Klimaforandringer i Tibet ændrer plantevæksten
Ny forskning viser, at klimaforandringer påvirker plantevæksten på det Tibetanske Højland. Resultaterne viser, at forholdet i biomasse over og under jorden har ændret sig og varierer markant afhængigt af, om der er tale om tørre eller fugtige landskaber. Dette er afgørende for den fremtidge afgræsning og dermed livsvilkårene for både dyr og mennesker.
Over de sidste 30 år har den globale opvarmning på det Tibetanske Højland ændret måden, planter vokser. Den dominerende vegetationstype kan bedst karakteriseres som slette, og planterne har her tilpasset sig klimaforandringerne ved at øge biomassen primært under jorden (rødderne) på bekostning af den overjordiske biomasse (blade og stilke). Den øget biomasse under jorden hjælper planterne, så det er nemmere at få vand ved udtørring. På en mindre del af højlandet findes egentlige fugtige områder, der kan karakteriseres som vådområder. Her er der ikke mangel på vand i vækstsæsonen, og her vokser de overjordiske dele af planten, uden at de underjordiske dele øges tilsvarende.
Et nyt internationalt studie med forskere fra laboratoriet Key Laboratory of Cryospheric Science and Frozen Soil Engineering, Northwest Institute of Eco-Environment and Resources, Chinese Academy of Sciences i Kina og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet har årligt indsamlet plante- og jordprøver og analyseret disse i forhold til klimadata over en periode fra 1995 til 2021 fra 3 forskellige vegetationstyper på otte lokaliteter på tværs af det Tibetanske Højland.
Resultaterne viser, at planterne i våde områder har haft en tydeligere vækst over jorden, mens planter på de tørre sletter har fokuseret mere på vækst under jorden. De nye konklusioner fra studiet er vigtige, fordi plantevæksten over jorden er vigtig for både vilde dyr og tamdyr - ikke mindst yakoksen, som er helt afgørende for den tibetanske befolkning. Men også fordi ændringer i forholdet mellem plantevækst over og under jorden er central for at kunne bestemme ændringer i kulstofbalancen.
Ph.d.-studerende og førsteforfatter Hanbo Yun forklarer, at disse mønstre især skyldes ændringer i jordtemperaturen og vandindholdet og fortsætter: ”det viser sig, at ingen af fire anerkendte økosystemmodeller har kunne reproducere observationerne på tilfredsstillende måde, og at der er en generel manglende forståelse for, hvordan man kan forudsige de enkelte plantearters vækst i et fremtidigt klima og dermed både potentialet for afgræsning og betydningen for kulstofbalancen.
Link til artikel:
Hanbo Yun, Philippe Ciais, Qing Zhu and Bo Elberling: Changes in above- versus belowground biomass distribution in permafrost regions in response to climate warming.
https://doi.org/10.1073/pnas.2314036121
Kontakt
Hanbo Yun, ph.d.-studerende
Københavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
hanbo.yun@ign.ku.dk
Bo Elberling, professor
Københavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
+45 23 63 84 53
be@ign.ku.dk