkeligt med GPS og seismiske data. De forventer dog, at billedet er det samme for de øvrige tektoniske plader rundt om på planeten.