Det grønlandske arboret – ca. 40 år efter de første plantninger (Anders Ræbild, Kenneth Høegh, Birgitte Jacobsen, Erik Dahl Kjær og Henrik Meilby 2019)

Træer i Grønland – godt halvandet hundrede års plantningshistorie (Henrik Meilby, Anders Ræbild, Erik Dahl Kjær, Birgitte Jacobsen, Kenneth Høegh 2019)

Trævækst i Det Grønlandske Arboret (Bachelorprojektrapport fra 2002)

Clonal trial of five Salix clones from Tilichiski (Establishment Report)

På skovvandring ved indlandsisen (Suluk, Air Greenland Inflight Magazine nr. 4/2005).

Sermersuup killingani orpippassuarni pisuttuarneq (Suluk, Air Greenland Inflight Magazine nr. 4/2005 grønlandsk version).

Referencefelter for global opvarmning i skovgrænseområdet (Kenneth Høegh, 2011)

Planteliste

De første plantninger i Narsarsuaq fandt sted i slutningen af 1960’erne, hvor PC Nielsen plantede nogle Sibiriske lærk på sletten for enden af landingsbanen. Søren Ødum (dr. agro. 1937-99) fortsatte plantningerne fra 1976 og fremefter, og efterhånden som plantningerne blev udvidet, opstod tanken om at lave et Grønlandsk Arboret. Formålet var at etablere en samling af skovgrænsetræer og buske fra både den alpine og arktiske trægrænse på den nordlige halvkugle.

Arboretet blev officielt indviet i august 2004 og er i dag et af de mest omfattende skovgrænse-arboreter i verden, med afprøvninger af 110 arter og 600 provenienser fordelt på ca. 150 ha. Anlæggelsen af Arboretet blev primært finansieret af midler fra disse fonde:

- Det Kgl. Grønlandsfond
- Kronprinsens Fond
- Aage V. Jensens Fonde
- Folketingets Grønlandsfond
- Natos stipendiekomite
- Bestle
- Nuna-Fonden under Grønlandsbanken

I nyere tid er arbejdet med registreringer i arboretet blevet finansieret af G.B.Hartmanns Familiefond. En lang række frivillige har deltaget i arbejdet på filantropisk basis, såvel medarbejdere fra Arboretet i Hørsholm, Det Islandske Skovvæsen, studerende fra Landbohøjskolen, landbrugselever fra Upernaviarsuk forsøgsstation samt andre enkeltpersoner.

Tidslinje

1966: P.C. Nielsen og Poul Bjerge planter de første sibiriske lærk i Narsarsuaq som led i etableringen af en række fænologiske haver i Grønland.

1976: Søren Ødum (dr. agro. 1937-99) planter de første træer i det, der senere bliver til det Grønlandske Arboret.

1978 og 1979: Søren Ødum planter nordpå i Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord.

1982: Søren Ødum og Poul Bjerge genoptager aktiviteterne i Narsarsuaq med plantning af træer fra Alaska.

1982: Søren Ødum deltager i en indsamlingsekspedition i det nordvestlige Nordamerika, hvorfra han fik meget spændende materiale med hjem.

1983: Søren Ødum og Poul Bjerge fortsætter plantningerne. Alaska-samlingen bliver udvidet og der bliver genudplantet meget af materialet fra 1976.

1985: Indsamlingerne i nordvestlige Nordamerika bliver gentaget og resulterer i en meget bred samling fra dette område.

1984 og 1986: Man fortsætter udplantningen af dette materiale og introducerer træer fra det nordlige Sverige, Finland og Norge.

1987: En større udplantning af primært frøformeret materiale, både fra indsamlingerne i 1982 og 1985, men også fra indsamlinger fra 1971. Man begynder plantningerne af løvtræer som Betula, Alnus, Prunus, Sorbus, Populus og Salix.

1988: Udplantningen af 20.000 træer fra tre arter som baggrundsplantninger;

- 10.000 stk. hvidgran x sitka
- 4.000 stk. rødgran fra Mo i Rana i Nordnorge
- 5.000 stk. contortafyr fra Stewart Crossing i Yukon.

Med baggrundsplantningerne ville man skabe et skovklima, hvor man i fremtiden kan plante arter, som kræver god læ. Disse baggrundsplantninger fortsatte i 1989, 1991, 1992, 1994, 1998, 2001 og 2002 og betød at det samlede antal plantede træer nåede op over 100.000.

Plantningen i 1988 blev gennemført som et studenterprojekt med Kenneth Høegh, Mads Nissen og Anders Jensen fra KVL (den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole).

1990 og frem: Agronom Kenneth Høegh og forstkandidat Mads Nissen har op gennem 1990’erne fortsat arbejdet med anlæggelsen af Arboretet, i samarbejde med Søren Ødum.

Op gennem 1990’erne er der kommet et langt større antal arter og provenienser, blandt andet fra indsamlinger i 1991 (NV-Nordamerika), 1993 (Østlige og Centrale N-Amerika), 1998 (Centrale Alper), 1999 (NV-Nepal) og 2000 (Sibirien).
1992

Mads Nissen udfærdigede den første opgørelse af Arboretets plantninger. Anlægsrapporten er siden blevet revideret og udvidet og benyttes fortsat i registreringsarbejdet.

2002: Ida Marie Andersen og Lisbeth Sevel udarbejdede en bacheloropgave om væksten i en del af samlingen.

2003: Birgitte Jakobsen og Katrine Hauberg Nielsen udarbejdede en bacheloropgave om træernes vækst i den ældre plantage i Qanassiassat tæt på arboretet.

2004: Det Grønlandske Arboret blev officielt indviet af Finansminister Joseph Motzfeldt fra Grønlands Hjemmestyre. I ceremonien deltog blandt andet medlemmer Nordisk Arboretsudvalg, som repræsenterer arboreter fra de Nordiske lande.

2013 og frem: En detaljeret registrering af træerne i samlingen begyndte. Udvalgte træer bliver markeret med aluminiumsskilte og GPS-koordinater. I arbejdet deltager bl.a. Kenneth Høegh, Henrik Meilby og Anders Ræbild, og der er blevet installeret apparater til måling af klima og træernes vækst.

2022: I dag er der ca. 140.000 træer i Arboretet og antallet af identificerede og registrerede træer er nået op over 1300. Dette svarer til ca. 60% af de træer, som anses for vigtige.