I de seneste år har mange ellers traditionelt ejede købmandsbutikker i landsbyer fået borgere med i ejerkredsen og hjælp fra mange frivillige i stedet for at dreje nøglen om. De kaldes i flæng f.eks. borgerprojekter, borgerbutikker eller borgerdrevne købmænd, og ordet frivillighed står centralt. Det fænomen er undersøgt nærmere under betegnelsen ’nye købmænd’, hvor der er stillet skarpt på, hvorfor de dannes der, hvor de gør, og hvad der kendetegner dem. Fænomenet er nemlig ikke udbredt eller falder ens ud alle vegne.