Op mod 44 procent af det træ der fældes i Danmark kan ikke spores

Det giver os varme, når det er koldt, og vi bruger det til at bygge huse, redskaber og møbler af. Træ har i hundredtusinder af år været en værdsat ressource af mennesker. Men i takt med et større pres på klodens klima og natur er træ også blevet en ressource, vi skal værne om. 

Derfor har forskere fra Københavns Universitet i en ny rapport kortlagt Danmarks såkaldte træstrømme, som dækker over landets samlede forbrug af træ. Resultaterne skal fremadrettet bruges til at udnytte træet bedre, end vi gør det i dag og dermed lette presset på vores skove.

Forskernes gennemgang af de danske træstrømme viser, at op mod 44 procent, eller 2 millioner kubikmeter, af det træ der fældes i Danmark ikke kan spores tilbage til, hvor det er fældet eller hvilken type af træ, det er.

Og det er ifølge lektor Niclas Scott Bentsen, som er en af forskerne bag rapporten, problematisk.

”Det er svært at overse et hul af den størrelse i vores tal, og det store udokumenterede flow af træ er et problem, fordi vi som samfund har fokus på genanvendelse og cirkularitet. Derfor er vi nødt til at vide, hvad det ret store mørketal er for noget træ, for måske kunne vi bruge det til noget mere, end bare at brænde det af som energi,” siger han.

Han tilføjer, at tallet over det uregistrerede træ i sagens natur er behæftet med en vis usikkerhed, da det er et mørketal. Ud fra andre tal og statistikker fra bl.a. nationalregnskabet lavet af Danmarks Statistik kan forskerne dog se, at det udokumenterede træ bruges til energiformål.

Forskerne antager at træet fældes fra arealer, der ikke er registreret som skov, såsom landbrugsarealer med juletræer, energipil og energipoppel, samt træ fra læhegn, parker, haver og naturarealer, men de ved det reelt ikke.   

90 procent brændes af

Rapporten viser også at 87-90 procent af vores træforbrug bruges til energiformmål, mens blot 8 procent af vores træ genanvendes til andre formål i eksempelvis byggeriet, industrien eller energisektoren.

”Vi er rigtig gode til at brænde træ af, men kunne godt være bedre til at bruge træet flere gange inden vi brænder det af,” siger Niclas Scott Bentsen.

Ifølge forskeren ville vores forbrug af træ, i den perfekte verden, anvendes i en såkaldt kaskade, hvor et stykke træ eksempelvis først blev brugt i byggeriet eller møbelindustrien. Resttræet kunne så omdannes til andre byggematerialer såsom spånplader, mens andre rester igen kunne blive til tekstiler, før vi til sidst brænder det af til energiformål.

”At vi bliver bedre til at anvende det samme træ til flere formål vil lette presset på vores skove, binde kulstoffet længere tid og samlet set være en stor gevinst for klimaet,” siger han.

Rapporten skal bane vejen for handling

Det er første gang at de danske træstrømme kortlægges. Men det er ifølge Niclas Scott Bentsen håbet, at tallene fremadrettet skal opgøres årligt, så der løbende kan holdes øje med, hvordan vores forbrug af træ udvikler sig og danne grundlag for at bruge vores ressource mest fornuftigt.

Han pointerer også, at en lignede kortlægning for andre materialer, som plastik kunne være gavnlig i samfundets jagt på mere bæredygtighed og mindre klimabelastning. 

”Med rapporten har vi skabt det første overblik over forbruget af vores træressourcer og det er et godt udgangspunkt for en videre diskussion blandt eksempelvis vores politikere og træindustrien, så vi kan blive mere bæredygtige på det område,” siger forskeren.

Med vedtagelsen af Finansloven for 2022 blev der indgået en aftale om udarbejdelse af en skovplan. Et element i skovplanen er en analyse af træstrømmene i den danske økonomi. Skovrådet har bl.a. peget på at der mangler en komplet kortlægning af tilgængelige træressourcer, ressourceanvendelse samt en vurdering af konsekvenser af øget import at træ til Danmark. Den nye rapport giver det første overblik over de danske træstrømme.

Mere fra rapporten:

• Det samlede indenlandske forbrug af træ steg fra 13,1 millioner m³ i 2016 til 17,5 millioner m³ i 2018. 76 % af stigningen i træforbruget kan tilskrives en stigning i forbruget af træ til energi.
• Den overordnede kortlægning viser, at træ til energi udgjorde en væsentlig del af det indenlandske forbrug; 90 % i 2016 og 87 % i 2018.
• Kortlægningen peger på, at der indgår store mængder træ i den danske materialestrøm, som ikke er registreret i hugststatistikken eller som hugst andre steder. Den uregistrerede mængde udgør op til 44 % af den samlede indenlandske hugst og anvendes primært til energiformål.
• Udvikling af wood flow modellen og analyse af træstrømme tager udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik kombineret med data fra andre kilder vedr. energianvendelse, udenrigshandel, konvertering og forarbejdning af træprodukter.