25. oktober 2022

Stor opbakning til naturnationalparker i befolkningen – men dyrenes velfærd bekymrer

Naturnationalparker

Et flertal af befolkningen har en positiv holdning til naturnationalparker. Det vigtigste for dem er, at naturen får lov til at udvikle sig vildt, men næsten lige så vigtigt er det, at de græssende dyr, der sættes ud, trives og er sunde og raske, viser en ny national spørgeskemaundersøgelse.

Foto fra rapporten. Foto: Rita M. Buttenschøn
Foto fra rapporten. Foto: Rita M. Buttenschøn

I 2020 blev det politisk besluttet at etablere såkaldte naturnationalparker. Et vigtigt element i disse parker er, at der skal udsættes store græssende og planteædende dyr som kvæg, heste, kronhjorte og elge, og at disse skal holdes inde i parkerne ved hjælp af hegn. Indtil videre er der planlagt 15 parker, hvoraf fem er under etablering. Disse vil komme til at dække ca. 15 pct. af de statslige naturarealer.

Tre vigtige temaer i debatten

Planerne om at etablere naturnationalparker har givet anledning til en del offentlig debat. Tre vigtige temaer i debatten har været: 1) I hvilken grad bidrager de kommende naturnationalparker til berigelse af den danske natur? 2) Hvordan påvirker etableringen af parkerne friluftslivet i de berørte områder? 3) Hvordan vil velfærden være for de dyr, der sættes ud? Befolkningens syn på disse spørgsmål er behandlet i undersøgelsen.

Naturen

Befolkningen mener, at det er vigtigt, at naturen stiller levesteder til rådighed for det vilde dyreliv, planter og andre organismer. 75 pct. af befolkningen har i lyset af dette en positiv holdning til de planlagte naturnationalparker. Der er dog væsentlige demografiske forskelle. Der er en større andel negative blandt dem, der bor på landet end blandt dem med bopæl i hovedstadsområdet. Derudover er de yngre (15- til 30-årige) generelt mere positive end de ældre.

Friluftsliv

Hvad angår friluftslivet, forventer størstedelen af befolkningen, at parkerne vil give gode naturoplevelser, og størstedelen vil være interesserede i at besøge parkerne. Knap en tredjedel forestiller sig dog, at det vil blive vanskeligere at færdes i parkerne – det gælder bl.a. personer på cykel, hundeluftere og ryttere. I forhold til trygheden forestiller to tredjedele sig, at de vil være trygge ved at færdes, hvis der er sat kvæg eller heste ud. Men en del anfører dog, at de vil være utrygge, ikke mindst i forhold til at færdes blandt tyre. Befolkningen er mest positiv over for dyr, der er vildtlevende i den danske natur, fx krondyr, men et flertal er stadig positivt indstillet over for udsætning af kvæg og heste.

Dyrene

Et af hovedpunkterne i den hidtidige debat om naturnationalparkerne har været, hvordan de dyr, der sættes ud, vil befinde sig i parkerne, og hvordan de skal behandles. Knap to tredjedele af befolkningen forventer, at dyrene kommer til at trives i parkerne – dog til en vis grad afhængigt af, hvilken dyreart, der er tale om. Specielt i forhold til kvæg og heste, der forventeligt kommer til at være i en hel del af parkerne, forestiller knap halvdelen sig, at der kan være risiko for, at 1) de får mindre at æde, end de har behov for (specielt om vinteren), 2) risikerer at blive syge, uden at de bliver behandlet, 3) eller kommer til at gå rundt med skader, uden at skaderne opdages.

På den anden side tror et flertal af befolkningen (knap 75 pct.), at kvæg og heste kan få gode muligheder for at udfolde deres naturlige adfærd i parkerne. Dyrene, der sættes ud i naturnationalparkerne, skal være under opsyn, men da der er tale om større områder, hvor konstant opsyn kan være vanskeligt at gennemføre, er spørgsmålet, om det er i orden, at dyrene ikke er under samme grad af opsyn, som gælder for andre dyrehold. Her mener halvdelen af befolkningen, at dyrene så vidt muligt skal overvåges på linje med andre dyrehold, men at det er i orden at dispensere fra gældende regler, særligt i forhold til tilsyn, hvis de forvaltende myndigheder skønner det nødvendigt. Dog mener ca. en tredjedel af befolkningen, at dyrene skal passes og tilses helt på samme måde som andre dyrehold, og at der derfor ikke bør kunne dispenseres fra dyrevelfærdsloven.  

OM STUDIET

  • Studiet er udarbejdet af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) i samarbejde med Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), begge på Københavns Universitet. Rapporten kan hentes her.

  • Forskerne bag studiet er Frank Søndergaard Jensen, Christian Gamborg og Peter Sandøe.

 

OM UNDERSØGELSEN

  • Der er tale om en national spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført i foråret og sommeren 2022 blandt personer bosiddende i Danmark, i alderen 15 år eller ældre. Fra Det Centrale Personregister (CPR, Danmarks Statistik) blev der ved simpel tilfældig udvælgelse udtrukket 50.410 personer. I alt besvarede 10.303 personer skemaet, svarende til 20,4 pct. 
  • Rapporten viser resultater af den voksne danske befolknings kendskab til, forestillinger om, holdninger til og forventet brug af naturnationalparker. Endvidere blev der spurgt særligt ind til, hvordan befolkningen ser på anvendelsen af forskellige former for større planteædende dyr i de planlagte naturnationalparker.

Kontakt

Frank Søndergaard Jensen
Professor
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
fsj@ign.ku.dk
35 33 18 14

Christian Gamborg
Lektor
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
chg@ifro.ku.dk
40 68 05 33

Peter Sandøe
Professor
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi/
Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab
Københavns Universitet
pes@sund.ku.dk
21 49 72 92

Anette Bill-Jessen
Kommunikationsmedarbejder
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
anbj@ign.ku.dk
93 51 13 70

Emner

Læs også