Formålet med projektet var at undersøge artsrigdom, diversitet og højdefordeling af lav på bark blandt syv forskelige danske løvtræarter. Forekomsten af lav blev undersøgt på bark fra 1956 stammeskiver fra forskellige højder langs hovedstammen på 159 træer. Barkmaterialet kom fra de danske træartsforsøg, hvilket gjorde det muligt at fastholde en række variable (fx træernes alder, proveniens, bevoksningspleje m.m.), som ellers ikke kan kontrolleres i naturlig skov. Undersøgelsen viste, at ær (Acer pseudoplatanus) og ask (Fraxinus excelsior) havde den højeste artsrigdom og diversitet af lav, mens den hos birk (Betula pendula) og bøg (Fagus sylvatica) var signifikant lavere i forhold til de andre træarter. De enkelte lavarter havde markant forskellige præferencer i forhold til deres foretrukne højdeplacering. Lepraria incana blev især fundet på stammens nederste del, mens Lecidella elaeochroma havde sit vækstoptimum omkring en relativ stammehøjde på 70%.