12. januar 2023

Skove understøtter fødevaresikkerhed og ernæring

Fødevaresikkerhed

Et nyt studie fra IGN udgivet i tidsskriften One Earth peger på en række positive sammenhænge mellem skovområder, fødevaresikkerhed og ernæring i en lang række lav- og mellem-indkomstlande.

illustration
Studiet understøtter vigtigheden af at bevare og beskytte skovområder for at sikre fremtidig adgang til sunde og nærende fødevarer i lav- og mellem-indkomstlande. Foto: Rasmus Skov Olesen

på verdensplan lider mere end to milliarder mennesker af fejlernæring. Samtidig forsvinder skove og vilde naturområder med en alarmerende hastighed. Det er derfor afgørende at vi finder løsninger der balancerer mellem at sørge for sunde og nærende fødevarer, til en stadig voksende befolkning, og samtidig beskytte og bevare skovområder.

De seneste år har flere studier peget på, at folk som har adgang til skov i deres nærområde ofte indtager mange flere forskellige fødevarer. Studierne er dog ofte baseret på store internationale datasæt, og de peger i højere grad på statistiske sammenhænge og kan ikke forklare hvorfor folk med skov i nærheden har en mere divers ernæringsprofil.

Samtidig har en række studier, fra forskellige lokalområder, gået et skridt videre og undersøgt sammenhængen mellem folks adgang til skov og deres indtag af forskellige mikro- og makronæringsstoffer. Disse studier indeholder oftest flere forklaringsmodeller, men de er til gengæld stedspecifikke og derfor svære at generalisere ud fra.

"Vi har derfor forsøgt at samle alle videnskabelige udgivelser, der gennem tiden har undersøgt sammenhænge mellem skov og fødevaresikkerhed i lav- og mellem-indkomstlande, for derigennem at sammenligne resultater på tværs af tid og landegrænser", fortæller Rasmus Skov Olesen, en af forfatterne bag artiklen. Han uddyber; 

"Efter en længere udvælgelsesproces endte vi med 65 udgivelser der sammenlagt dækker over 62 forskellige lande (se figur 1). Overordnet set fandt vi fire hovedforklaringer på, hvorfor folk der bor tæt på skoven oplever en højere grad af fødevaresikkerhed (se figur 2). Den mest dominerende forklaringsmodel er at 1: Skoven bidrager med vilde planter, frugter og dyr. Desuden fandt vi,  at skoven har en positiv indvirkning på omkringliggende landbrug igennem eksempelvis vandregulering, forbedret jordkvalitet, og bestøvning. At skoven giver adgang til brænde, der gør det muligt at tilberede maden og endelig, at skovens ressourcer skaber forskellige indtjeningsmuligheder, hvilket betyder at man har råd til at købe mad fra markedet". 

Desuden peger studiet på tre forskningsområder, hvor vi i dag ved meget lidt:
1) Hvordan bidrager skove indirekte til fødevaresikkerhed (eksempelvis ved at påvirke omkringliggende landbrugsproduktion)
2) Hvordan ændres folks indtag af forskellige vitaminer og mineraler, når skoven ryddes
3) Hvordan påvirker adgangen til skoven lokalbefolkningens fødevaresikkerhed i befolkningsrige lande og lande med meget skov (eksempelvis Pakistan, Indien og Bangladesh).

Studiet understøtter vigtigheden af at bevare og beskytte skovområder for at sikre fremtidig adgang til sunde og nærende fødevarer i lav- og mellem-indkomstlande.

Du kan læse artiklen her

Figur 1. Oversigt over publikationer inkluderet i undersøgelsen (n=65). Bemærk, at 16 af de 65 publikationer omfattede flere lande/regioner, hvilket resulterede i 194 forskellige studier på tværs af 62 forskellige lande. Procentsatser er angivet for centrale karakteristika (by vs. landlig beliggenhed, anvendte metoder, undersøgelsesdesign og analyseenhed).

Figure 2:  Sammenhænge mellem skove og fødevare- og ernæringssikkerhed. Hvert blad repræsenterer en videnskabelig publikation, der undersøgte sammenhænge mellem skove og fødevare- og ernæringssikkerhed. De fire grønne småblade repræsenterer de fire positive sammenhænge mellem skove og fødevare- og ernæringssikkerhed, mens de tre røde småblade repræsenterer de negative sammenhænge. Nogle blade har både grønne og røde småblade, hvilket betyder, at disse publikationer både fandt positive og negative veje mellem skove og fødevare- og ernæringssikkerhed. Mønstrene inde i bladene repræsenterer de fire forskellige udfaldskategorier af fødevare- og ernæringssikkerhed. De tre lag i kronen repræsenterer den type vurdering, der udføres i hver publikation. Publikationerne i kronens inderkreds vurderede sammenhænge mellem skove og fødevare- og ernæringssikkerhed direkte, publikationerne i midtercirklen vurderede sammenhængene indirekte (for eksempel ved at undersøge sammenhænge mellem afstand til skove og kostdiversitet, men uden direkte at undersøge forklaringssammenhænge), og publikationerne i den ydre del af trækronen lavede ingen eksplicitte vurderinger af skove, men undersøgte sammenhængen mellem andre faktorer (f.eks. forbrug af skovfødevarer, brug af NTFP) og fødevare- og ernæringssikkerhed.

Kontakt

Rasmus Skov Olesen
Ph.d.-studerende
rso@ign.ku.dk
T: 35 32 67 82

Charlotte Hall
Postdoc
Chall@ign.ku.dk
T: +44 7775422346

Laura Vang Rasmussen
Lektor 
lr@ign.ku.dk
T: 35 32 58 60

Anette Bill-Jessen
Kommunikationskoordinator
anbj@ign.ku.dk
M: 93 51 13 70

Emner

Læs også