Grøn Klimaskærm kan opsuge vand og dæmpe trafikstøj

Den Grønne Klimaskærm, set indefra, to år efter anlæg. Skærmen danner ramme om et helt nyt grønt rum, og skaber en havelignende atmosfære i et tæt boligkvarter. (Den tilsluttede bygning ligger mod højre, uden for fotoet). Foto: Pilebyg.

Fem forskningsspørgsmål til Marina Bergen Jensen

Marina Bergen Jensen
mbj@ign.ku.dk
+45 27 24 44 47

Hvad er det for et samfundsproblem, forskningen er med til at løse?

Min forskning bidrager til at gøre byen robust over for klimaforandringerne, især forandringer der vedrører regn og tørke. Vi udvikler løsninger, der både kan minimere risikoen for oversvømmelse og maksimere vandets værdi som en livgivende ressource.

Hvad forsker du i?

Jeg fokuserer på de naturbaserede klimaløsninger, fordi de i udgangspunktet har et lavt CO2-aftryk og kan baseres på fornybare ressourcer. Derudover skal løsningerne give gode svar på først og fremmest håndtering af selve vandvolumenet, men også på sikring af vandets kvalitet og maksimering af vandets bidrag til byens liv.

Eksempler på forskningsresulater er: metoder til effektiv nedsivning i lerjord, vurdering af grønne tages evne til at tilbageholde regn, udvikling af Grøn Klimaskærm til fordampning af tagvand, dokumentation af filterjords renseevne, udvikling af Dobbeltporøs Filtrering til rensning af regnafstrømning fra vejene (vejvand) og spildevand fra husholdninger (gråvand), udvikling af test, der i tørvejr kan måle effektivitet af renseteknologier, metoder til fremme af biodiversitet vha. grønne regnvandsløsninger, systematik for vurdering af merværdier, samt metoder til samarbejde på tværs af professioner og institutioner.

Jeg arbejder primært i Danmark, men har også erfaring fra forskningsprojekter i Etiopien, Tanzania, Sydafrika, Kina og Norge.

Hvad undersøger du nu for tiden?

Lige nu er jeg optaget af at tilpasse den Grønne Klimaskærm i Folehaven til andre situationer. Metoden har nemlig en række tekniske, økonomiske, miljø- og klimamæssige fordele, og det er derfor vigtigt at metoden vinder indpas i kommunernes klimatilpasningskatalog. Desuden arbejder jeg på at GIS (Geografisk Informations System) kan spille en større rolle ved vurdering af det samlede potentiale for Grøn Klimaskærm og andre grønne løsninger til lokal afledning af regnvand (LAR).

Et tredje aktuelt forskningsprojekt vedrører koblingen mellem klimatilpasning af veje og understøttelse af bynaturen.

Hvordan undersøger du det?

For at tilpasse Grøn Klimaskærm til en række andre situationer har vi indledt et samarbejde med blandt andre det almennyttige boligselskab KAB, der administrerer en række etageejendomme i København, hvor man ønsker at spille konstruktivt med i byens klimatilpasning. Dette samarbejde kan også bidrage til at vi bliver bedre til at bruge GIS som hjælpeværktøj.

Koblingen mellem håndtering af vejvand og bedre vilkår for naturen i byen undersøges i et samarbejde med Oslo Kommune, hvor vi inddeler vejene i trin 1, 2 og 3, hvor trin 1 veje skal kunne håndtere regnbyger op til cirka 15 mm ved nedsivning og fordampning, mens trin 2 veje skal kunne forsinke yderligere vandmængder, mens trin 3 veje er bortledningsveje. For hvert trin belyser vi vandhåndteringen og opstiller principper for at styrke vejens rolle som levested for dyr og planter.

Hvordan kom du til at interessere dig for området?

Siden jeg første gang hørte ordet forurening i 5. klasse på Frederiksberg Skole (ca. 1975), har jeg været optaget af miljøspørgsmål. Ideen med at optimere naturens egne metoder synes jeg er fascinerende, og noget jeg gerne vil bidrage til at få til at lykkes. Jord, vand, planter, terræn, mikroorganismer – tilsammen kan det en helt masse, men udfordringen er at få de naturbaserede løsninger til at være ligeså pålidelige og effektive som de mere teknisk tunge løsninger, de skal supplere eller erstatte. Det er som at løse en sudoku – lige pludselig så er den der.