Klimaændringer giver skader på egeskov

Stigende og mere svingende nedbørsmængder ser ud til at være forklaring på de pludselige skader, der siden år 2000 er set i en del egeskove i hele landet. Foto: Ingeborg Callesen

Egeskoves sundhedstilstand og vækst kan variere fra år til år på grund af udsving i nedbør og temperatur, eller som følge af skadedyr, som f.eks. afløver træerne eller på anden måde angriber de svækkede træer.

Efter år 2000 og særligt i perioden 2007 til 2014 har man observeret en udsædvanlig hurtigt svækkelse og død blandt træer i en del egeskove. Problemet optrådte landet over, fra Jylland over Lolland til Sydøstsjælland.

Projektet Egens sundhedsproblemer på grundvandsnære jorde blev påbegyndt i 2015 af forskere og rådgivere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og afsluttet i 2017. Projektet var finansieret af Miljøstyrelsen. Resultaterne er samlet i en rapport, der udkommer i dag.

Projektets primære hypotese var, at klimaforandringer med stigende og mere svingende nedbør kunne være en forklaring på de pludselige skader. Fire skovdistrikter udpegede hver tre usunde og tre sunde bevoksninger, som blev genstand for en nærmere analyse og måling af vandstand i 2015-2017.

Mere regn og forsumpning af jorden skaber problemer

”Vi fandt frem til, at der gik et hidtil uset antal nedbørsrige somre forud for den øgede sygelighed og dødelighed blandt egetræerne. Det viser, at sundheden i skove i fladt terræn på lerjord med højtstående vandspejl afhænger af, at træernes bladmasse, som ’fanger’ nedbør, er stabil, foræller  Ingeborg Callesen, der står bag rapporten.

"Det samme gælder træernes fordampning. Afløvning af træerne pga. skadevoldere, stærk hugst og høj nedbør kan medføre forsumpning af jorden, der får rødderne til at dø, og det starter en negativ spiral for træerne. Med et forandret klima er skove på grundvandspåvirket jord blevet mere sårbare,” konstaterer Ingeborg Callesen.

Jordens dræningstilstand er central for egens sundhed. Eg vælges, frem for andre træarter, til dyrkning på grundvandsnær lerjord, som er grøftet, fordi den klarer sig lidt bedre end andre arter. Det gælder f.eks. arealer, som i 1800-tallet blev brugt til græsning, fordi de var svære at opdyrke.

Læs mere i rapporten Egens sundhedsproblemer på grundvandsnære jorde