Typograf

Barkbillen typograf (Ips typographus) kan give alvorlige problemer i nåletræskovbruget, specielt efter stormfald. Efter mere end 20 års forskning i typografangreb har seniorforsker Hans Peter Ravn sammenfattet sin viden om typografen og giver anbefalinger til at mindske skaderne:

Effektiv håndtering af typograf-problemet

Erfaringen viser, at stormfald giver øget risiko for angreb af insektskader i skovbruget. Hermed præsenteres en opdateret strategi for håndtering af typograf-problemer som følge af stormfaldet januar 2005 - dels hvad der kan gøres for at modvirke opformeringen, dels hvordan man bekæmper barkbillerne, hvis de angriber den stående skov.

Baggrunden for typograf-angreb på stående skov

Barkbillen typograf, Ips typographus, lever på rødgran og optræder normalt kun som sekundært skadedyr, hvilket betyder, at arten kun yngler i døde eller døende træer. Hvis barkbillerne forsøger at bore sig ind i friske træer, forsvarer træerne sig mod angrebet ved at udskille harpiks. Hvis mange typografer samtidigt borer sig ind i ét træ, er det dog muligt, at træets harpiksforsvar ikke er i stand til at afvise angrebet. Typograferne slår træerne ihjel ved at afbryde vandforsyningen. Typografens anvendelse af tiltrækkende duftstoffer, aggregationsferomoner, tjener til at øge samtidigheden og omfanget af angrebet. Barkbillernes angrebssucces afhænger derfor både af tætheden af barkbillepopulationen og af ynglematerialets tilgængelighed.

Hvis tætheden af typografer er tilstrækkelig stor, vil de være i stand til at slå selv helt friske træer ihjel. Den nødvendige tæthed af typografer, der skal til for at dræbe en helt frisk rødgran, er imidlertid så stor, at der efterfølgende vil opstå konkurrence mellem larverne om føden. Resultatet bliver, at der produceres færre biller, end der skulle til at dræbe træet. Angrebet vil derfor ikke fortsætte på stående træer året efter, med mindre træerne svækkes, f.eks. på grund af tørke. Figur 1 viser i skematisk form sammenhængen mellem værttræ og biller, samt hvilke forhold og indgreb, der kan flytte systemet i retning af epidemisk tilstand eller det modsatte.

Stormfald og tørke kan udløse angreb af typograf på stående skov

Ved stormfald bliver der tilført store mængder af lettilgængeligt ynglemateriale. Hvis de aktuelle vejrforhold - dvs. tørke - begunstiger barkbillernes udviklingsforhold risikerer man, at tætheden af typografer øges så voldsomt at alle træer i skoven kan angribes. De første skriftlige kilder om typografangreb daterer sig tilbage til 1649, men siden har der forekommet op mod en snes beretninger om situationer, hvor millioner af træer er blevet dræbt af barkbiller.

Stormfald og efterfølgende tørke i kombination med manglende oprydning er det faste mønster der tegner sig som baggrunden for disse epidemier. I Norge havde uhensigtsmæssig skovdrift i 1960'erne resulteret i for meget overmoden skov. I de sydnorske distrikter skete der i november 1969 stormfald (2 mill. m3). Tørke i 1975-77 slog yderligere 2 mill. m3 ihjel. Manglende mulighed for oprydning resulterede i en barkbilleepidemi som slog yderligere 6-7 mill. træer ihjel i perioden indtil 1979.

Risiko for barkbilleangreb efter stormfald

Risikoen for opformering af barkbiller - og her tænkes især på typograf - vil afhænge tre forhold, som ikke altid er veldefinerede på forhånd:

1. Tætheden af barkbiller før stormfaldet
2. Alder på de tilbageværende træer og disses sundhedstilstand (især vandforsyning)
3. De aktuelle vejrforhold under første (og andet) år efter stormfaldet

Risikoen for angreb vil også afhænge af hvilket tæthed af typografer, der var til stede før stormfaldet. Hvis man har erfaring for at lokaliteten har en høj tæthed af typograf, bør man være ekstra opmærksom på situationen efter et stormfald. Typografen overvintrer dels under barken på træer, der blev angrebet sidste år, dels i skovbunden omkring sidste års angreb. Flyvningen starter den første dag lufttemperaturen når over 18 °C. Det indtræffer normalt midt i maj måned. Udviklingen af den generation af biller, der bliver grundlagt ved flyvningen i maj, tager normalt et par måneder. Det vil sige, at den nye generation af typograf er klar til at flyve ud fra juli måned.

Figur 1 Typograf / værtstræ-systemets dynamik. Det er forholdet mellem træernes sundhedstilstand (modstandsevne) og billernes populationstæthed, der er afgørende for, om der vil udvikle sig en epidemisk tilstand. I diagrammet er vist systemets to tilstande - epidemisk og endemisk (= ikke-epidemisk) - samt et muligt forløb af grænsen mellem tilstandene. Forholdsregler mod typografen vil sigte mod at bringe eller fastholde situationen ude af den epidemiske tilstand.

Generelle forebyggende foranstaltninger

På figur 2 er vist et typisk diagram for typografens flyvningsaktivitet. Denne strækker sig normalt fra maj til udgangen af august. Da arten kræver frisk bark som ynglesubstrat, kan man modvirke opformering ved som udgangspunkt om at undgå, at der ligger træ med frisk bark i skoven i denne periode.

Figur 2 Typografens sværmningsaktivitet er her registreret ved fangst i en feromonfælde. Optælling af fangsten i en feromonfælde er god til at vise, hvornår billernes sværmning har fundet sted, og dermed også fristen for fjernelse af angrebne træer. Flyvningen starter når temperaturen første gang når 18 °C. Efter ca. en måned forlader forældrebillerne gangsystemerne for at etablere endnu et kuld (søsterkuld). I løbet af juli måned er det først anlagte kuld færdigudviklet og den ny generation klar til flyve ud. Træer, der er angrebet i maj, bør derfor fjernes fra skoven inden 1. juli.

Flisproduktion kan øge risikoen for barkbilleproblemer

Mange distrikter har en aftale om at anvende tyndingshugster som flis til varmeværkerne. Når man i denne sammenhæng fældebunkelægger træerne i bevoksningerne, svarer det til en kontinuert etablering af små - eller større - kunstige "stormfald" rundt omkring i skoven. Ved dimensioner som passer typografen (>10 cm i diameter) vil tyndingsmaterialet udgøre egnet ynglemateriale, så længe barken er frisk.

På arealer hvor det er erfaringen, at der er risiko for opformering af typograf, anbefales det derfor, at opnå en kraftig udtørring af barken på det fældebunkelagte materiale i en periode uden for typografens sværmningsperiode. I perioden oktober til april er udtørringen minimal for træ, der ligger i skoven, men ved fældebunkelægning fra medio august til primo september opnår man den længste periode med udtørring inden barkbillernes sværmning i det efterfølgende forår.

Der kan være god mening i helt at undlade fældebunkelægning i en situation med meget høje tætheder af typograf og en stående skov, der er svækket af tørke. Man kan så afvente en naturlig reduktion af typograftætheden eller gennemføre en bekæmpelse for eksempel ved saneringshugster eller anvendelse af fangtræ.

Stormfald og barkbiller - betydningen af oprydningstidspunktet

Efter stormfaldet i 1981 bevirkede en varm og tør sommer, at der allerede i sommeren 1982 - i forbindelse med typografens juli-sværmning - forekom omfattende angreb på de stående træer. Efter stormfaldet i 1999 så man ikke dette billede, da den relativt kølige og nedbørsrige sæson 2000 ikke begunstigede typografen på samme måde. Det var tillige erfaringen fra 1981-stormfaldet, at angrebene på stående randtræer var størst på arealer, hvor man fjernede de stormfældede træer inden forårs-sværmningen i 1982 eller efter at den nye generation havde forladt træerne. Angrebene var mindst, hvor træerne blev fjernet efter forårs-sværmningen og inden den ny generations fremkomst. Hér havde stormfaldet virket som fangtræ.

Modforholdsregler mod typografangreb

Insekticidbehandling Angreb af vedlevende insekter på råtræ udslæbt til fast vej modvirkes ved en forebyggende behandling med et godkendt pyrethroid før 1. april. Godkendte insekticider er: Fastac 50, Cyperb, IT-Cypermethrin, Karate 2,5 WG. Behandling af levende, stående træer med insekticid for at modvirke angreb er derimod hverken lovligt eller effektivt, da angrebet blot flyttes opefter til den ubehandlede del af træet.

Oprydningstidspunkt Den bedste metode til at modvirke opformering af typograf er at fjerne angrebne effekter efter at forårsflyvningen har fundet sted, og inden den nye generation kommer frem i juli.

Feromonfælder Feromonfælder (dufttiltrækning) kan anvendes til at registrere, hvornår flyvningen finder sted, men ikke til at bekæmpe barkbillerne. Feromon kan i barkbillernes sværmningsperiode anvendes til at styre barkbillernes angreb til effekter, hvor angrebet er mere bekvemt - f.eks. cellulosetræ:

Fangtræ og styring af angreb vha. feromon
Når typograferne samler sig til angreb på et enkelt træ ad gangen, sker dette som nævnt ved hjælp af duftstoffer, feromoner. Disse kan købes i syntetisk form og kan anvendes til to formål: Enten til at overvåge flyvningen ved at følge fangsten i særlige fælder - eller til at styre typografernes angreb til stående eller liggende fangtræer, hvor deres angreb er mindst ubelejligt. Metoden med udlægning af fangtræ til opfangning af de sværmende typografer er ikke ny. Den har i op mod 200 år været anbefalet som den mest effektive metode til at kurere typograf-epidemier i Europa.

Det syntetiske feromon, der blev udviklet i slutningen af 1970'erne, har effektiviseret denne metode. Syntetisk typograf-feromon kan købes hos den norske producent KjemiKonsult AS, kontakt: Yngve Stenstrøm. Dispenserne hedder ”Norlure” og koster 400 NOK for en pakke med 10 stk.

Husk igen, at hvis stammerne skal være attraktive for typograferne, skal disse være dækket af frisk ubeskadiget bark. Feromonet skal opsættes inden flyvningen, dvs. inden 1. maj. Effekter, der anvendes som fangtræ skal under alle omstændigheder være ude af skoven inden 1. juli.

Vandlagring
Vandlagring eller afbarkning af råtræet er effektive men omkostningstunge metoder til at forebygge angreb af såvel ved- som barklevende insekter. Husk: Insekticidbehandlet træ må ikke komme på vandlager.

Sikker placering er vanskelig
Typograf foretrækker at yngle i stammer der befinder sig på varme og soleksponerede steder. Placering af skovede effekter i skygge kan derfor gøre dem mindre udsat for angreb. Det er dog ikke en særlig sikker metode. Duftstoffer skal nok lede billerne til egnet ynglemateriale. Det samme gælder ved placering af de skovede effekter på løvtræarealer. Et eventuelt reduceret angrebstryk, vil udelukkende skyldes den større afstand fra billernes overvintrings- eller udklækningssted til ynglematerialet. Billerne kan tilbagelægge store afstande (8-50 km), men gør det ikke, hvis de støder på egnet ynglemateriale forinden.

Saneringshugster skal ske efter billernes flyvning

Efter oprydning af stormfaldsarealer bør man være opmærksom på eventuelle barkbilleangreb på træerne i de nyeksponerede rande. Ved saneringshugster bør man tilstræbe at fjerne træer med levende barkbiller umiddelbart efter, at billerne har angrebet træerne. Det bedste tidspunkt for saneringshugster er derfor i juni efter forårs-sværmningen i maj - jævnfør figur 2. Det er vigtigt, at angrebne stammer er ude af skoven inden 1. juli, hvor den nye generation normalt flyver ud, og der er risiko for, at billerne angriber stående træer. I august måned, når sommer-flyvningen er ved at ebbe ud, kan man foretage en opfølgende saneringshugst, hvis der skulle være angrebne træer, man har overset. Ved saneringshugster på disse tidspunkter foretager man en effektiv reduktion af tætheden af typografer på arealerne. På begge tidspunkter er man nødt til gennemgå træerne i randene meget nøje for indboringshuller og brunt boresmuld ved træets basis.

Træer døde trods grøn krone

I nogle tilfælde starter angrebene først i 2,5-3 m højde. Træer angrebet om foråret får rød krone i løbet af juli-august. Randtræer angrebet om sommeren opdager man ofte først, når spætterne i løbet af efteråret eller vinteren begynder at interessere sig for billerne under barken. Træerne kan på dette tidspunkt endnu stå med grøn krone, og man opdager ikke angrebet på afstand, før barken skaller af. Det er kun de voksne typografer, der overvintrer. Larver og pupper dør, når de udsættes for frost. De voksne biller kan enten overvintre under barken eller i skovbunden.

Hvis barken er faldet af træerne, er der ingen barkbiller er tilbage, og man får derfor ingen bekæmpelseseffekt af at fjerne træerne. Det eneste, man kan få ud af at fjerne randtræer uden bark, er tømmeret. Måske står man sig bedre ved at lade sådanne træer stå som værn mod en yderligere vigende rand og som et bidrag til den biologiske mangfoldighed.

Andre forhold

Typograf medfører blåsplintsvampe, som vil kunne misfarve tømmeret. Selvom dette ikke medfører ringere styrkeegenskaber, vil blåfarvning kunne medføre nedklassificering af tømmeret.

Stubbe af knækkede træer kan være af stor værdi for ikke-skadelige insekter, fugle og svampe. De er ikke er af væsentlig økonomisk værdi eller til gene ved skovnings- og kulturarbejde og kan med fordel efterlades på arealet.

Kilder

• Harding, S. & Ravn, H.P. 1984: Typografens sværmning - konsekvenser for skoven. Skoven 16(2): 50-53.
• Ravn, H.P., 1985: Expansion of the population of Ips typographus (L.) (Coleoptera, Scolytidae) and their local dispersal following gale disaster in Denmark. Zeitschrift für Angew. Entomol. 99: 26-33.
• Ravn, H.P., 1986: Typografen i tilbagegang. Skoven 18(8): 327.
• Ravn, H.P., 2004: Forebyggelse og bekæmpelse af typografangreb. Skov og Natur Videnblad 8.10-13, Skov & Landskab.
• Ravn, H.P., 2005: Insektskader efter stormfald. Skoven 37(2): 80-83.
• Ravn, H.P. & Bejer, B. 1984: Pas på typograf og stribet vedborer. Skoven 16(4, s.120-121.
• Ravn H.P. & Harding, S., 1985: Barkbillestrategi 1985. Ugeskrift for Jordbrug 46: 1318-1324.
• Ravn, H.P. & Harding, S., 2000: Stormfald og opformering af barkbiller. Skov og Natur Videnblad 8.10-4. Skov & Landskab.
• Ravn, H.P. & Lisborg, T., 2004: Flisproduktion og barkbillerisiko. Skov og Natur Videnblad 8.10-12. Skov & Landskab.
• Skovsgaard, J.P., A. Brunner, I.H. Sørensen & H.P. Ravn 2004: Konvertering af rødgran ved underplantning. Skov og Natur Videnblad 4.1-6. Skov & Landskab.
• Skovsgaard, J.P., Ravn, H.P. & Rune, F., 2005: Oprydning efter stormfald: Lad høje stubbe stå. Skoven 37(2): 104-105.
• Weslien, J.E., Annila, E., Bakke, A., Bejer, B., Eidmann, H.H., Narvestad, K. Nikula, A. & Ravn, H.P. 1989: Estimating risks for spruce bark beetle (Ips typographus L.) damage using pheromone-baited traps and trees. Scand. J. Forest Res. 4: 87-98.
• Wichmann, L. & Ravn, H.P. 1999: GIS og forstzoologi. Skoven 31(6-7): 298-301.
• Wichmann, L. & Ravn, H. P. 2001: The spread of Ips typographus (L.) (Coleoptera, Scolytidae) attacks following heavy windfall in Denmark, analysed using GIS. Forest Ecology and Management 148: 31-39.