Hvad Danmark kan lære af Malawi: Træer kan gavne både sundhed, økonomi og klima

Hvad har Danmark og det afrikanske land Malawi tilfælles? Ikke så meget ved første øjekast. Men de sidste 20 år har begge lande faktisk mistet omkring 15 procent af deres træer ifølge Global Forest Watch. Nye træer er også blevet plantet og i Danmark skal der, som en del af den grønne trepart, nu plantes en milliard træer for at genoprette naturen og gavne klimaet.

Men den grønne trepart har endnu ikke besluttet, hvordan plantningen af træer kan tænkes ind i landbruget og vores fødevaresystem. Men et dansk ledet studie fra det afrikanske land Malawi kommer med nye erfaringer, som Danmark med fordel kan lære af, mener forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns universitet.

For træer plantet som en del af et landbrug kan nemlig mere end kun at gavne biodiversiteten og fungere som CO2-fangere. De ser også ud til at kunne gavne vores sundhed, skabe større fødevaresikkerhed og økonomisk vækst.

I studiet har forskerne således undersøgt, hvilken betydning det har for malawiske kvinders sundhed, at de lever i nærheden af træer og at træerne indgår som en fødekilde i kosten.

Og her peger studiet bl.a. på en signifikant positiv sammenhæng mellem, hvor mange træer der er i en husholdnings omgivelser og om kvinderne får vigtige mineraler og vitaminer i deres kost. I Malawi er det traditionelt kvinderne der står for meget af arbejdet omkring landbrugene. Samtidig kæmper landet med fattigdom og fejlernæring.

”I Malawi kan vi se, at de kvinder der har træer, eksempelvis frugt- og nøddetræer, på deres marker, får en mere næringsrig kost med et højere indhold af vigtige næringsstoffer som jern, vitamin A og zink. Træer i landbrug kan altså mere end bare at gavne klimaet,” forklarer postdoc Emilie Claire Vansant, som er førsteforfatter på studiet.

Træer i landbruget var normalt for 100 år siden

Studiet fandt også, at træer som mango, guava og forskellige nøddearter ikke bare bidrog med næring og gjorde folk sundere, men de gav også en indtægtskilde for landmændene. På samme vis som skov og træer for 100 år siden blev betragtet som en vigtig del af de danske landbrug. Det kan eksempelvis være i såkaldte skovlandbrugssystemer, hvor mennesker, natur og eventuelt dyr drager nytte af hinanden.

”I dag bliver skovrejsning set som en modsætning til landbrug, men Danmark har historisk brugt træer som eksempelvis levende hegn. Den tradition er næsten forsvundet med industrialiseringen af landbruget, men måske er det tid til at se på mulighederne ved at bringe træerne tilbage til landbrugsjorden i form af fx skovlandbrug,” siger lektor Laura Vang, medforfatter på studiet.

Derfor mener forskerne, at politikere og myndigheder nøje bør overveje, hvilke arter af træer der skal plantes som en del af den grønne trepart, så træerne kan udfylde flere funktioner, som ikke udelukkende er møntet på klimaet. Det kan eksempelvis være træer med spiselige frugter der kan sælges.

”En oplagt mulighed kunne være at satse på flere hjemmehørende arter som valnød, hassel og forskellige frugttræer, som ikke blot gavner klima og biodiversitet, men også kunne spille en rolle i den danske madkultur og økonomi,” siger Emilie Claire Vansant.

Vi bør vende blikket mod Malawi

Og ifølge forskerne ville det heller ikke skade det danske fødevareudbud at vi fx fik flere nøddetræer på markerne. For en anden lighed mellem Malawi og Danmark er, at begge landes fødevaresystem domineres af ganske få afgrøder som bruges i mange forskellige produkter. Det gør vores fødevaresystem sårbart, kosten mindre sund og lægger et stort pres på vores natur.

”Mange fødevaresystemer er ekstremt fokuseret på få basisafgrøder som majs, ris og hvede. Og det gælder ikke kun i lavindkomstlande – også i Europa ser vi en falsk fødevaremangfoldighed i supermarkederne, hvor de fleste produkter i virkeligheden er baseret på de samme få afgrøder,” siger lektor Laura Vang.

I Malawi har træer og skove også vist sig nyttige til at beskytte mod ekstreme vejrforhold. Under den ødelæggende cyklon Freddy i 2023 så forskerne, hvordan områder uden træer blev ramt af voldsomme oversvømmelser og jordskred.

”Når man rydder skov, øger man risikoen for tørke, erosion og ekstreme vejrfænomener. At integrere træer på marker og i landskabet kan skabe mere modstandsdygtige økosystemer,” siger Emilie Claire Vansant.

Derfor mener forskerne at de mange nye træer der skal plantes i Danmark skal tænkes som en aktiv ressource, snarere end blot et klimavirkemiddel og at der er meget at lære af Malawi.

”Malawis erfaringer viser, at træer og landbrug godt kan gå hånd i hånd. Normalt taler vi om, hvordan lavindkomstlande kan lære af Danmark – men i denne sag er det måske omvendt. Malawi har vist, at skovrejsning kan tænkes langt mere integreret i fødevaresystemet, økonomien og den sociale struktur,” slutter Laura Vang.