Stor frigivelse af lattergas fra oversvømmede marker kalder på handling

Lattergas, der er mere end 300 gange kraftigere som drivhusgas end kuldioxid, kan frigives i store mængder, især om foråret når der gødskes, når jorden er vandmættet og afgrøderne endnu ikke til fulde kan udnytte kvælstofpuljen. Målinger i felten viser, at oversvømmede arealer kan frigive mere end 80 gange så meget lattergas som de dele af markerne, som ikke er oversvømmet. Satellitbilleder og kunstig intelligens viser, at de oversvømmede marker udgør mindre end 1 pct. af det dyrkede areal – så en løsning synes inden for rækkevidde.

”Vi har tilført jordprøver nitrat i forskellige koncentrationer og oversvømmet dem for at undersøge denitrifikations-processen, der fører til lattergasfrigivelse. Koncentrationen af nitrat kan være særlig høj i lavninger, der modtager vand fra omgivelserne under regnfulde perioder”, fortæller professor Bo Elberling fra IGN, som har været ansvarlig for projektet.

Satellitbilleder og deep learning afslører problemets omfang

Metoden bag kortlægningen af de oversvømmede marker involverede avancerede analyser af satellitbilleder, flybilleder og topografiske kort. Ved brug af en deep learning algoritme baseret på kunstig intelligens, der blev trænet ved hjælp af mere end 100 kendte lavninger, identificerede forskerne over 20.000 individuelle oversvømmede områder på Sjælland.  

Resultaterne viser, at selvom de oversvømmede marker udgør mindre end 1% af det dyrkede areal på Sjælland, så bidrager de markant til den samlede lattergasfrigivelse. Især i forårsmånederne udgør disse omkring 30% af den totale frigivelse i samme periode.

”Brugen af deep learning har i dette studie vist sin styrke i at kortlægge karakteristiske landskabselementer i nyere typer af satellitbilleder. Et naturligt næste skridt vil være, at bruge disse værktøjer til at kvantificere ændringer over tid” fortæller postdoc Gyula Mate Kovács fra IGN, som har stået for kortlægningen. 

Win-win situation

Det klare budskab fra forskningen er, at der bør handles for at adressere drivhusgas-udfordringerne. Forskerne foreslår derfor, at der sættes ind for at sikre at lavningerne drænes eller omlægges til alternative formål som fx jagt. Her og nu kan gødskningen optimeres, således at der benyttes mindre mængder evt. af flere omgange. Dette vil ikke kun gavne klimaet og vandmiljøet, men også landbrugets økonomi, da kvælstoftilførsel i disse lavninger ofte er omkostningsfuld i forhold til udbyttet.

Læs artiklen i Nature Communications Earth & Environment

Læs kronik i Jyllandsposten 6.12.23: "Engang skulle vi tørlægge for at skaffe jord. Nu sætter vi jord under vand for at være grønne".