Andre løvtræer

Ask og ær er de vigtigste løvtræarter efter bøg og eg. Deres sundhed har indtil 2005 mest været påvirket af tørke midt i 1990'erne, men asketoptørre er nu et alvorligt problem.

En række andre løvtræer forekommer som selvsåede indblandinger eller dyrkes i mindre områder. Dette gælder f.eks. birk, lind, el, rødeg, kirsebær, poppel, hestekastanie, spidsløn, avnbøg, røn, robinie og før i tiden også elm. I statsskovenes vurdering af sundheden i deres skove indgår ær og ask som en fast bestanddel, mens de øvrige løvtræarter som regel kun nævnes, når der er problemer.

Ask

Ask (Fraxinus excelsior) forekommer naturligt i Danmark, normalt som indblanding i anden løvskov. Denne træart kan gro på mange typer jorde, men den optimale sundhed ses på næringsrige jorde med god vandbevægelse, gerne skråninger. Det er en af de få træarter, der kan klare sig på arealer med høj vandstand, og den ses derfor ofte i fugtige lavninger, hvor bøgen ville få problemer.

Ask har indtil 2005 været betragtet som en sund træart med få problemer. Dette bekræftes da også af skovsundhedsovervågningen, som viste størst bladtab i starten af 1990'erne, hvor flere år med sommertørke gav forøget nåle-/bladtab.

Den nye sygdom asketoptørre er nu en alvorlig trussel mod askens fremtid.

Indtil asketoptørre kom til Danmark, var askens sundhed er mest påvirket af naturlige faktorer som frost. Ask bides og fejes af vildtet. Sygdommen askekræft giver store knuder på stammerne, hvilket ødelægger vedkvaliteten, men sjældent slår træerne ihjel. Askekræft kan forårsages af en svamp (Nectria galligena) eller en bakterie (Pseudomonas syringae). Knudret bark på askestammer kan dog også skyldes plettet askebarkbille (Hylesinus fraxini), som overvintrer i såkaldt barkroser på stammerne.

Ær

I Danmark er ahorn eller ær (Acer pseudoplatanus) den almindeligste art inden for ahornslægten (Acer), som også indeholder naur (Acer campestre) og spidsløn (Acer platanoides). Æren er indført i midten af 1700-tallet og kaldes ofte "von Langens fodspor" efter den tyske forstmand, som introducerede den i dansk skovbrug. Derimod regnes naur og løn som naturligt, omend sparsomt forekommende i Danmark.

Ær har sjældent de store sundhedsproblemer, selvom den faktisk kan se syg ud, fordi den angribes af flere forskellige svampe på bladene. Dette har dog ingen betydning for træartens overordnede sundhed, og det samme gælder, når bladene spises af insekter. Frostskader i barken optræder i yngre bevoksninger, f.eks. ved hård frost i marts måned. Sommertørke kan give røde bladkanter og tørre toppe.

I alle år med skovsundhedsovervågning har ær haft et lavt bladtab og en god sundhed. Den ringeste sundhed forekom i de tørre somre midt i 1990'erne. Den langsigtede overvågning af ær i Danmark har kun omfattet få træer, men statsskovdistrikterne har også ær med i deres bedømmelse af skovenes sundhed. Vurderingen af ær i statsskovene ligger på linje med resultatet fra bladtabsvurderingen.
En af de største trusler mod ær, samt en række andre løvtræer, er de to asiatiske træbukke, der optræder som invasive arter i Europa. Asiatisk træbuk og asiatisk citrustræbuk bekæmpes intensivt som alvorlige karantæneskadegørere, og begge arter er fundet indslæbt til Danmark for nylig.