Naturens egne fødevarer bidrager til kvinders ernæring i den magre sæson

Fødevaresikkerhed

Rundt om i verden kæmper fattige mennesker med fødevareusikkerhed. I nogle lande anvendes fødevarer, der vokser naturligt i skove og på fællesarealer (vilde fødevarer), til at supplere det daglige kalorieindtag. Forskere fra Københavns Universitet, South Dakota State University, University of Michigan, Indian School of Business og Potsdam Institute for Climate Impact Research indsamlede kostdata fra kvinder i to landdistrikter i det østlige Indien for at finde frem til de bidrag, som vilde fødevarer havde på deres kost. Artiklen er netop publiceret i tidsskriftet Nature Food.

I forårssæsonen er der rigeligt med unge bambusskud fra de lokale markeder i Jharkhand. Bambusskuddene bliver ofte syltet, så de kan opbevares til senere brug.

Tilgængeligheden af vilde fødevarearter fra skove og fælles arealer er faldende på grund af landbrugets ekspansion, miljøforringelse, urbanisering og klimaændringer. Mange steder er menneskers adgang til vilde fødevarer også svækket af institutionelle faktorer såsom usikker jordbesiddelse. Vilde frugter, blade, svampe, rødder, dyr, nødder m.m. er kulturelt vigtige og repræsenterer centrale kilder til næringsstoffer og kostdiversitet – især for skovsamfund og de fattige.

De fleste tidligere studier har skabt sammenhænge mellem det vilde fødevareforbrug og børnenes kostdiversitet i Afrika. Men de nye data fra Indien demonstrerer den rolle, som vilde fødevarer spiller i kvindernes kost i den magre sæson (perioden mellem plantning og høst, der oftest varer fra maj til august). Adgang til skove og fællesarealer til indsamling af vilde fødevarer kan fylde et kritisk hul i de indiske kvinders kost og forbedre kostkvaliteten især blandt dem, der har den laveste kost-mangfoldighed.

220 mio. underernærede borgere

Indien har den højeste population af underernærede mennesker på verdensplan. 89% af kvinderne i Indien skønnes at have mangel på mikronæringsstoffer. Indien har en fjerdedel af den globale sultbyrde, så en forståelse af den ernæringsmæssige kvalitets dynamik i Indien har potentiale til at forbedre det globale gennemsnit.

Ifølge et 2022-studie fra Verdenssundhedsorganisationen UNICEF m.fl. har Indien cirka 220 mio. underernærede borgere. Og skiftende miljøforhold i regionen kan gøre fødevareusikkerheden endnu mere alvorlig. Så at forstå, hvordan man kan forbedre sin kost, er derfor af afgørende betydning.

”Vores unikke datasæt af månedlige undersøgelser i 13 måneder har givet os mulighed for at spore forbruget af vilde fødevarer i en meget længere periode, end det plejer at være tilfældet i tilsvarende studier. Vi fandt, at kvinder mest spiste vild mad i juni og juli. Ved at sammenligne kvinder, der spiste vilde fødevarer med kvinder, der ikke spiste vilde fødevarer, fandt vi, at indtagelsen af vilde fødevarer bidrog positivt til deres kostdiversitet”, siger Bowy den Braber, postdoc fra KU.

Kostdiversitetstallene for kvinder, der spiste vilde fødevarer, var 13% højere i juni og 9% højere i juli - i sammenligning med de kvinder, der ikke spiste vilde fødevarer. Desværre har 40% af kvinderne i undersøgelsen aldrig opnået minimumsanbefalingen for diversitet i kosten gennem hele året, hvilket peger på et større behov for at adressere den dårlige kost.

Juni og juli faldt sammen med den magre sæson i Indien, hvor afgrøderne plantes, men ikke er klar til høst. Det er en periode, hvor vilde fødevarer ikke blot er et kosttilskud, men en nødvendighed for mennesker i regionen.

Du kan finde artiklen her

Artiklen er en del af FORESTDIET-projektet (2020-2025), der er finansieret som ”Starting Grant” af European Research Council (ERC) under tilskudsaftale #853222.