Klimaforandringernes tydelige aftryk: Grønlands sidste gletsjere trues

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem IGN, GEUS, CNRS (IGE, Grenoble) og Moss Land Marine Laboratories (San Jose, USA) og offentliggjort i Nature Communications.

Gletsjerne i det nordlige Grønland indeholder nok is til at hæve havniveauet med mere end to meter. I denne del af Grønland strømmer gletsjere naturligt fra indlandsisens indre ud til havet, hvor de begynder at flyde og danner ”ishylder”, der nogen steder er mere end hundrede kilometer lange. Disse ishylder fungerer som dæmninger, der regulerer mængden af isbjerge, der udledes til havet. Når ishylderne tør, bliver tynde og begynder at revner, så svækkes dæmningen, hvilket uundgåeligt påvirker indlandsisens bidrag til havniveaustigningen.

Svækkelsen er begyndt

I begyndelsen af 1980'erne og 1990'erne begyndte de fleste grønlandske gletsjere at smelte - især i den nordvestlige og sydøstlige del af indlandsisen. Gletsjerne i nord er de sidste gletsjere i Grønland der er forblevet stabile indtil nu!

Ved at kombinere data fra satellitter, fly og numeriske modeller kan forskerne spore afsmeltning, der finder sted under de flydende isphylder. De observerede for første gang, at afsmeltningen var steget drastisk siden år 2000.

"Da vi først fik gennemgået data, så vi, at hastighederne af smeltning under vand var utrolig høj og nåede op på over hundrede meters afsmeltning om året! Vi indsamlede målinger af havtemperaturen igennem de sidste 40 år og sammenlignede dem med fysiske analyser og her kunne vi se, at den øgede smeltning i høj grad skyldtes betydelig opvarmning af oceanvandene i hele regionen”, forklarer Romain Millan, der ledede undersøgelsen, mens han arbejdede på IGN og i Grenoble.

Problemet er, at denne basale smeltning af ishylden også påvirker gletsjerne længere oppe. I hele observationsperioden kan forskerne se en betydelig tilbagetrækning af gletsjernes bundlinjer, op til ni kilometer for de kraftigste tilbagetrækninger. Bundlinjen markerer grænsen, hvor isen river sig løs og bliver flydende. Tilbagetrækningen af denne naturlige grænse er en følsom indikator for gletsjernes reaktion på klimaopvarmning og ustabilitet.

Ved at måle gletsjernes strømning og tykkelse kunne forskerne også beregne mængden af is, der udledes i havet. På nogle af gletsjere er udledningen øget med mere end 25pct. Med andre ord udledes der stadig flere isbjerge til havet, hvilket direkte påvirker stigningen i havniveauet.

"Under de nuværende klimatiske forhold vil polarområderne uundgåeligt fortsætte med at blive varmere. En fortsat stigning i luft- og havtemperaturer kan derfor udgøre en vedvarende trussel mod Grønlands sidste ishylder i nord. Hvis de kollapser, som det er sket for nabo-gletsjerne, er der en reel risiko for, at de nordlige gletsjere i Grønland bliver den største bidragyder til stigningen i havniveauet fra hele Grønlands indlandsis," konkluderer adjunkt Anders Bjørk fra IGN.

Vi skal holde øje med Antarktis

I Antarktis strømmer størstedelen af iskappen ud i havet fra store flydende platforme. De hurtige ændringer, der er observeret i Grønland, kan således betragtes som et første glimt af processer, der kan påvirke Antarktis i den nærmeste fremtid, med endnu større konsekvenser for den globale havstand.

"Vi skal holde øje med Antarktis og tage vores nye metoder i brug der," siger Anders Bjørk og tilføjer "...og heldigvis har Villum Fonden givet os penge til at udvikle disse metoder og gøre netop det".

Læs artiklen i Nature Communications her