Når kommuner og andre myndigheder skal planlægge naturgenopretningsprojekter kræver det indgående kendskab til landskabets dynamik for at udvælge områder som rummer de største naturværdier, er unikke eller har en lang og stabil historie bag sig. Ved at kombinere information fra flere generationer af topografiske kort i en GIS analyse er det muligt at udpege de arealer som har været stabile i mere end 100 år og som derfor potentielt rummer store naturværdier. De seneste 150 år er der sket store ændringer i det danske landskab. Mange ekstensive arealtyper (enge, overdrev, heder, etc.) er gået markant tilbage og landbrugsarealet er i dag dominerende. I nogle områder er der sket store skift mellem arealtyper mens andre områder er kendetegnet ved mere stabile landskaber. Denne artikel sammenligner udviklingen i to midtjyske nabosogne for at belyse hvordan landskabet har ændret sig mellem 1870 og 2006 samt hvilke drivkræfter der har påvirket udviklingen. Formålet er at identificere forskelle i udviklingsdynamik i forskellige landskaber samt udpege stabile ekstensive arealer som ofte vil være de mest interessante ud fra et naturforvaltningsperspektiv.