Elektronmikrosonde laboratorium

Laboratoriet udfører ikke-destruktive kemiske analyser og afbildning af solide materialer på µm-skala ved brug af en målrettet elektronstråle. Det bruges hovedsageligt til kvantitative analyser af mineralkemi i bjergarter til identifikation og karakteriseringsformål.

Foto Kent Pørksen

Kvalitativ bestemmelse af kemiske sammensætninger kan udføres ved at undersøge røntgenstrålers forskellige energier (energispredende spektrometri, EDS). Kvantitative kemiske sammensætninger bestemmes ved brug af bølgelængdespredende spektrometri (WDS), og ved at sammenligne intensiteten af røntgenstråler fra standarder (kendte sammensætninger) med ukendt materiale.

Ved brug af enten tilbagekastede elektroner (BSE) eller kemisk kortlægning kan instrumentet også bruges til at afbilde materialer og demonstrere variationer i kemiske sammensætninger.

 

Laboratoriets nøgleinstrument er en JEOL JXA-8200 Superprobe, tilpasset med fem bølgelængdespreder (WDS) spektrometre og et energispreder (EDS) spektrometer.

 

 

Prøver skal være faste og højpolerede. Hvis de er ikke-ledende, bliver prøverne belagt med et tyndt lag kulstof før analysen. Der er begrænsning på prøvestørrelse. Materialer, der typisk analyseres, er polerede, tyndslib (48 mm x 28 mm) og polerede indstøbninger (diameter = 29 mm og 26 mm).

 

 

Teoretisk set kan elektronmikrosondelaboratoriet bruges til kvantitative analyser af elementer fra beryllium (Z=4) til uran (Z=92). Dette afhænger dog af flere vigtige overvejelser, specielt:

  • Tilgængelighed af velkalibrerede standarder,
  • Koncentration i det ukendte materiale, og
  • Fraværet af spektrale forstyrrelser.

En typisk påvisningsgrænse er flere hundrede ppm, men kan for problematiske elementer være meget højere.

Instrumentet bliver primært brugt i WDS-tilstand til kvantitative analyser af hovedelementer (dvs. 0,5 wt% eller over; Si, Al, Ti, Mn, Mg, Ca, K, Na, Fe, Cr, Ni etc.) i geologisk materiale (silikater, oxider og sulfidmineraler).