DEADWOOD-DIST

Når stormen har lagt sig, begynder skovens genopretning. Vi ved dog overraskende lidt om, hvordan skoven genetablerer sig bagefter. DEADWOOD-DIST undersøger, hvordan væltede og døde træer påvirker etablering af nye træer og skovens udvikling efter stormfald.
Mand sidder på et dødt træ. Foto: Kent Pørksen
Foto: Kent Pørksen

Når træer vælter under en storm, bliver de ofte fjernet. Men hvad sker der, hvis de får lov til at blive liggende? DEADWOOD-DIST undersøger, hvordan døde træer på skovbunden påvirker den nye skov, der vokser frem. Projektet ser blandt andet på, om afstanden til dødt ved har betydning for, hvor nye træer spirer og hvor godt de vokser.

Projektet følger skovens genopretning efter stormfaldet i 1999 i en dansk rødgransplantage, hvor dødt ved blev henholdsvis efterladt og fjernet i forskellige dele af området. Samtidig etableres et nyt forsøg i Lovrup Skov i Sønderjylland. Målet er at omsætte resultaterne til praktiske anbefalinger for, hvordan skove bedst kan genoprettes og forvaltes efter stormfald og andre forstyrrelser.

 

 

 

Skove udsættes i stigende grad for storme, tørke, skadedyr og andre forstyrrelser, som er forbundet med klimaforandringer. Dødt ved, dvs. de træer, der efterlades efter sådanne hændelser, er en vigtig del af skovøkosystemer. Alligevel ved vi stadig overraskende lidt om, hvordan den rumlige fordeling af dødt ved påvirker skovens genopretning efter forstyrrelser.

DEADWOOD-DIST undersøger, hvordan afstanden mellem dødt ved og unge træer påvirker naturlig foryngelse, trævækst, biodiversitet og skovenes resiliens. Projektet fokuserer ikke kun på at måle mængden af dødt ved, men går skridtet videre og undersøger om dets placering skaber særlige gunstige betingelser for nye træers etablering og udvikling samt den langsigtede genopretning af økosystemet.

Forskningen kombinerer undersøgelser i eksisterende langsigtede genopretningsforsøg samt nye forsøg i Danmark. Ved hjælp af et langsigtet eksperiment om skovgenopretning i Danmark, undersøger vi genetableringen af en rødgransplantage efter stormfaldet i 1999. Her blev de væltede træer liggende på skovbunden på en del af arealet og taget ud i andre dele af skoven. Dette gør området til et unikt sted at undersøge, hvordan skoven genetablerer sig over tid under forskellige betingelser.

Som en den del af projektet etableres der et nyt forsøg i Lovrup skov i Sønderjylland. Her lægges træstammer ud på et udvalgt område, og nye træer plantes i forskellige afstande fra stammerne. På den måde kan vi undersøge, hvordan dødt ved påvirker træernes vækst i et kontrolleret miljø, der skal simulere et forsimplet stormfald. Forsøget udvikles i samarbejde med Naturstyrelsen og forskere fra Københavns Universitet og vil blive fulgt efter endt projektperiode.

Målet er at identificere, hvor dødt ved giver de største økologiske fordele og omsætte denne viden til praksisnære vejledninger for fremtidens skovforvaltning. Resultaterne skal bidrage til climate-smart forestry, altså skove der både understøtter biodiversitet, lagrer kulstoflagring og er mere resiliente imod klimaforandringer.

 

 

 

 

 

 

Projektet er organiseret i fem sammenkoblede arbejdspakker:

Arbejdspakke 1: Forberedelse og co-design

Forsøgsdesignet udvikles i samarbejde med Naturstyrelsen og forskere fra Københavns Universitet for at sikre både praksis-relevante resultater og videnskabelig integritet.

Arbejdspakke 2: Etablering af forsøg

Der etableres forsøg, hvor træstammer placeres systematisk, og nye træer plantes i fastlagte afstande fra stammerne. Dette gør det muligt at undersøge, hvordan det døde ved påvirker træernes etablering og vækst. 

Arbejdspakke 3: Baseline-undersøgelser

Der indsamles data om træers etablering, vækst, biodiversitet, jordbunds- og klimaforhold, dødt ved karakteristika ved samt andre indikatorer for climate-smart forestry med henblik på at skabe et grundlag for langsigtet dataindsamling.

Arbejdspakke 4: Interesseinddragelse og formidling

Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Naturstyrelsen. Kandidatstuderende fra Københavns Universitet medvirker til at udvikle metoder til dataindsamling. Derudover opstilles der installationer i skoven, hvor borgere og besøgende i skoven kan få informationer om projektet og hjælpe til opfølgning af forsøgets udvikling. Projektets resultater formidles til praktikere og offentligheden.

Arbejdspakke 5: Data håndtering og afrapportering

Projektdata, protokoller og tilhørende dokumentation kvalitetssikres og gøres frit tilgængelige gennem ForestWard Observatory for at understøtte fremtidig forskning og initiativer inden for skovgenopretning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Projektet ledes af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Naturstyrelsen er en central samarbejdspartner. Eksperimentet er placeret på Naturstyrelsens arealer. Derudover vil Naturstyrelse deltage i designprocessen af eksperimentet for at komme med input til, hvordan forskningen kan inddrage forvaltningsmæssige udfordringer og producere resultater, som kan anvendes i praksis.

Projektet involverer også kandidatstuderende på uddannelsen Skov- og Naturforvaltning, som bidrager til udviklingen af arbejdsgangen for dataindsamling.

Projektet indgår som en del af det europæiske initiativ FORWARDS, der understøtter videndeling og indsatser for skovgenopretning på tværs af Europa.

 

 

 

 

 

 

Projektets resultater vil omfatte datasæt, feltprotokoller, tekniske rapporter og videnskabelige publikationer. Alle baseline-data, der genereres gennem projektet, vil blive gjort frit tilgængelige via ForestWard Observatory for at understøtte fremtidig forskning og langsigtet monitorering.

De videnskabelige publikationer vil fokusere på, hvordan den rumlige relation mellem dødt ved og naturligt foryngede træer påvirker skovens genopretning, biodiversitet og climate-smart forestry. Yderligere resultater vil omfatte præsentationer på videnskabelige konferencer, workshops med interessenter samt formidlingsaktiviteter rettet mod skovforvaltere, studerende og den brede offentlighed.

En oversigt over publikationer og øvrige projektresultater vil blive opdateret løbende, efterhånden som resultaterne bliver tilgængelige

 

 

 

Forskere

Navn Titel Telefon E-mail
Johannes H.C. de Koning Adjunkt +4593850502 E-mail
Marie Haase Forskningsfuldmægtig +4535327611 E-mail

EU-logo

DEADWOOD-DIST har modtaget en etårig finansiering fra EU

Projektnummer: 101084481

Periode:  1. maj 2026 til 30. april 2027

Kontakt

Johannes H.C. de Koning
Adjunkt
Sektion for Skov og bioressourcer
E-mail: jhc@ign.ku.dk 
Telefon: 93 85 05 02