Megabyer defineres ved deres størrelse, men er interessante ikke blot fordi de er store, men fordi de repræsenterer et nyt fænomen i den globale urbaniseringsproces. Deres indmarch blev indledt i det 20. århundrede, og de vil formentlig udgøre en mere og mere markant storbytype i løbet af det 21. århundrede. Megabyer rummer ifølge forskellige definitioner mindst 5, 8 eller 10 mio. indbyggere. De er uden fortilfælde i historisk lys. Aldrig før har Verden oplevet sådanne koncentrationer af mennesker eller sådanne absolutte væksttal for bybefolkning. Megabyer er imidlertid ikke kun kendetegnet ved deres befolkningsstørrelse. De koncentrerer infrastruktur, økonomisk aktivitet og kapital, og de rummer økonomisk og politisk magt. Deres udviklingsdynamik er højaktiv, og de er omfattet af socio-økonomiske, miljømæssige og institutionelle problemstillinger og udviklingsprocesser. Mange megabyer - især i U-lande - oplever disse processer i ekstrem form med selvforstærkende feed-backs som acceleratorer. Megabyer udgør komplekse og dynamiske systemer og koncentrerer mange af globaliseringens udtryk.