Økosystemer er mere sensitive overfor klimaændringer efter forstyrrelser

Det konkluderer en række forskere fra bl.a. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet i en artikel, der netop er publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift Nature Communications.

Forskerne har siden 1999 undersøgt, hvordan klimaændringer påvirker økosystemer og planter. Det er foregået i et netværk af klimaforsøg i seks europæiske lande ledet af Inger Kappel Schmidt, professor på Københavns Universitet.

Danmark deltager med to klimaforsøg i netværket, som begge er anlagt på heder. I uforstyrret hede, var der minimal effekt af klimaændringerne, men efter et angreb af lyngbladbiller, hvor lyngen døde, viste resultaterne tydeligt, at klimaændringerne i Danmark med længere perioder med tørke om sommeren vil sætte hederne under pres. De længere tørkeperioder gør det vanskeligt for hedelyngen at etablere sig, da lyngspirerne ikke tåler kraftig udtørring, og derfor regenererer dårligt i tørre somre. Vegetationen på heden er dermed mere følsom i forhold til klimaforandringer end hidtidig antaget.

Forsøgene har vist, at mange økosystemer kan tåle udsving i klimaet, men når andre forstyrrelser som brand eller insektangreb indtræffer, kan selv små ændringer i klimaet give varige ændringer i økosystemerne. Det er derfor interaktioner mellem forstyrrelser og klima, som udgør en vigtig del af klimaændringens effekt på vores økosystemer.

De nye resultater præsenteres i Nature Communications: Increased sensitivity to climate change in disturbed ecosystems

Kontakt:  Inger Kappel Schmidt, professor, iks@ign.ku.dk, tlf. 3533 1668 / 6170 3293.

Klimaforsøg med hedelyng Forskerne fra Københavns Universitet har ledet et europæisk netværk af klimaforsøg heriblandt  to klimaforsøg i Danmark med henholdsvis eksperimentel ændring af temperatur, nedbør og atmosfærisk CO2 koncentration. Forsøgene viser, at vegetationen på heden generelt er robust og hurtigt regenererer efter forstyrrelse - som ved f.eks. brand eller sygdomsangreb. Hedelyng er derimod meget sensitiv overfor kombinationen af forstyrrelse og klimaændringer, specielt tørke, hvis den skal genetablere sig fra frø. Konklusionen på forsøgene er derfor, at et forandret klima med bl.a. tørre somre kommer til at betyde, at hedelandskabet svinder ind og i det østlige Danmark langsomt vil blive omdannet til overdrev.

Hedelandskab. Foto: Silkeborg Kommune

”Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe, blomster myldre milevidt. Skynd dig, kom! om føje år heden som en kornmark - som en kornmark står.” Sådan skriver H.C. Andersen i 1859 i sangen ”Jylland mellem tvende have”. I 1800-tallet var opdyrkningen af heden den største trussel for naturtypens eksistens. I dag truer også klimaforandringerne heden.

Emner