Andre nåletræer
Udover rødgran dyrkes en lang række andre nåletræer i Danmark, heriblandt sitkagran, douglasgran, lærk, ædelgran, samt mange arter af fyr. Desuden bruges nordmannsgran og nobilis til pyntegrønt.
Sundheden for nåletræer i Danmark afhænger især af stormfald, insektangreb og tørke, men også af rodfordærver, som er den økonomisk vigtigste svampesygdom i Europas nåleskove. Læs mere om sundhed hos:
Sitkagrans sundhed
Den langsigtede overvågning af sitkagran (Picea sitchensis) i Danmark har kun omfattet få bevoksninger indtil 2008. Derudover har statsskovene medtaget sitkagran i deres vurdering af skovenes sundhed. Tilsammen giver det et overblik over, hvilke sundhedsproblemer sitkagran har haft de seneste 30 år. De vigtigste konklusioner er:
- Sitkagran har generelt en ringere sundhed end rødgran.
- Angreb af sitkalus kan medføre stort nåletab i sitkagran.
- Angreb af jættebarkbille i sitkagran giver i perioder problemer.
- Sitkagranens sundhed kan påvirkes af kulde.
Gennemsnitligt nåletab samt andel skadede sitkagran, jo større nåletab, des dårligere sundhedstilstand. Det høje nåletab i starten af overvågningsperioden skyldes især angreb af sitkalus, men også storme, jættebarkbiller og koglesætning påvirker sitkagrans sundhed. Stigning i nåletab i 2008 skyldes netop et voldsomt angreb af bladlus.
Sundhed hos fyr
Den langsigtede overvågning af fyr (Pinus sp.) i Danmark har omfattet skovfyr, bjergfyr, contortafyr, samt enkelte andre fyr i et mindre antal. Overvågningen har været præget af flere udskiftninger af bevoksninger, hvilket sammen med det lave antal træer gør det svært at fortolke udviklingen. Da statsskovene har medtaget fyr i deres vurdering af skovenes sundhed kan den samlede information dog give et overblik over hvilke sundhedsproblemer, fyr har haft de seneste 30 år.
- Fyr har generelt en ringere sundhed end de øvrige nåletræer.
- Angreb af insekter kan medføre nåletab i fyr.
- Omfattende angreb af fyrrens knop- og grentørre er sjældne men katastrofale.
- Fyr smider ofte nåle i sensommeren efter tørkestress.
Sundheden i fyr var meget ringe midt i 1980'erne, hvor der ikke findes systematiske vurderinger af nåletab. Men indirekte viser problemerne sig ved et højt udgangspunkt i de bevoksninger, som blev overvåget allerede fra 1988. Imidlertid var der også højt nåletab i første halvdel af 1990'erne, hvilket formentlig skyldes en kombination af flere faktorer, herunder tørke og insektangreb. Forbedringen af fyrrenes sundhed sidst i halvfemserne er mindre drastisk end det samlede gennemsnit antyder. Faldet i nåletab fra 1995 til 1997 skyldes nemlig især, at to gamle og dårlige bevoksninger faldt væk og en yngre fyrrebevoksning kom til. På den stiplede linie, som viser udviklingen uden disse bevoksninger, kan man se, at der dog stadig har været en reel forbedring af sundheden i fyr i de sidste 10 år.
Sundhed hos ædelgranarter
De mest udbredte ædelgranarter i Danmark er nordmannsgran og nobilis, som bruges til juletræer og pyntegrønt. Almindelig ædelgran og grandis bruges i skovbruget, selvom især alm. ædelgran regnes som en vanskelig kulturart, som kommer langsomt i gang, skades af frost og efterstræbes af vildtet. Der findes mange insekter og svampe på de forskellige ædelgranarter, men ingen af dem truer normalt træernes sundhed. Derimod kan de give nåletab og kosmetiske skader, som kan være til gene i produktionen af juletræer og pyntegrønt.
I skovsundhedsovervågningen har nåletabet været højest i 1993, hvilket dels kan skyldes vejret i form af januarstormen 1993 og frost i maj, dels at der var kraftig koglesætning i de fleste ædelgranarter det år. I statskovenes bedømmelse af sundheden har ædelgran de fleste år været betragtet som vital, trods indberetninger om udbredte insektangreb (især ædelgranlus og ædelgranvikler) fra midt i 1990'erne.
Douglasgrans sundhed
Douglasgran (Pseudotsuga menziesii) kommer fra vestkysten i Nordamerika. Den har medbragt et par svampesygdomme på nålene, som under de rette vejrbetingelser kan give nåletab. Douglasgran regnes som modtagelig for rodfordærver i ungdommen, men mere modstandsdygtig og stabil end rødgran fra alder 40 og op. Douglasgran regnes som jordbundsforbedrende, fordi nåle omsættes hurtigt.
Sundhed hos lærk
Lærk regnes generelt som en sund og stabil træart. I Danmark plantes typisk hybridlærk, dvs. en krydsning mellem europæisk lærk og japansk lærk. Dette giver resistens overfor svampesygdommen lærkekræft (Lachnellula wilkommii), samt god form og værkstkraft. Lærk kan angribes af rådsvampe i rødder og stammebasis, herunder rodfordærver. Den største trussel mod lærk er dog lærkebarkbillen, som først kom til Danmark for 10 år siden. Den er dog endnu ikke særligt udbredt.