Kort over skovressourcer

Vi giver nu skovejere og skovforvaltere fuld adgang til opdaterede, højopløste skovressourcekort for hele landet. Kortene viser vedmasse og biomasse med en detaljeringsgrad, der gør dem velegnede til både daglig drift og strategisk skovplanlægning. De bygger på den nyeste forskning i dyb læring og avanceret analyse af landsdækkende laser scanning data, hvilket giver markant mere præcise estimater end traditionelle metoder.

Med kortet får du et stærkt beslutningsgrundlag for en mere effektiv, bæredygtig og målrettet forvaltning af din skov.

Skovressourcekort fra den sydlige del af Grib Skov. Kortet er bygget op om hexagoner med en sidelængde på 30 m.
Skovressourcekort fra den sydlige del af Grib Skov. Kortet er bygget op om hexagoner med en sidelængde på 30 m.

Hvordan er kortet lavet?

Skovressourcekortet er udviklet på baggrund af luftbårne laser scanning data indsamlet i nationale kampagner i 2014/15 og 2019–2024 samt omfattende feltmålinger fra Danmarks Skovstatistik (NFI)

LiDAR-teknologien gør det muligt at registrere skovens tredimensionelle struktur uafhængigt af lysforhold og med en detaljeringsgrad, der langt overgår traditionelle optiske eller radarbaserede metoder.

Til forskel fra ældre tilgange, hvor punktsky-data først blev reduceret til simple statistiske variable, udnytter den nye metode dybe neurale netværk, der analyserer hele punktskyens 3D-struktur direkte. Dette minimerer informations­tab og giver betydeligt mere nøjagtige estimater af højde, vedmasse og biomasse.

Modellen er trænet på 4.616 cirkulære prøveflader (radius 15 m) med kendte målinger af højde og biomasse og er valideret mod både NFI-data og uafhængige prøveflader fra Frederiksdal Skovdistrikt. Resultaterne viser meget høj overensstemmelse mellem modellens estimater og traditionelle taksationer – i mange tilfælde uden statistisk forskel, selv om manuel taksation kræver betydelig tid og bemanding

Kortet er opbygget som et hexagon-gitter med celler på 30 meter, da denne geometri ligner skovstatistikkens cirkulære prøveflader og sikrer, at modellen anvendes på samme strukturelle enhed, som den er trænet på. Den dybe læringsmetode kræver desuden ingen digital terrænmodel (DTM), hvilket reducerer forbehandling og øger robustheden i vanskeligt terræn.

Kan man nu stole på kortet?

Kortet er lavet med avancerede metoder, hvor laserscanningdata kombineres med kunstig intelligens. Det betyder, at vi kan beregne skovens højde, grundflade, vedmasse og biomasse langt mere detaljeret, end det tidligere har været muligt. Men selv om kortet bygger på store datamængder og moderne modeller, er det vigtigt at huske, at værdierne er estimater – ikke direkte målinger i felten.

Der vil derfor være en vis usikkerhed knyttet til hvert enkelt punkt på kortet. Usikkerheden kan blandt andet skyldes fejl eller mangler i punkt-skyen, lokale forhold som modellen har svært ved at tolke, eller situationer hvor skoven ser anderledes ud end de eksempler, modellen er trænet på. I enkelte tilfælde kan det føre til værdier, der virker urealistisk høje eller lave.

For at give brugeren et bedre indtryk af denne usikkerhed er der for hvert punkt beregnet et prædiktionsinterval. Prædiktionsintervallet viser et spænd omkring den beregnede værdi og kan bruges som en praktisk indikator for, hvor sikkert estimatet er. Et smalt interval tyder på, at modellen er relativt sikker, mens et bredt interval peger på større usikkerhed.

Kortet bør derfor bruges som et kvalificeret beslutningsgrundlag og et værktøj til overblik, planlægning og analyse – ikke som en facitliste. Hvis kortet viser overraskende eller meget afvigende værdier, bør resultaterne vurderes kritisk og gerne sammenholdes med fx lokalkendskab, luftfotos eller feltobservationer.

Hvordan bruger man skovressourcekortet?

Skovressourcekortet kan downloades i almindelige GIS-formater, så du frit kan integrere det i dit eget planlægnings- eller analysesystem. Kortet består af punkter, der hver især danner centrum for en hexagon med en bredde på 30 m. Hvert punkt indeholder estimeret vedmasse og biomasse, som kan anvendes til:

  • Planlægning af skovdrift: Vurder stående vedmasse og produktion i forskellige bevoksninger, identificér områder med behov for tynding eller pleje, og planlæg hugst mere præcist.

  • Overvågning af skovens udvikling: Sammenlign kort fra forskellige år, og få et objektivt billede af tilvækst, stormskader, renafdrifter eller ændringer i skovstrukturen over tid.

  • Strategisk forvaltning: Brug kortet som grundlag for vurdering af kulstoflagre, økonomisk planlægning og dokumentation i forhold til certificering eller klimaregnskaber.

  • Analyse på ejendoms- eller skovniveau: Da modellen er robust over for artefakter og støj, kan data trygt aggregeres til større områder uden at miste kvalitet i estimaterne

Det er vores håb at skovressourcekortet gør det muligt at arbejde mere databaseret og præcist med skovplanlægning — til gavn for både drift, bæredygtighed og langsigtet skovforvaltning. Vi håber løbende at opdatere skovressourcekortet med nye informationer om eksempelvis træarter, bevoksningshøjder eller skovstruktur.

Her kan du hente kortene

Kortene kan downloades som komprimerede GeoPackage-filer (.gpkg) som kan læses af de fleste GIS-programmer. Filerne indeholder ud over punkt-data med estimater af vedmasse og biomasse, kort som viser scanningstidspunkter i de forskellige kampagner, således at man ved hvilket år de bagvedliggende data blev optaget.

En beskrivelse af kortene sammen med en beskrivelse af forudsætningerne for deres anvendelse kan findes her:

Dette projekt havde ikke været muligt uden støtte fra projektet LIFE Forest Fit for Future, finansieret af EU LIFE midler og ledet af Naturstyrelsen.