Forskningsbaseret Rådgivning
IGN udfører betjening af myndigheder som styrelser, ministerier og internationale organisationer, f.eks. EU, FAO og World Health Organisation.
Vi leverer uvildig og sikker viden, som senere kan danne grundlag for politiske beslutninger. Arbejdet baserer sig på IGN’s forskning og omfatter bl.a. overvågning, rådgivning og formidling.
IGN udfører i dag fast myndighedsbetjening for Miljøministeriet inden for rammerne af KU’s Rammeaftale med ministeriet. Desuden overvåger vi skovenes tilstand og skovbrugets udvikling for Miljøstyrelsen.
Andre opgaver løses efter behov.
IGN løser konkrete rådgivningsopgaver for virksomheder, kommuner, styrelser og ministerier på grundlag af vores forskningsbaserede viden.
IGN’s medarbejderne har stærke faglige kompetencer og deres viden spænder vidt. Det giver mulighed for at få løst problemer, som kræver særlige kompetencer eller specielt udstyr. Det kan være analyser, udredninger eller risikovurderinger, f.eks. måling af skimmelsvampe i flis.
Rådgivningen leveres som regel i en rapport og fører i mange tilfælde til en ændret praksis, der også sparer virksomheden for penge.
IGN rådgiver også i mindre enkeltsager, f.eks. om håndteringen af skadedyr. Det giver mulighed for at få løst konkrete problemer, man har brug for hjælp til her og nu. Rådgivningen er ofte mundtlig og leveres bl.a. via Videntjenesten for skov og landskab.
Virksomheden er selv med til at tilrettelægge opgaven og har normalt retten til resultaterne, men forskerne kan også offentliggøre resultaterne. Virksomheden finansierer opgaven fuldt ud.
Eksempler på rådgivningstemaer:
Instituttet journaliserer vores sagsgange og dokumenter med grundlag i bl.a. Forvaltningsloven. Væsentlige dokumenter og kommunikation journaliseres i Universitetets journalsystem.
Ved etablering af et samarbejde sikres relevante og klare aftaler om opgaven som grundlag for at afstemme forventninger til rådgivningens produkt.
Det tilstræbes at lave en plan for publicering ved starten af opgaven, der sikrer den nødvendige dialog med opdragsgiver om processen.
Instituttets forskningsbaserede myndighedsbetjening er underlagt samme principper som al anden forskning ved KU og dermed krav om god, dokumenterbar projektstyring, transparente faglige peer review-processer, dokumentation, reproducerbarhed, sikring af data og analyseprocedurer, ansvarlighed, transparens om forfatterskaber og en række andre ting,
Den faglige kvalitetssikring har til formål at sikre forskningsbaseret rådgivning af høj faglig kvalitet. Som udgangspunkt sikres dette gennem fagfællebedømmelse internt og/eller eksternt. Opgavens omfang, karakter og tidsramme påvirker omfang af kvalitetssikring.
Ved meget korte tidsfrister kan det vise sig, ikke at være muligt at løse opgaven med tilstrækkelig tid til kvalitets-sikringen. I sådanne tilfælde afvises opgaven.
Dokumenthåndtering og journalisering har til formål at dokumentere sagsgange og dokumenter med grundlag i bl.a. Forvaltningsloven. Ved etablering af samarbejde sikres relevante og klare aftaler om opgaven, som grundlag for at afstemme forventninger til rådgivningens produkt, herunder planlægning af kvalitetssikring og en plan for publicering ved starten af opgaven, der sikrer den nødvendige dialog med opdragsgiver om processen.
Vi arbejder efter Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets principper for myndighedsbetjening
herunder også principperne i Danske Universiteters Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening
Aktuelle forskningsresultater fra instituttet formidles også til fagfolk, studerende og andre, der arbejder med skov, park og landskab bl.a. via Videntjenesten
- Danske Universiteters hvidbog om myndighedsbetjening
- Håndbog til kvalitetssikring af forskningsbaseret rådgivning for fakulteterne SUND og SCIENCE
- The Danish Code of Conduct for Research Integrity
- Instituttets rammeaftale med Miljø- og Fødevareministeriet
Kontakt
Få mere at vide om instituttets Forskningsbaserede rådgivning
på e-mail:
myndighed@ign.ku.dk
Skovene i Danmark
Skovsundhed i Danmark
Hver træart har sine egne sundhedsproblemer f.eks.:
bøgens sundhed, egens sundhed og rødgrans sundhed
Skovsundheden afhænger også af andre faktorer som:
Asketoptørre, skadelige insekter og skadelige svampe