Nu er der tal på kønsbalancen på geofagene i Danmark

Ifølge rapporten Kønsbalance på geofagene i Danmark. Hvor taber vi talent? er der ikke et kønsmæssigt rekrutteringsproblem på de geofaglige bachelor- og kandidatuddannelser i Danmark. Tværtimod har der været en lige fordeling mellem mænd og kvinder på geofagene siden 2005. Det samme gælder for dem, der går videre i det akademiske system og blive ph.d.-studerende - dog med et flertal af kvinder nogle år.

De store kønsforskelle finder vi blandt de fastansatte i akademiske stillinger i Geocenter Danmark (Geocenter Danmark er et nationalt center for geovidenskabelig forskning, uddannelse, rådgivning, innovation og formidling). Kun 20% af de kvinder, der er ansat i en akademisk stilling seks år efter opnået ph.d.-grad, er ansat som lektor/seniorforsker, imod 37 % af mændene. 28 % af kvinderne kan skrive den midlertidige stillingsbetegnelse postdoc øverst på CV’et seks år efter endt ph.d.-grad, mens det samme kun gælder for 11 % af mændene.

Færre publikationer og forskningsmidler

Rapporten viser også, at vi skal lede længe efter de kvindelige medforfattere på fagfællebedømte publikationer inden for geofagene i Danmark. De fleste publikationer har 2-6 medforfattere – oftest fordelt på 0 kvindelige medforfattere og 3 mandlige medforfattere. 40 % af publikationerne har 0 kvindelige medforfattere.

På samme måde ser vi en kønsmæssig skævvridning i fordelingen af fondsmidler. 75 % af ansøgninger med en kvindelige hovedansøger bliver afvist. Til sammenligning gør det samme sig gældende for 60 % af ansøgninger med en mandlige hovedansøger. For bevillinger fra offentlige danske fonde har mandlige hovedansøgere mere end dobbelt så høj succesrate som deres kvindelige kollegaer. Kvindelige forskeres bevillinger bliver også meget oftere kun delvist bevilget: 44 % af bevilgede ansøgninger med en kvindelig hovedansøger får ikke det fulde ansøgte beløb sammenlignet med kun 18 % af ansøgninger med en mandlig hovedansøger.

Hovedforfatter: Overrasket over, hvor slemt det står til

”Det har overrasket mig, hvor slemt det står til,” siger Christine B. Skytt-Larsen, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, ”Jeg går jo rundt i geomiljøet til hverdag og ved godt, at der er skævvridning i publikationer, bevillinger osv., men at se det sort på hvidt, at skævvridningen er så stor, det har alligevel overrasket lidt.”

Det mest overraskende har dog ikke været resultaterne, som begge hovedforfattere giver udtryk for i store træk, er i tråd med de formodninger om kønsubalance, der gav anledning til projektet og som genfindes i mange internationale studier. Det mest overraskende har været, hvor svært det var at finde de relevante data for at bekræfte eller afkræfte hypoteserne om kønsubalance.

På jagt efter data i kagelister

Rapporten sammenholder en række data om kønsfordelingen i f.eks. typer af videnskabelige ansættelser inden for geofagene på tværs af institutionerne fra 2014 til 2021. Det har været et større detektivarbejde at sikre de relevante data.

”Vi havde troet, at så store vidensinstitutioner ville have bedre data om medarbejderne – men de har vist sig at være rigtig svært tilgængeligt, især tilbage i tid,” siger Nanna Bjørnholt Karlsson, seniorforsker ved GEUS.

Udover udtræk fra samtlige tilgængelige systemer, har projektgruppen måttet dykke ned i et noget broget og lidt atypisk datagrundlag. De har for eksempel lavet manuelle optællinger ud fra så forskellige kilder som CV-oplysninger fra LinkedIn, personaleprofiler på hjemmesider og kagelister for afdelingsmøder.

”I starten af projektet fik vi at vide, at de data, vi skulle bruge, bliver indsamlet helt rutinemæssigt. Det viste sig bare ikke at være tilfældet. Derudover viste det sig ofte, at selvom data blev indsamlet, var der ikke nogen systematiseret opfølgning på data,” fortæller Nanna Bjørnholt Karlsson.

Derfor er en de af seks anbefalinger, som projektgruppen har udarbejdet på basis af rapporten, da også, at indsamling af kønsbaserede data skal formaliseres og standardiseres. Det vil gøre det muligt at kunne måle på ligestillingstiltag. Det er en anbefaling, som centerledelsen i Geocenter Danmark har tænkt sig at følge op på.

”Det har været en øjenåbner for os i centerledelsen, hvor svært tilgængelige disse data er. Vi er vant til at bryste os af hvor gode vi er til at arbejde med data inden for geovidenskaben inden for alle mulige andre områder, men her halter vi bagefter. Det er klart, at vi ønsker at kunne lave målbare tiltag. Det forudsætter en eller anden form for konsekvent dataindsamling. Det skal selvfølgelig afstemmes med de krav og regler der er om rimelighed af dataindsamling og lignende. Vi vil undersøge, om der er en best practice for kønsbaseret dataindsamling og standardisering, som vi kan læne os op ad inden for de rammer, som vi har,” siger Flemming Larsen, Formand for Centerledelsen i Geocenter Danmark og administrerende direktør i GEUS.

Centerledelse: Et problem, at den grønne omstilling taber talent

”Helt konkret står vi med en grøn omstilling, som vi som fagområde skal bidrage til. Det er klart, at vi i Geocenter Danmark er bekymrede for, om manglende repræsentation af kvinder blandt de ansatte, kan betyde, at vi går glip af vigtige indsigter”, fortæller Flemming Larsen.

Det er en bekymring, som formanden for centerledelsen deler med hovedforfatterne til rapporten.

”Vi ved, at der en tendens til, at de spørgsmål, som vi stiller som forsker og de svar, som vi søger, afhænger af hvem vi er – derfor er der risiko for, at den forskning, der bliver lavet i geofagene er forudindtaget. Altså at man overser problematikker, der rammer kvinder hårdere eller på en anden måde end mænd. For eksempel er der flere tilfælde, hvor klimaforandringer eller forandrede levevilkår rammer kvinder hårdere end mænd. Hvis man ikke har blik for de problemer, så mangler man et vigtigt aspekt i forskningen,” fortæller Christine B. Skytt-Larsen.

Centerledelsen vil også se på øvrige tiltag, der kan fremme kønsbalancen i geofagene på tværs af Geocenter Danmark.

”Det stikker også ud, at der er en uligevægt blandt ansatte i midlertidige stillinger og blandt medforfattere på publikationer. Det er bekymrende, fordi det kan formodes at have en betydning både for typen og kvaliteten af den forskning, som vi bedriver og derudover også på arbejdsmiljøet for de ansatte. Det er noget vi selvfølgelig tager seriøst i centerledelsen, og som vi skal se på,” fortæller Flemming Larsen.