Ubæredygtig kaffedyrkning gør flere og flere syge

Den bitre, velduftende, opkvikkende drik er for mange både en livsstil og et fast morgenritual. Globalt drikker vi op mod tre milliarder kopper kaffe om dagen. Men kaffeproduktion er blevet en problematisk affære med syge mennesker og dyr på samvittigheden.

De senere år har kaffeplanten oplevet flere og flere angreb af insekter, bakterier og svampe som følge af, at kaffe siden 1990’erne i højere grad dyrkes som monokultur og muligvis forstærket af klimaforandringerne. Det har særligt på de store kaffeplantager ført til et højere forbrug af pesticider som er farmernes primære våben mod de uønskede gæster.

I Brasilien, som både er verdens største kaffeproducent og verdens største pesticid-forbruger, er brugen af de kemiske sprøjtemidler i landbruget steget med 190 % på ét årti. Estimater viser, at der formentlig bruges cirka 38 millioner kilo pesticider om året i den brasilianske kaffeproduktion.

Siden 2019 er der blevet godkendt 475 nye pesticider i Brasilien. Over en tredjedel af dem er ikke godkendt i EU på grund af deres giftighed.

”Problemet er, at der kommer flere og flere rapporter om pesticidforurening i grundvand og økosystemer og skadelige virkninger i dyr og mennesker i områder, hvor der dyrkes kaffe – lige fra hudlidelser og åndedrætsbesvær til forhøjet blodtryk, organskader, kræft og hjerte-karsygdomme. Alt dette er efter alt at dømme direkte forbundet med brugen af pesticider i kaffeproduktionen,” siger Athina Koutouleas, ph.d.-stipendiat ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Hun er førsteforfatter på et metastudie bragt i tidsskriftet Plant Pathology, der gennemgår forskning i alternative metoder til at beskytte kaffeplanten. Studiet er lavet sammen med professor David B. Collinge fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab og lektor Anders Ræbild fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

”Hvis vi stadig skal kunne nyde vores morgenkaffe i fremtiden, bliver vi nødt til at stoppe med at producere kaffe, som om i morgen ikke eksisterede. Pesticider er effektive mod skadedyr og plantesygdomme og kan umiddelbart skaffe kaffebønderne et højt udbytte, men på den lange bane skyder man sig selv i foden ved at ødelægge miljø og sundhed,” lyder det fra Athina Koutouleas.

Kaffedyrkning tilbage til rødderne

Forskerne peger på forskellige strategier som bæredygtige alternativer til de traditionelle kemikalier. En af dem er agerskovbrug. Det vil sige, at man dyrker afgrøder og træer på de samme arealer. Og den metode ville faktisk bringe dyrkningen tilbage til kaffeplantens oprindelige ’rødder’.  

”Kaffeplanten opstod i det sydvestlige Etiopien for tusinder af år siden i et miljø med skygge fra et væld af forskellige planter, buske og træer. Det blev sidenhen den traditionelle måde at dyrke kaffe på i Etiopien – og metoden er udbredt i landet den dag i dag. Den har ofte de fordele, at det minimerer skadedyr og sygdomme og samtidig styrker plantesundheden, biodiversiteten og økosystemerne,” siger Athina Koutouleas.

Derudover spreder agerskovbrug landmandens indkomst, fordi der både kan tjenes penge på kaffen og på træ eller andre tropiske afgrøder som fx vanilje eller kanel.

”Udfordringen kan være, at visse skadedyr og sygdomme trives bedre i sådan et system. Og det skal overvejes og planlægges nøje, hvilke planter der giver mest værdi for landmanden at dyrke sammen – skal det fx være hurtigtvoksende bananpalmer eller løvtræer til tømmer? Dyrkningsmetoden skal altså tilpasses de lokale behov. Det er ikke en magisk løsning, men i min optik den mest fornuftige,” siger Athina Koutouleas.

Derudover peger forskerne på mere brug af biologisk bekæmpelse, hvor man i stedet for kemiske pesticider indsætter bakterier, svampe og insekter på marken, som er naturlige fjender for de skadevoldende organismer.

Den tredje mulige strategi, forskerne fremhæver, er en ny genomisk teknik kaldet RNA-interferens, hvor man sprayer RNA-molekyler på afgrøden, som så slukker for livsvigtige gener i de skadedyr, der angriber den. En af de store fordele ved teknikken er, at man udelukkende rammer skadedyret, og at stoffet hurtigt forlader miljøet. Denne teknik er afprøvet på en række af afgrøder, men endnu ikke på kaffe.

Problembørnene er de store farmere

Mellem 70 og 95% af alle verdens kaffebønder er småskala-bønder med under fem hektar jord. Langt de fleste af dem bruger ikke pesticider og benytter sig allerede af agerskovbrug i en eller anden grad. De resterende er storskala-farmere, som typisk findes i Brasilien og Vietnam, og som står for en uforholdsmæssig stor del af den globale produktion. Det er dem, der er ”problemet”, lyder det fra Athina Koutouleas:

”Det er disse få procent af kaffefarmerne, som skubber kaffeproduktionen i en uholdbar retning ved at dyrke kaffe som monokultur med et højt forbrug af pesticider. Men hvis man nedbryder miljøet, som kaffen skal vokse i, er det ikke bæredygtigt uanset hvilken bundlinje, man måler på.”

Udover at investere i mere forskning i miljøvenlig genomisk teknologi, anbefaler forskerne, at man på nationalt eller internationalt niveau støtter landmænds omlægning til agerskovbrug eller til de øvrige anbefalede strategier.

”Man bør belønne de landmænd, som gør en grøn indsats, fx gennem kompensationer. Og så bør man støtte de kafferisterier, importører og andre led i værdikæden, som har bæredygtighedsprogrammer, og som faktisk gør en forskel, og lægge pres på de andre for at gøre det samme,” slutter Athina Koutouleas.