31. marts 2023

Fremtidens skovkort kommer fra rummet

illustration

I projektet har forskere fra Københavns Universitet undersøgt tre forskellige måder at lave hhv. skov- og biomassekort på, baseret på satellitdata, flyfotos og såkaldt laser scanning. Metoderne går fra traditionel kortlægning af skov til eksperimentelle metoder, der kan kortlægge alle enkelttræer, der kan ses ovenfra – både i og uden for skovene. En metode kan være god til årligt at kortlægge større enkelttræer, mens en anden kun kan gentages med større mellemrum, men er god til kortlægning af både skoven og dens ressourcer. Fælles for metoderne er, at det forudsætter data fra skovene for at kalibrere metoden. I projektet er der anvendt data fra Danmarks skovstatistik.

Miljøstyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur forventer, at det nye kortgrundlag kan bidrage til drivhusgasopgørelser på skovområdet. Derudover forventer Miljøstyrelsen, at det nye kortgrundlag også kan bidrage til et bedre grundlag for at forvalte skovene til gavn for biodiversitet, CO2-lagring, ressourceanvendelse, grundvandsbeskyttelse, friluftsliv, planlægning af nye skove mm.

Eksempel på en punktsky optaget med en laser scanner. Foto: IGN.

Projektet viser det store potentiale, der er for nye metoder til kortlægning af skov. På baggrund af projektets afdækning af metoder forventes et fremtidigt færdigudviklet kort med høj nøjagtighed at kunne fastlægge skovenes udbredelse og dermed hvor meget skov, der er i Danmark, og hvor meget arealet ændrer sig fra år til år.

Metoderne kan også give grundlag for at beskrive skovenes vedmasse og andre faktorer vedr. skovressourcerne. For både myndigheder og skovejere vil en pålidelig og konsistent opdatering af skovressourcekortene give en gevinst i form af et opdateret vidensgrundlag om skovens tilstand og udvikling.

Du finder projektrapporten her

Emner