19. juni 2015

Gavner naturen skolebørn med ADHD?

Nyt ph.d.- projekt:

Virker en dosis natur på samme måde som en dosis medicin? Et nyt ph. d.- projekt undersøger bl.a., om ophold i naturen kan være en egentlig behandlingsmulighed for skolebørn med ADHD. Projektet er støttet af TrygFonden.

Drenge klatrer i træer. Foto: Malene Bendix

Foto: Malene Bendix

Der er derfor stor interesse for at finde metoder, der både kan forbedre livskvaliteten hos personer med ADHD, og som kan forebygge, at fx raske børn udvikler lidelsen.

Flere studier tyder på, at ophold i naturmiljøer kan forbedre den mentale sundhed hos børn. Et nyt ph.d- projekt under Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling på Københavns Universitet skal bl.a. sammenligne ophold i naturmiljøer med medicinsk behandling af børn med ADHD. Projektet skal også undersøge de mere langvarige effekter af en skoledag med og uden naturpåvirkning for skolebørn både med og uden ADHD.

Børns hjerner arbejder hårdere

Den udførende kraft i projektet bliver Matthew Peter Stevenson. Han er master i psykologi fra University of Otago, New Zealand, med speciale i hjerneprocesser hos børn med ADHD. Han har under hele sit studie interesseret sig for, hvordan naturen kan forbedre de processer i hjernen, der har betydning for bl.a. vores evner for opmærksomhed og hensigtsmæssig handling.

”Børn er i dag mindre tilbøjelige til at lege udendørs end tidligere generationer. Samtidig skal børns hjerner arbejde hårdere end nogensinde før med al den teknologi og information, de er udsatte for, ” siger Matthew Peter Stevenson.

Regelmæssigt ophold i naturmiljøer har vist sig at forbedre fx koncentrationsevnen hos børn med ADHD, men man ved endnu ikke, om det kan lade sig gøre at få det til at fungere i praksis i en skolehverdag, og heller ikke, om forbedringerne er varige.

Intet resultat har også værdi

”Jeg håber, at mit projekt kan give praktiske indsigter i, hvordan udeundervisning og udemiljøer som skov og natur kan hjælpe med at forbedre de adfærdsmæssige præstationer hos skolebørn både med og uden ADHD. Samtidig ønsker jeg at sammenligne ‘en dosis natur’ med ‘en dosis medicin’, så vi kan få undersøgt, om et ophold i naturmiljøer ligefrem kan anvendes som behandlingsmetode eller supplerende behandling” siger Matthew Peter Stevenson.

Skulle hypoteserne forud for projektet ikke vise sig at holde stik, har det også en værdi, tilføjer han:

”Så kan vi være med til at fjerne falske håb hos familier og enkeltpersoner, der lider af ADHD, og udfordre idéen om, at naturlige miljøer kan være nyttige i en uddannelsespraksis.”

Drenge med cykler i en skov. Foto: Søren Andkjær

Foto: Søren Andkjær

TEACHOUT, TrygFondens udeskoleforskningsprojekt. Om begrundelsen for også at støtte dette nye projekt siger områdechef Merete Konnerup fra TrygFonden: ”Sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læringsparathed er et af vores centrale satsningsområder. Vi mener, det er vigtigt at få undersøgt forskellige typer af indsatser for at finde ud af, hvad der virker. ”


*Trends in the Parent-Report of Health Care Provider-Diagnosed and Medicated Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: United States, 2003–2011. / Visser et al., Journal of the American Academy of Child & Adolescent psychiatry. Nov. 2013

Kontakt: Matthew Peter Stevenson, mps@ign.ku.dk, 35335461

Fakta

Ph.d.-projektet er et samarbejde mellem Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet; Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet; Steno Sundhedsfremmeforskning, Steno Diabetes Center, samt Department of Psychology, University of Otago, New Zealand.

Vejledere på projektet er Andreas Bergsted, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Peter Bentsen, seniorforsker på Steno Diabetes Center og med i TEACHOUT projektgruppen samt Theresa Schilhab, lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Emner