Bæredygtige byggematerialer
Hvilke biologiske råstoffer kan vi bruge som materialer i dansk byggeri? Og hvordan udnytter vi disse råstoffer mest optimalt? Det har et hold forskere undersøgt sammen med en række brancheforeninger.
Forskningsprojektet mundede ud i en rapport, som kan klæde byggebranchen og beslutningstagerene bedre på med viden om mulighederne for at bygge med materialer af naturens fornybare råstoffer. Rapporten kan også hjælpe branchen med at gentænke den måde, man bygger på og skabe fokus på de byggetekniske og arkitektoniske potentialer, som naturens egne fornybare råstoffer tilbyder.
Se på værdikæden fra dyrkning til byggeri
Biologiske råstoffer kan f.eks. være etårig biomasse som hør eller flerårig biomasse som træ. Det kan også være ressourcer fra vandet, som f.eks. siv og tang. De biologiske råstoffer binder kulstof i væksten, og er dermed med til at lagre CO2 fra atmosfæren. Forskerne bag projektet ønsker, at den ny viden kan skubbe til den grønne omstilling, så hele værdikæden inden for både genanvendelse og produktion af nye, bæredygtige materialer kommer i spil.
Kontakt
Emil Engelund Thybring
eet@ign.ku.dk
Mobil: 61 31 97 76
Deltagere i projektet
- Københavns Universitet
- Aalborg Universitet, Aarhus Universitet
- Arkitektskolen i København
- Træinformation
- Dansk Skovforening
- Træ- og Møbelindustrien under Dansk Industri.
Projektet er finansieret af
Fra IGN deltog Emil Engelund Thybring sammen med kollegaerne Thomas Nord-Larsen og Niclas Scott Bentsen og de har netop set på værdikæden fra dyrkning til byggeri.
Emil Engelund Thybring forklarer;
Byggebranchen og bygninger står for op mod 40 procent af den globale udledning af drivhusgasser og er således en af de helt store klimasyndere.
Samtidig er de fleste af de byggematerialer, som vi benytter i dag lavet af ikke-fornybare råstoffer som såsom sand og grus. Her har eksempelvis træ fra bæredygtigt dyrkede skove en betydelig rolle at spille. Thomas Nord-Larsen forklarer;
Anvendelse af biologiske råstoffer i byggeriet bidrager ikke kun til reduktion af klimabelastningen, men også til den bæredygtige udvikling generelt.
Niclas Scott Bentsen forklarer;