20. marts 2015

Arktiske planter vokser mere når vinteren bliver varmere

Arktiske planter

Arktis er blevet “grønnere” de seneste 20 år, uden at det alene kan forklares med bedre vækstbetingelser om sommeren. Ny forskning dokumenterer en direkte sammenhæng mellem varme vintre og den efterfølgende sommers plantevækst og konkluderer, at de seneste årtiers forøgede plantevækst i høj grad skal tilskrives den markante vinter-opvarmning, der har fundet sted.


Foto: Agata Buchwal. Hent pressefoto ved klik på billedet

Center for Permafrost (CENPERM) ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet har i samarbejde med Nationalmuseets enhed for Miljøarkæologi og Materialeforskning samt et internationalt forskerteam undersøgt plantevæksten i Vestgrønland ved at sammenligne tykkelsen af årringe (dendrokronologi, se billede) med områdets klimaudvikling de sidste 100 år. 

I den periode har den gennemsnitlige lufttemperatur svinget meget og i perioder været domineret af især varme vintre. De nye resultater viser, at svingninger i den årlige vækst af f.eks. dværgbirk, varierer overraskende godt med svingninger i vinter-lufttemperaturen.

Negative og positive effekter

Bo Elberling, centerleder for CENPERM, siger om de nye forskningsresultater: "Men det er desværre ikke så enkelt, at når vinteren bliver varmere, så vokser planterne bedre om sommeren.  Vores undersøgelser viser, at vækstbetingelserne om sommeren i høj grad er relateret til vinteren via en række indirekte faktorer. F.eks. ændringer i snedække, havisdække og vækstsæsonens begyndelse og længde. Sne kan have både negative og positive effekter.  Positive effekter omfatter f.eks. beskyttelse mod frostskader og mere vand i tørre dele af landskabet, mens negative effekter f.eks. kan være en forsinket vækstperiode, for meget vand eller en kold start for planterne.”

Fokus på Arktisk Station

Informationer om sne er sporadiske, når man går mere end 20-30 år tilbage.  F.eks. tilbage til 1920’erne i Vestgrønland, hvor middeltemperaturen om vinteren steg i mere end 10 år, uden at sommertemperaturen ændrede sig markant. Forskerne må derfor gætte på årsagerne til, at f.eks. dværgbirken voksede bedre i den periode.

I det fremlagte arbejde sættes der derfor også fokus på nyere data fra Arktisk Station, hvor Københavns Universitet siden begyndelsen  af 1990’erne har indsamlet en række deltaljerede informationer om klimaet, herunder havisdække og snetykkelser. Netop disse data bidrager til at belyse det komplicerede samspil mellem klima og plantevækst i de seneste 25 år.

Resultaterne viser, at plantevæksten de seneste 25 år i høj grad har været påvirket af vinter- og forårslufttemperaturer. Der har været et markant fald i mængden af sne de seneste 25 år, hvilket har betydet en hurtigere afsmeltning og en tidligere start på vækstperioden. Dette kombineret med et varmere forår har haft en positiv effekt på plantevæksten.

De nye resultater præsenteres i Global Change Biology:
Winter warming as an important co-driver for Betula nana growth in western Greenland during the past century

Yderligere informationer: professor og centerleder Bo Elberling, be@ign.ku.dk, mobil: 23 63 84 53

Emner