Geofagene har med deres fokus på samspillet mellem menneske, natur, samfund og miljø unikke muligheder for at bidrage med forskningsmæssige perspektiver på og løsninger til de globale, regionale og lokale udfordringer, som verden står overfor i dag, såsom klimaforandringer, miljøforurening og stigende ulighed.
Derfor er det af yderste vigtighed, at alle talenter i geofagene har mulighed for at blive realiseret. Imidlertid præges geofaglige institutioner af en skæv kønsfordeling både i Danmark og internationalt, hvor kvindelige forskere frafalder en akademisk karriere i højere grad end mænd des højere op i karrieresystemet, man kommer. Det er et problem, fordi kønsmæssig balance bidrager til videnskabelig fornyelse, kreativitet og innovation (Nielsen et al., 2017; Vila-Concejo et al., 2018; Popp et al., 2019).
Med andre ord går geofagene i Danmark glip af kvindeligt talent og dermed af muligheden for at producere det bedste og mest innovative forskning på disse centrale problemstillinger. I nærværende rapport har vi:
• kortlagt kønsfordelingen blandt studerende og ansatte på Geocenter Danmark,
• kortlagt karriereveje for tidligere og nuværende geofaglige forskere, og
• analyseret data relateret til videnskabelige publikationer og fondsansøgninger