8. marts 2022

Konference klæder kirkegårde på til grøn omstilling

LANDSKABSARKITEKTUR

Den 10. marts samles 550 kirkegårdsledere, gravere, menighedsrådsmedlemmer og andre med faglig interesse for kirkegårde for at blive klogere på den grønne omstilling og dens konsekvenser. Det sker på den årlige kirkegårdskonference, der arrangeres af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet i samarbejde med tre interesseforeninger.

Foto af kirkegård
Kirkegårdskonferencen formidler ny viden og erfaringer til alle, der arbejder med kirkegårde eller har ansvaret for deres udvikling. Foto: Jan Støvring

Kirkegårdene er også landskabsarkitektur

Lige nu har kirkegårdene et stort vindue for at komme i gang med grøn omstilling, men også nogle udfordringer, bl.a. de potentielle følgevirkninger for kirkegårdens udseende. Det er afsættet for Kirkegårdskonferencen 10. marts, som Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning på IGN har taget initiativ til. Danmarks godt 2.000 kirkegårde er også grønne områder og landskabsarkitektur – og dermed en naturlig del af sektionens forskning, undervisning og formidling.

Ambitiøs plan for CO2-reduktion

En af oplægsholderne er Anders Bonde, der indtil for nylig var provst i Favrskov Provsti. Det fik ham op af sofaen, da Folketinget i 2019 vedtog at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent frem mod 2030: ”Her gik det for alvor op for mig, at kirken og kirkegårdene også er nødt til at bidrage, hvis vi som land skal nå det mål.”

Derfor har det østjyske provsti som et af de første fået udarbejdet en plan for, hvordan de 35 sogne kan bidrage til det nationale klimamål. Det handler ikke om at slå ud med armene, men i høj grad om at sætte konkrete mål og guide menighedsrådene til at arbejde med opgaven 2020-2030, forklarer Anders Bonde.

Kan påvirke kirkegårdens udtryk

Mindst halvdelen af planens 36 forslag vedrører kirkegårde og kirkejorde, både driften og indretningen af arealerne. Det handler bl.a. om elektrificering af maskinparken, kompost i stedet for sphagnum og træer og buske på mindst en tiendedel af arealet.

Planen konstaterer, at kirkegårdene står for ca. 12 pct. af provstiets CO2-udledning, og at udledningen relativt nemt kan reduceres med 30-40 procent. At komme op på det nationale mål om 70 procents reduktion vil kræve en meget anderledes og mere ekstensiv drift med et væsentligt lavere forbrug af materialer som sommerblomster, gran o.l. Det vil gøre kirkegårdene mere naturprægede – en udvikling, der allerede er på vej på basis af brugernes ønsker, konstaterer provstiet i planen for reduktion af CO2-udledning, som præsenteres på Kirkegårdskonferencen 2022.

Biodiversitet og bæredygtige belægninger

Konferencen beskæftiger sig både med de overordnede rammer for grøn omstilling på kirkegården og de helt konkrete initiativer. Et af dem handler om at øge biodiversiteten. Her præsenterer Mona Chor Bjørn fra IGN og Marian Ørgaard fra PLEN på Københavns Universitet deres undersøgelser af, hvordan man kan skabe større mangfoldighed i vejrabatter og andre græsarealer, bl.a. ved hjælp af strategisk forstyrrelse af vegetationen. En anden indgangsvinkel er at tænke cirkulært i etablering og drift af kirkegårdens belægninger uden at give køb på æstetikken. Jan Støvring fra IGN gør deltagerne klogere på den sag.

Kirkegårdskonferencen 2022 arrangeres af Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning på IGN i samarbejde med Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte og Landsforeningen af Menighedsråd.