Hvordan er de første kontinenter opstået? Det skal 3 milliarder år gamle grønlandske klipper fortælle os

Et af de store spørgsmål, som geologerne stiller sig er; hvorfor Jorden er så forskellig fra de øvrige planeter som f.eks. Mars og Venus, når nu byggestenene er de samme? Jorden er den eneste af planterne, der har oceaner, kontinenter og ikke mindst liv, og tidligere forskning peger på, at der muligvis er en sammenhæng mellem disse elementer.

Derfor vil forskerne gerne vide mere om, hvordan kontinenterne på Jorden er opstået, og detaljerede geokemiske undersøgelser af det gamle grundfjeld i Grønland, kan give svar.

Bjergarten peridotit gemmer på svaret

Grundfjeldet i Grønland udgøres af store mængder granit, men der findes også mindre fragmenter af bjergarten peridotit, som primært består af mineralet olivin. Samme bjergart findes i den litosfæriske kappe, der ligger dybt under Jordens overflade, umiddelbart under den kontinentale skorpe.

Adjunkt Kristoffer Szilas, der står for forskningsprojektet forklarer;

"Vi vil teste en model, der viser om de yderste dele af den litosfæriske kappe blev dannet som krystallisationsprodukter (kumulater) fra et magma. Man mener ellers, at denne bjergart blev dannet ved ekstraktion af det magma, der først skabte den oceaniske skorpe og siden resulterede i kontinenterne. Denne forskel kan virke ubetydelig, men den har stor indflydelse på, hvordan vi tolker det geologiske miljø, hvori bjergarterne blev dannet".

4,1 milliarder år gammel bjergart

Forskerne benytter detaljerede geokemiske undersøgelser til at finde frem til, hvilke temperatur- og trykforhold, der skabte peridotiterne for på den måde at udlede, hvordan den tidlige kontinentale skorpe blev dannet. Undersøgelsen omfatter også analyser af isotoperne for rhenium og osmium i bjergarterne, som kan bestemme dets alder. Foreløbige resultater tyder på, at peridotiterne i grundfjeldet i Grønland er helt op til 4,1 milliarder år gamle og dermed de allerældste bjergarter, der er bevaret på Jorden.

Forekomster af platin, krom og nikkel

De bjergarter der skal undersøges, indeholder bl.a. høje koncentrationer af platin, krom og nikkel. Forskningsprojektet kan derfor give en forbedret forståelse for den mekanisme, der har ført til metalforekomsterne og hvor stor deres udbredelse er. Så, ud over at besvare de rent grundvidenskabelige spørgsmål om dannelsen af kontinenterne, kan forskningsprojektet have direkte økonomiske konsekvenser for Grønland.

Om VILLUM FONDENs Young Investigator-Programme

Bevillingen fra VILLUM FONDEN er tildelt Kristoffer Szilas, som er nyansat tenure-track adjunkt på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Han har tidligere være postdoc ved Columbia University og Stanford University i USA og har forsket i Grønlands geologi de seneste ti år.

Projekt løber over fem år og bevillingen dækker bl.a. omkostninger til feltarbejde, nyt apparatur, samt ansættelse af en Ph.d.-studerende og en postdoc.

VILLUM FONDENs årlige bevillinger blev offentliggjort i forbindelse med en officiel ceremoni i den Sorte Diamant den 23. januar 2018.