Slotsgrus®
Slotsgrus® er udviklet i 2002 i forbindelse med Slots- og Ejendomsstyrelsens (nu Slots- og Kulturstyrelsen) projekt med renovering af stinettet i Frederiksberg Have, hvor Skov & Landskab (nu IGN, Københavns Universitet) deltog som konsulent. Der blev i den forbindelse stillet høje krav til grusbelægningernes kvalitet og deres funktion på alle årstider og under alle vejrforhold. I alt 15 forskellige grusprodukter blev afprøvet gennem en to års periode og løbende kontrolleret og evalueret. Ud af de 15 produkter blev der udvalgt ét som opfyldte alle funktionskrav. Projektet er afrapporteret i rapporten: Opbygning af befæstelser er udgivet af Slots- og Ejendomstyrelsen.
Som en direkte forlængelse af projektet var der en interesse i at sikre andre muligheden for at anvende det udvalgte produkt. Produktet blev derfor navngivet Slotsgrus®, der er beskyttet af en varemærkeregistrering, som indehaves af Københavns Universitet.
Indholdsfortegnelse
Materialet Slotsgrus®
Med Slotsgrus® opnår man en belægning med høj bæreevne, en ensartet knasende overflade med en naturlig grusfarve, mindsket forekomst af ukrudt og en simpel og nem opbygning.
Slotsgrus® er det eneste produkt på markedet, der er specielt udviklet, dokumenteret og afprøvet til etablering af grusbelægninger. I 2006 har produktet gennemgået en undersøgelse og test af Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut med henblik på at beskrive Slotsgrus® ud fra gængse laboratorieforsøg samt at vurdere og opstille specifikationer og funktionskrav for produktet.
I rapporten konkluderes indledningsvist:
"Slotsgrus er et ubundet, granulært materiale, som er fundet velegnet til sti- og pladsbefæstelser med ingen eller let trafikbelastning. På baggrund af laboratorieprøvninger og feltforsøg har Vejteknisk Institut beskrevet materialet og vurderet dets egenskaber i forhold til den påtænkte anvendelse på stier og pladser."
Hent Vejdirektoratets 'Undersøgelse af slotsgrus' i pdf-format.
I rapporten fra Vejteknisk Institut fremgår resultaterne, som er sammenfattet i materialets tekniske specifikationer. Under fanen "Projektering" er der også er redegjort for de tekniske specifikationers betydning for projektering og konstruktion af befæstelser med Slotsgrus®.
Med udgangspunkt i Udbudsforskrifter for bundsikring og stabilt grus specificeres Slotsgrus® på følgende måde:
| Maksimal kornstørrelse: | 11,2 mm |
| Fillerindhold (63 μm): | 8-12 % |
| Lerindhold: |
Forholdet mellem gennemfald på 0,002 mm og 0,063 mm skal ligge mellem 10 og 30 %. |
Kornkurvekrav:
| 11,2 mm: | 100 % (vægt) gennemfald |
| 8 mm: | 97 – 100 % gennemfald |
| 4 mm: | 72 – 82 % gennemfald |
| 2 mm: | 52 – 64 % gennemfald |
| 1 mm: |
40 – 47 % gennemfald |
| 0,5 mm: | 28 – 34 % gennemfald |
| 0,25 mm: |
18 – 23 % gennemfald |
| 0,125 mm: | 12 – 15 % gennemfald |
| 0,063 mm: | 8 – 12 % gennemfald |
| Sandækvivalent: | Mindst 30 % |
| Plasticitet: | Ikke-plastisk |
| Los Angeles: | Højst 35 % |
| K-værdi: | 5*10-5 m/s |
| Andel af runde korn, Cr: | Maksimalt 20 %. |
Kravene vedrørende plasticitet og Los Angeles-værdi kan med fordel anvendes som supplerende krav.
| Dimensioneringsværdi: | E = 250 MPa |
| Ækvivalensfaktor: | 1 cm Slotsgrus kan ansættes som ækvivalent til 0,94 cm stabilt grus |
| Komprimeringskrav: |
1 cm stabilt grus kan ansættes som ækvivalent til 1,06 cm Slotsgrus Middelværdi mindst 95 % vibration Ingen enkeltværdi under 92 % vibration Kontrolafsnit med mindst 5 målepunkter |
| Referenceforsøg: | Vibrationsindstampning |
| Markforsøg: | Isotopsonde |
Ovenstående specifikationer er i størst muligt omfang baseret på følgende materialespecifikationer: DS/EN 13285 Vejmaterialer - Ubundne blandinger - Specifikationer og DS/EN 13242 Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder.
I henhold til DS/EN 13285 er:
| Fraktionsbetegnelse: | 0/11,2 mm |
| Maksimum fillerindhold: | defineret som materiale, der passerer 0,063 mm sigten (vægt) - må højst være 12, svarende til DS/EN 13285 kategori UF12. |
| Minimum fillerindhold: | defineret som materiale, der passerer 0,063 mm sigten (vægt) - skal være 8, svarende til DS/EN 13285 kategori LF8. |
| Overstørrelse: | Alt materiale skal være mindre end 11,2 mm svarende til DS/EN 13285 kategori OC90. |
| Los Angeles-værdi: | Maksimalt 35 % svarende til DS/EN 13242 LA35. |
|
K-værdi: (Mættet hydraulisk ledningsevne) |
Den angivne K-værdi er bestemt ved laboratorieforsøg på indstampet Slotsgrus udført af Vejdirektoratet og Skov & Landskab. Den bestemte K-værdi svarer til grovsandet jord. K- værdien antages at variere med alder og brug af befæstelsen, idet der forventes at ske tilslemning af overfladen. Det vil reducere infiltration af nedbør gennem overfladen i forhold til K-værdien, og kan resultere i overfladeafstrømning. Ved vandmætning af Slotsgrus laget vil der ske overfladeafstrømning såfremt der ikke sker afdræning i bundet af laget. |
Download produktblad i pdf-format.
Anvendelsesmuligheder for Slotsgrus®
Slotsgrus® er specielt udviklet til etablering af grusbelægninger. Det kan anvendes på stier, veje, torve, pladser og sportsbaner. Materialet kan bruges til både bærelag, toplag og totallag samt som afretnings-, sætte- og fugemateriale.
Belægninger med Slotsgrus® kan anvendes til:
Ved totallagsbefæstelser anvendes samme materiale i den fulde befæstelsestykkelse fra underbund eller overflade af bundsikring. Dette kan lade sig gøre, fordi Slotsgrus® har de fornødne egenskaber til på samme tid at fungere som bærelag og toplag. Normalt er det alene bærelaget, der indgår i dimensioneringsberegningen og ikke toplaget. Da Slotsgrus® har en bæreevne som stabilt grus, og dermed samtidig kan fungere som bærelag og overfladebelægning, kan den samlede befæstelsestykkelse reduceres og den samlede befæstelse billiggøres. Der er yderligere en besparelse i udførelsen, da der kun skal udlægges og afrettes ét lag. Opbygningen med totallag betyder, at der ved eventuelle opståede huller ikke kommer store sten op på overfladen. Opbygningen giver mulighed for at renovere befæstelsen uden tilførsel af nyt materiale. Ved totallagsbefæstelser anvendes samme materiale i den fulde befæstelsestykkelse fra underbund eller overflade af bundsikring. Dette kan lade sig gøre, fordi Slotsgrus® har de fornødne egenskaber til på samme tid at fungere som bærelag og toplag. Normalt er det alene bærelaget, der indgår i dimensioneringsberegningen og ikke toplaget. Da Slotsgrus® har en bæreevne som stabilt grus, og dermed samtidig kan fungere som bærelag og overfladebelægning, kan den samlede befæstelsestykkelse reduceres og den samlede befæstelse billiggøres. Der er yderligere en besparelse i udførelsen, da der kun skal udlægges og afrettes ét lag. Opbygningen med totallag betyder, at der ved eventuelle opståede huller ikke kommer store sten op på overfladen. Opbygningen giver mulighed for at renovere befæstelsen uden tilførsel af nyt materiale.
Slotsgrus® opfylder de krav, der stilles til "Leret vej- og stigrus" j.f. Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde 2010, Danske Anlægsgartnere, og kan som sådan anvendes som toplag i stedet for lergrus, der er et udefineret materiale. Omvendt kan Slotsgrus® ikke erstattes af lergrus eller andre produkter, hvis Slotsgrus® er beskrevet anvendt. Ved anvendelse som toplag udnyttes kun en del af Slotsgrus® egenskaber.
Visse steder ønskes en sædvanlig overfladebelægning af perlesten eller små skærver. I disse tilfælde er det muligt at anvende en bærelagsopbygning af Slotsgrus®. Fordelen er, at overfladen er hård og tæt og modstandsdygtig over for rivning af den løse stenbelægning. Og skulle der ske oprivning af overfladen, er det maksimalt sten på 8 mm, der vil blandes med perlesten eller skærver. Dette i modsætning til anvendelse af f.eks. stabilt grus, hvor stenstørrelsen typisk er 32 mm eller større, og hvor oprevne sten kan genere overfladens fremtoning og anvendelse.
Undertiden kan der være et ønske om at gøre et jordareal anvendeligt for primært fodgængertrafik. Ønsket opstår typisk på arealer med træbeplantning, hvor træerne har opnået en størrelse, så der kan ske en ændret arealanvendelse under dem. Modellen kendes fra Tivoli i København og fra diverse træbevoksede promenader. I sådanne tilfælde kan det være katastrofalt at bortgrave muldlaget for at opbygge en traditionel befæstelse. I stedet kan muldlaget afrettes løseligt så ujævnheder på overfladen ikke overstiger gruslags tykkelse. Slotsgrus® udlægges i minimum 5 cm (helst 10 cm eller tykkere). Gruset komprimeres ikke eller kun én gang med en let pladevibrator. Målet er ikke at gennemføre en egentlig komprimering af laget, da det vil skade den underliggende muld. Laget af Slotsgrus® vil selv komprimeres i takt med at det befærdes og der skal i begyndelsen påregnes flere afretninger som følge af uens komprimering og sætning. Opbygningen vil kunne bære alle former for gang og cykeltrafik, men der vil være risiko for overbelastning.
Petanquebaner er typisk opbygget i en flerlagskonstruktion, bestående af et singelslag til afdræning, et tykt lag stabilt grus og et toplag af stenmel. Denne konstruktion kræver, at der leveres og holdes styr på flere materialer under konstruktionen – se konstruktionen af en petanquebane. Skov & Landskab har gjort Dansk Petanque Forbund opmærksom på, at denne konstruktion kan forenkles ved anvendelse af Slotsgrus®, idet der kan laves en ét-lags konstruktion på et afdrænende underlag. Dette forenkler opbygningen og den efterfølgende drift af banen. Med en lagtykkelse på 10-12 cm vil der skulle anvendes ét læs Slotgrusgrus (12-15 t) per bane. Det afdrænende underlag kan opbygges af lokale materialer som bundsikringsgrus eller singels. Der er siden mange steder anlagt Petanquebaner med Slotsgrus®.
Andre anvendelser:
Afretningsgrus anvendes mellem bærelag og overfladebelægning af fliser, belægningsten, klinker mm. Afretningsmateriale skal kunne afrettes til ønsket tykkelse og profil. Afretningsgrus er specificeret i DS 401 og i Vejregler for brolægning.
Slotsgrus® er lidt grovere end afretningsgrus specificeret i DS 401. Slotsgrus® overholder krav til sandækvivalent og knusningsgrad. Såfremt man kan acceptere, at materialet er lidt grovere, kan vælges at anvende Slotsgrus® til afretningsmateriale og opnå fordelen ved at det er mekanisk stabilt og dermed kan indgå i dimensioneringen af den samlede befæstelsestykkelse.
Sættegrus bruges til at sætte natursten, som brosten, chaussésten og knoldebro og skal dels udjævne stenenes højdeforskel og udgøre en mekanisk fastholde af disse. I naturstensbelægninger er sættemateriale og fugemateriale oftest det samme. Sættemateriale er ikke særskilt specificeret i DS 401 men er omfattet af specifikationerne for afretningsmateriale. I udbudsforskrifter for Veje & Brolægning, Vejdirektoratet 2007, defineres afretningsgrus som "sættemateriale".
Til sætning af naturstensbelægninger kan der ønskes et mere mekanisk stabilt materiale for at fastholde de enkelte sten og for at give en mere fast og hård fuge, der er mere modstandsdygtig over for erosion og bortsugning. Slotsgrus® er testet flere steder til sætning af naturstensbelægninger. Erfaringen er, at det er tungere for brolæggeren at arbejde med, men at det giver mere faste og stabile belægninger.
Fugemateriale er specificeret i "Normer og Vejledning for Anægsgartnerarbejde".
Slotsgrus® overholder Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejdes krav til fugemateriale i naturstensbelægninger, for så vidt angår maksimalkornstørrelsen og knusningsgrad. Andelen er finstof er højere, men det er anført i Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde at "et højere finstofindhold kan medvirke til at tætne fugerne, men omvendt kan være svært at få ned i fugerne". Dette vedrører specielt de smalle fuger, hvorimod det ikke er et problem ved fuger i naturstensbelægninger. I naturstensbelægninger er der derimod et ønske om at fugerne har en stor mekanisk stabilitet og at de har et tæt overflade, der kan modvirke erosion af fugen.
Referencer
Slotsgrus® er anvendt til mange forskellige projekter. Nedenfor findes en liste med et udvalg af referenceprojekter.
Tirsbæk Gods
Tirsbækvej 135, 7120 Vejle Ø (55°42’48.04”N 9°38´14.44”Ø)
 |
Anlægs år: 2006 - 2010 Projekterende: Kirsten Lund Andersen Landskabsarkitekter v/ Marie-Louise Udførende: Bygherre: Hans Henrik Algreen-Ussing |
 |
 |
Bibliotekshaven
Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København (55°40´28.61”N 12°34´52.29”Ø)
 |
Anlægs år: - 2008 Projekterende: Styrrelsen for Slotte og Kulturejendomme Udførende: Bygherre: Styrrelsen for Slotte og Kulturejendomme |
 |
Monrads Plads
Monrads Plads, 2500 Valby (55°40´03.80”N 12°30´04.47”Ø)
 |
Anlægs år: 2010 Projekterende: Udførende: Bygherre: Københavns Kommune |
 |
 |
Fælledparken
Fælledparken, 2100 København Ø (55°42´03.91”N 12°34´11.08”Ø)
 |
Anlægs år: - 2012 Projekterende: Steen Bisgaard Landskabsarkitekter a/s Udførende: Malmos a/s Bygherre: Københavns Kommune |
 |
 |
Privathave i Karlebo
 |
Anlægs år: 2010 Projekterende: Susanne Struch, landskabsarkitekt mdl plr. Udførende: CK Haver ved Claus Korneliussen Jernkanter: Niels Robert Kristensen Kunst- og klejnsmed Bygherre: Beth og Tim Juel-Jacobsen |
 |
 |
Solbjerg Kirkegård
Roskildevej 54, 2000 Frederiksberg (55°40’20.49”N 12°30´34.58”Ø)
 |
Anlægs år: 2010 Projekterende: Landskabsarkitekt Udførende: FGV, Frederiksberg Bygherre: Frederiksberg Kommune |
 |
 |
Fredensborg slotshave
Slottet 1B, 2480 Fredensborg (55°”58'59.64N 12°23'44.21”Ø)
 |
Anlægs år: Projekterende: Styrrelsen for Slotte og Kulturejendomme Udførende: Bygherre: Styrrelsen for Slotte og Kulturejendomme |
 |
 |
Frederiksberg slotshave
Frederiksberg Runddel 1A, 2000 Frederiksberg (55°40´28.75”N 12°31´52.94”Ø)
 |
Anlægs år: 2001 - 2011 Projekterende: Styrrelsen for Slotte og Kulturejendomme Udførende: Bygherre: Styrrelsen for Slotte og Kulturejendomme |
 |
 |
Ledreborg Slotshave / Barokhaven
Ledreborg Allé 2D, 4320 Lejre (55°36´19.02”N 11°57´01.37”Ø)
 |
Anlægs år: 2004 - 2007 Projekterende: Torben Schønherr, Schønherr Landskab Udførende: F. J. Poulsen Anlægsgartneri Bygherre: Silvia Munro |
 |
 |
Løvenborg Gods have
Løvenborg Allé 30, 4420 Regstrup (55°40´16.05”N 11°35´16.05”Ø)
 |
Anlægs år: 2006 - 2012 Projekterende: Kirsten Lund Andersen Landskabsarkitekter Udførende: Bygherre: Christian Ahlefeldt-Lauvig |
 |
 |
Rosenborg slot og Kongenshave
Øster Voldgade 4A, 1350 København K (55°41´09.21”N 12°34´37.89”Ø)
|
|
Anlægs år: 2006 - 2011 Projekterende: Styrrelsen for Slotte og Kulturejendomme Udførende: OK Grøn Anlæg Bygherre: Styrrelsen for Slotte og Kulturejendomme |
 |
 |
Projektering af grusbelægning med Slotsgrus®
Velfungerende grusbelægninger er en kombination af design, projektering, anlæg og drift med grusmaterialet som en afgørende faktor.
Design og projektering
Ved design forstås her den planmæssige udformning af grusbelægningen. Det er her afgørende at tage forhold som anlæg, brug og drift i betragtning ved udformning af grusbelægningen.
Ved projektering forstås her de tekniske overvejelser og beslutninger i forhold til krav om bæreevne, udførelse mm. Det er her forventningerne til belægningens udseende og funktion formidles til de, der skal udføre belægningen.
I det følgende gennemgås en række elementer, der indgår i design og projektering og som oftest vil være indbyrdes afhængige.
Som ved ethvert andet valg af belægningsmateriale, skal der foretages nogle overvejelser om ønsket bæreevne og acceptabel risiko for overbelastning. Til støtte for disse valg findes en række standardopbygninger f.eks. i Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde 2010, Danske Anlægsgartnere.
Slotsgrus® er i 2006 testet af Vejteknisk Institut under Vejdirektoratet til at have en bæreevne, der betyder at "1 cm Slotsgrus® i praksis kan erstatte 1 cm stabilt grus", se testrapporten. Den eksakte ækvivalensfaktor til stabilt grus er, at 1 cm stabilt grus svarer til 1,06 cm Slotsgrus®. Dette betyder, at hvis der anvendes Slotgrus® som bære- og toplag - det der kaldes totallagsprincippet, se også fanen "Anvendelse" – kan den samlede lagtykkelse nedsættes i forhold til at anvende et bærelag af stabilt grus og ovenpå et toplag af traditionelt lergrus, der ikke kan tillægges en bæreevne. Befæstelsens samlede lagtykkelse vil ofte skulle være mere end kun bærelaget, enten for at frostsikre eller fordi anlægget sker efter en foregående afrømning af et muldlag der er tykkere end totallagets tykkelse. I disse tilfælde anbefales at foretage opbygning af et bundsikringslag bestående af lokale materialer eller bundsikringsgrus. Og herefter opbygge et totallag af Slotsgrus® i den krævede tykkelse.
Ved større anlæg, hvor der foretages egentlige dimensioneringer af belægningen anvendes materialets E-værdi. Den dimensionsgivende E-værdi for Slotsgrus® kan sættes til 250 MPa.
For at sikre afvanding og undgå stående vand på belægningen skal der projekteres med et fald på belægningen på normalt 25 ‰. Ved større pladser, og hvor der kan accepteres en risiko for en langsommere afvanding, kan et afvandingsfald på 10 ‰ accepteres. At projektere og anlægge med små fald stiller store krav til udførelsesmetoden, stiller krav om skærpede tolerancekrav og skærpede krav til kvalitetssikring og kontrol.
Ved stier kan det ikke anbefales at fravige kravet om 25 ‰ sidefald, helst udført med oprunding og tosidet fald. Ved tværfald anbefales "fortovsfald", hvor der er et stigende fald mod belægningskanten. Ved stier med længdefald kan der ske afstrømning af store mængder vand, som kan medføre, at der opstår erosion og skyllerender. Stier med længdefald skal derfor have et ordentligt tværfald eller oprunding på stien, så vandet kommer ud til siden.
For at sikre velfungerende belægninger er det afgørende, at der kan ske en afvanding enten direkte til et omgivende terræn eller til afvandingsrender, nedløbsbrønde eller andet. Ved brede stier, og hvor det ikke er muligt at opnå et tilstrækkeligt tværfald eller oprunding, kan der i stedet etableres vandskær, der er skråtgående belægninger, der fører vandet ud til siden og bort fra belægningen.
Nedsivningen gennem belægninger af Slotsgrus® er ikke dokumenteret. Derimod er den mættede hydrauliske ledningsevne (K-værdi) i Slotsgrus® undersøgt af to laboratorier. Ud fra dette kan anvendes en vejledende K-værdi på 8 * 10-5 m/s. Denne K-værdi svarer til en grovsandet jord, og er så høj at der normalt ikke vil være overfladeafstrømning på Slotsgrus® ved anvendelse på bund med god afdræning.
I forbindelse med brug vurderes det at der vil ske en tætning af overfladen som følge af tilslemning og færdslens påvirkning. K-værdien kan således forventes at falde med stigende brugsintensitet.
Afløbskoefficienten skal fastlægges i det konkrete tilfælde ud fra fald på belægningsoverfladen, ud fra mulighed for afdræning i bunden af laget med Slotsgrus® og den forventede brugsintensitet.
Materialets frostfarlighed er afprøvet i frosthævningsforsøg, udført på DTU i forbindelse med Vejteknisk Instituts afprøvning i 2006. Resultatet viser, at der ikke er signifikant forskel i frosthævningsrisiko mellem Slotsgrus® og referencen stabilt grus. Det konkluderes derfor, at at Slotsgrus® ikke er mere frostfarligt end stabilt grus, hvis frostfarlighed er meget begrænset.
Materialets frostfarlighed har betydning for hvor meget det vil hæve sig i forhold til faste elementer, som brønde, kantsten, trapper mm.
I en række sager er det muligt direkte at foreskrive anvendelse af Slotsgrus® med angivelse af leverandør mm. I disse sager skal der således alene via følgesedler fra Stenrand Grusgrav sikres samenhæng mellem de leverede materialer og indbyggede materialer.
I sager, hvor der ikke må foreskrives et specifikt produkt, er det ønskeligt alligevel at kunne sikre, at det foreskrevne og lovede resultat opnås. Til dette formål er opstillet en række specifikationer, se fanen "Materialet". Specifikationerner er så præcise, at et materiale, der overholder specifikationerner, må forventes at have egenskaber, der tilnærmer sig Slotsgrus® egenskaber.
I nedenstående skema findes tegninger i pdf- og dwg-format for Slotsgrus® anvendt som henholdsvis totallag, toplag, bærelag og sættelag for forskellige trafiklaster.
|
Trafiklast |
Totallag |
Toplag |
Bærelag |
Sættelag |
|
T0 |
||||
|
T1 |
||||
|
T2 |
Anbefales ikke |
Anlæg med Slotsgrus®
En af fordelene ved Slotsgrus® er, at det er let at udlægge og komprimere. For at optimere processen og det færdige resultat er her en række anbefalinger og vejledninger. Vejledningerne skal ses som en hjælp til at optimere kvaliteten af den færdige belægning.
Projektets beskrivelser vil altid gå forud for de følgende vejledninger. Her kan du hente en anlægsvejledning for Slotsgrus® i pdf-format, som er en kort version af beskrivelsen i fanen "Vejledninger".
Udlægningsmetoder
Slotsgrus® kan udlægges på traditionel vis med udkørsel og afretning med maskine eller manuelt. Materialet er desuden særdeles velegnet til at blive udlagt med asfaltudlægger eller forskellige former for slæbekasser, der både profilerer og foretager den første komprimering.
Tolerancer
Tolerancen på råjordsplanum er normalt ± 4 cm. Hvis Slotsgrus® anvendes som totallag, skal tolerancen på råordsplanum være ± 2 cm. Tabellen viser de gældende rolerancer, jf. Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde 2010, Danske Anlægsgartnere.
|
Koter |
Lagtykkelse, |
|
|---|---|---|
|
Råjordsplanum (hvis totallag) |
± 4 cm (± 2 cm) |
± 1 cm |
| Bundsikringslag |
± 2 cm |
± 1 cm |
| Bærelag |
± 1 cm |
± 1 cm |
| Toplag/totallag |
± 1 cm |
± 1 cm |
Afvandingsfald
Der skal etableres et afvandingsfald på 25-40 ‰ - eventuelt kombineret med oprunding. Råjordsplanum skal også have et tilsvarende afvandingsfald. Læs mere om afvanding under overskriften "Projektering af grusbelægning med Slotsgrus®".
Udlægning med overhøjde
Slotsgrus® sætter sig når det komprimeres. Materialet skal udlægges med en overhøjde på 20 % af den færdige lagtykkelse. Tabellen viser sammenhængen mellem ønsket færdig lagtykkelse og udlægningstykkelse.
| Ønsket lagtykkelse |
5 cm |
10 cm |
15 cm |
20 cm |
|---|---|---|---|---|
| Udlagt lagtykkelse |
6 cm |
12 cm |
18 cm |
24 cm |
Optimalt vandindhold
For at opnå den ønskede faste overflade skal slotsgruset komprimeres ved det optimale vandindhold på 9 %. Er vandindholdet for lavt kan materialet ikke komprimeres, men vil vedblive med at være løst og de store partikler samles på overfladen. Er vandindholdet for højt, vil materialet heller ikke kunne komprimeres optimalt. Erfaringer viser dog, at Slotsgrus®, i modsætning til traditionelle lergrusprodukter, med godt resultat kan komprimeres ved et vandinhold noget over det optimale. Ved optimalt vandindhold spejler vandet sig i overfladen før komprimering og under komprimeringen trækkes de fine partikler op og er med til at binde overfladen og gøre den fast. Er Slotsgrus® blevet lyst pga. udtørring, kan det ikke komprimeres.
Opvanding
Slotsgrus® vil typisk blive leveret med et vandindhold på under det optimale, undtaget i våde perioder, hvor det kan leveres med et vandindhold tæt på det optimale.
Ved håndtering og udlægning kan der også let ske enten en utilsigtet udtørring eller opfugtning af gruset. Der skal derfor normalt tilføres vand inden komprimering.
Hvis vandindholdet skal øges med ét procentpoint, skal der tilføres 1 liter vand pr. m2 for hver 5 cm's lagtykkelse, se beregingseksempel i anlægsvejledningen.
Vandindholdet i en materialeprøve kan bestemmes ved tørring i mikrobølgeovn og vejning, se videnblad 4-0-5 fra Skov & Landskab. I nedenstående tabel er angivet den nødvendige vandtilførsel i liter/m2 for at hæve vandindholdet fra 5 % til 9 %.
| Komprimeret lagtykkelse |
5 cm |
10 cm |
15 cm |
20 cm |
|---|---|---|---|---|
| Tilførsel liter pr. m2 |
4 |
8 |
12 |
16 |
1 liter/m2 = 1 mm nedbør
Det indikeres af tabellen, at udlægning og komprimering af Slotsgrus® med fordel kan udføres i let regn, hvilket erfaringerne fra praksis også viser.
Komprimering
For at opfylde de forventede funktionskrav skal Slotsgrus® komprimeres efter udlægning. Dels for at opnå bæreevne og dels for at opnå den ønskede fasthed i overfladen.
Komprimeringskrav
Slotsgrus® skal komprimeres til en gennemsnitlig komprimeringsgrad på 95 % og ingen enkelteværdi må være mindre end 92 %. Et kontrolafsnit er på mindst 5 målepunkter. Med mindre andet kræves, kan anvendes en referencedensitet på 2,06 g/cm3 (vibrationsindstampning). Referencedensiteten er et gennemsnit af flere målinger fra 2002 til 2006, som kun varierer fra 2,04 til 2,10 g/cm3.
Udførelse af komprimering
Forsøg har vist, at komprimeringsgraden på 95 % af referencedensiteten kan opnås ved at gennemføre komprimering i henhold til nedenstående skema. Antallet af nødvendige overkørsler er anført for forskellige lagtykkelser (færdig mål) og for forskelligt komprimeringsmateriel.
| Lagtykkelse |
5 cm |
10 cm |
15 cm |
20 cm |
|---|---|---|---|---|
| Vibrationstromle (2,5 t) |
2 |
2 |
2 |
2 |
| Tromle uden vibration (2,5 t) |
2 |
4 |
7 |
10 |
| Pladevibrator (400 kg) |
2 |
4 |
7 |
7 |
Tromling uden vibration kan være aktuel at anvende i nærheden af bygninger eller vegetation hvor overførsel af vibration kan være generende eller direkte skadelig. Ved anvendelse af komprimerinsmateriel, der afviger fra ovenstående, skal der gennemføres måleserier for at fastlægge antal nødvendige overkørsler i det konkrete tilfælde.
Opnåelse af optimal jævnhed ved anvendelse som totallag
Hvor der stilles høje krav til jævhed og overfladens udtryk, og der ikke anvendes asfaltudlægger eller udlæggerkasser, kan følgende metode anbefales når Slotsgrus® anvendes som totallag fra 10 cm tykkelse og op.
Slotsgrus® udlægges med ekstra overhøjde så laget i komprimeret tilstand vil være 1-2 cm over færdig højde. Denne udlægning skal ske med en nøjagtighed på +/- 1 cm. Herefter komprimeres med det halve antal af de krævede komprimeringer. Herefter afrettes eller aftrækkes overfladen til ønsket højde og profil. Afslutningsvis komprimeres med det resterende antal overkørsler.
Afretning af overfladen
Til den sidste afretning af overfladen kan der anvendes slæbenet, som kendes fra udjævning af topdressing på boldbaner til afretning af overfladen. Ved gentagne overkørsler kan opnås en meget jævn overflade med en fin struktur. Metoden kræver, at materialet er udlagt i der ønskede profil i den rigtige højde. Læs mere under drift, om hvordan man vedligeholder en Slotsgrus® befæstelse.
Drift og vedligeholdelse
Belægninger af Slotsgrus er karakteriseret ved at blive mere hårde og faste end andre grusbelægninger. Specielt hvor der er intensiv færdsel af fodgængere opnås meget tætte belægningsoverflader. Hvor der er mindre færdsel og hvor færdsel river lidt op i overfladen fås en mere knasende, gruset overflade.
Grusbelægninger skal kunne aflede vand for at undgå dannelse af vandsamlinger og dermed risiko for opblødning og slaghuller. Vandafledningen opnås via det fald, der er opbygget i belægningens overflade. Jo mindre fald og jo længere afvandingsstrækninger, jo større er kravene til overfladens jævnhed.
Her beskrives de indsatser, der er nødvendige for at sikre belægning af forsat høj kvalitet.
Brønde, afløb, vandrender og lignende installationer skal være funktionsdygtige og renses regelmæssigt og forebyggende. Når grusbelægninger bruges og driftes vil det ske, at noget af grusmaterialet utilsigtet ender på de tilstødende arealer. Det betyder f.eks. for græsarealer at disse hæver sig i zonen langs stier med Slotsgrus®. Denne hævning kan betyde at stien med tiden kommer til at ligge under terræn og vandafledningen forhindres. Afskrælning af græs langs belægninger sammen med tilførsel af grus på belægningen sikrer afvanding.
Som følge af slid kan f.eks. oprundede stiprofiler blive flade og til sidst hule så brugsværdien forringes. Forkert drift kan være med til at udjævne profilet. Profilet kan fastholdes ved at bearbejde overfladen så gruset trækkes ind på midten og evt. ved samtidig at tilføre nyt grus.
Jævnheden er vigtig af hensyn til at undgå vandsamlende lunker. Særligt på store flader med lillefald og avancerede afvandingsprofiler kræver hyppig vedligehold af jævnhed. Jævnhed kan som oftest ske ved omfordeling af materiale, f.eks. ved brug af slæbenet.
Afhængigt af anlæg og design kan der være varierende krav og forventninger til overgangen mellem Slotsgrusbelægninger og omgivende arealtyper. Hvor omgivelserne er græs kræves der normalt en kantskæring for at fastholde det oprindelige profil. Jo senere i vækstsæsonen kantskæring udføres jo længere holder det skarpe profil i modsætning til at foretage kantskæring lige før eller under græssets vækstsæson. Hvis kantskæring medfører fjernelse af grus skal der efterfyldes så stiniveauet ikke sænkes.
Alle typer af belægninger skal løbende renholdes for at tilgodese den ønskede fremtoning. Renholdelsen omfatter fjernelse af affald, fjernelse af græsafklip fra klipning af tilstødende græsarelaer og fjernelse af løv fra eventuelle træer og buske. Hvis græs og løv ligger for længe på belægningen vil det blive omsat og indgår i gruslaget og gøre dette fedtet. Typisk sker fjernelsen mekanisk eller manuelt med løvrive. Der kan ikke anvendes suge-fejemaskine på grusbelægninger, da det fjerner de løse partikler og dermed vil nedbryde belægningen. Ligeledes kan anvendelse af løvblæsere medvirke til at blæse grus fra belægninger ind på f.eks. græsarealer som derved utilsigtet hæves.
Hvis der ønskes en løs knasende overflade af Slotsgrus® skal der jævnligt ske bearbejdning af overfladen med f.eks. slæbenet eller andet redskab samt tilførsel af grus som slidlag efter behov. Gentagne behandlinger af overfladen med f.eks. slæbenet kan på den ene side betyde, at profiler udjævnes og på den anden side at store flader bevares jævne. Fordele og ulemper af behandlinger skal overvejes.
Ved reparation af huller og skyllerender skal sider og bund kradses op. Huller og render dybere end gruslaget skal fyldes med sten eller skærver til underkanten af gruslag hvorpå skærver mættes og fyldes med Slotsgrus® der komprimeres med overhøjde. Herefter afrettes til færdig højde og der efterkomprimeres.
Snerydning kan udføres på belægninger af Slotsgrus®. Der anbefales brug af sneskraber og ikke kost. Hvis overfladen er frosset inden snefald er det normalt uproblematisk at skrabe sne. Er snefaldet sket på tøet overflade skal skrabning af sne ske mere varsomt. Kun sneskrabere med højderegulering bør anvendes.
Glatførebekæmpelse på belægninger med Slotsgrus® skal ske med grusning. Saltning kan normalt ikke anbefales da det medfører optøning af overfladen som derved bliver opblødt, som følge af at den underliggende konstruktion stadig er frossen.
Ved grusning tilføres materiale, som er med til at ændre overfladens farve og tekstur. F.eks. vil brug af hhv. alm. bakkegrus og sømaterialer gøre overfladen hhv. gul og grå. Erfaringer viser at grusning med en skærve af grusgravsgranit giver gode effekt. Specielt kan anbefales en 2-3 mm skærve fra Stenrand Grusgrav, der er samme grusgravsgranit som Slotgrus® består af. Brugens af denne skærve til glatførebekæmpelse har vist sig at give en pæn knasende overflade.
Nyanlagte grusbelægninger består af rene grusmaterialer uden indhold af ukrudtsfrø. Ukrudtsfrø kan efterfølgende komme flyvende til overfladen eller ukrudtet kan vokse ind fra siden. Erfaringerne fra 10 år gamle stibelægninger i Frederiksberg Have viser, at der ikke sker indgroning fra plænerne langs siderne. Dette tilskrives, at Slotsgrus® komprimeres så tæt, at ukrudt ikke kan vokse ind i det og der er et stort slid. Derimod kan der ske spiring af frø i det løse materiale, der typisk samles langs belægningskanten. Dette bekæmpes ofte via det slid, som den almindelige brug medfører. Ellers kan det bekæmpes med termiske metoder, flammebehandling eller lignende, eller med en overfladisk ukrudtsharve, der ikke løsner overfalden men alene "skuffer" det i forvejen løse materiale. Undgå brug af redskaber der løsner dybere i gruslaget og redskaber der ødelægger og udjævner profiler.
Der er yderligere en besparelse i udførelsen, da der kun skal udlægges og afrettes ét lag. Opbygningen med totallag betyder, at der ved eventuelle opståede huller ikke kommer store sten op på overfladen. Opbygningen giver mulighed for at renovere befæstelsen uden tilførsel af nyt materiale.
Du kan læse mere om drift af Slotsgrusbelægninger i dokumentet Slotsgrus® driftvejledning.
Produktion, salg og levering
Københavns Universitet har rettighederne til varemærket Slotsgrus®, men har overdraget rettigheden til at producere og sælge et produkt under dette varemærke til Stenrand Grusgrav. Da dette er det eneste sted, hvorfra der produceres og leveres Slotsgrus®, sikres kunderne et ensartet produkt.
Produktionskontrol
Via kvartalsvis produktionskontrol med dokumentation af produktets sammensætning sikres at Slotsgrus® vedvarende overholder specifikationerne og kan opfylde funktionskravene.
Modtagekontrol
Ved leverance af original Slotsgrus®, ledsages leverancen af en følgeseddel fra Stenrand Grusgrav. Følgesedlen skal kontrolleres for korrekt angivelse af Slotsgrus®, leverings dato og sted, samt at den samlede leverede mængde Slotsgrus® svarer til den købte.
Prispolitik
Der er valgt en prispolitk på Slotsgrus®, der afspejler, at det et raffineret specialprodukt og som tager hensyn til prisniveauet for andre grusmaterialer.
Rabatter
Der ydes ingen form for rabatter på Slotsgrus®, således hverken mængderabatter eller storkunderabatter. Det betyder, at materialeprisen ikke er en konkurrenceparameter, og at der alene kan konkurreres på transport og anlæg.
Pris
Prisen fastsættes én gang årligt og prisudviklingen er sammenlignelig med øvrige grusprodukter.
I 2016 er materialeprisen kr. 87,- per tons. hertil kommer Råstofafgift på kr. 3,00, og en Olie og CO2 afgift på kr. 3,50 per tons som tillægges alle grusgravsprodukter. Af materialeprisen beregnes en Varemærkeafgift på 10%, aktuelt kr. 8,7 per tons som tilfalder Københavns Universitet. Materialeprisen er oplyst excl. moms. Der beregnes ikke moms af afgifter. Varemærkeaffgiften finansierer fortsat udvikling og dokumentation af produktet samt rådgivning om projektering, anlæg og drift.
Priseksempler
Med udgangspunkt i 2016 er kundeprisen (incl. afgifter, excl. moms) per tons kr. 102,20. Der vil typisk være et vandindhold på f.eks. 5%, hvilket betyder at prisen for tørrumvægten er kr. 107,30 per tons. Da komprimeringskravet ved anlæg er minimum 95 % af en referencevibration på gennemsnitligt 2,07 g/cm3, betyder det, at prisen per færdig komprimeret m3 Slotsgrus® er kr. 222,15. Materialeomkostningen ved forskellige færdige lagtykkelser fremgår af tabellen.
|
Lagtykkelse |
Beregnet vægt |
Ca. vægt |
Ca. pris for Slotsgrus® |
|
5 |
98 |
100 |
11,11 |
|
10 |
196 |
200 |
22,22 |
|
15 |
295 |
300 |
33,32 |
|
20 |
392 |
400 |
44,43 |
Leverandør
Københavns Universitet har rettighederne til varemærket Slotsgrus® og har overdraget rettigheden til at producere og sælge et produkt under dette varemærke til Stenrand Grusgrav. Da dette er det eneste sted der produceres og leveres Slotsgrus® fra sikres kunderne et ensartet produkt.
Leveringssikkerhed
Slotsgrus® findes altid færdigblandet på lager til direkte levering. Ved større projekter kan det anbefales at tage kontakt til Stenrand Grusgrav for at bestille de aktuelle mængder.
Levering
Slotsgrus® kan leveres af alle vognmænd og entreprenører uden begrænsninger. Stenrand Grusgravs placering på Sjælland betyder, at der kan ske levering på hele Sjælland, Lolland, Falster og Fyn inden for 1½ times transporttid. Ved levering til Jylland og Fyn kan det anbefales at anvende returlæs hos vognmænd, der i forvejen tranporterer materialer den modsatte vej fra Jylland til Sjælland. Kontakt den lokale vognmandsforening eller Stenrand Grusgrav for at få oplyst mulighederne.
Stenrand Grusgrav tilbyder levering med kærretræk op til 30 tons per levering.
Levering i Big Bags
Slotsgrus® kan leveres i bigbags á 1 tons løs vægt, svarende til 0,7 m3. Prisen er kr. 620,- læsset på bil. Hertil kommer Råstofafgift, Olieafgift og Varemærkeafgift beregnet af vægten. Bigbags skal bestilles mindst 1 uge i forvejen.
Leverandørinformationer
STENRAND GRUSGRAV
v/Palle Ludvigsen, Løgtved ApS
Gl. Skovvej 21A • 4470 Svebølle
Telefon: 59 29 32 59 • e-mail: stenrand@mail.tele.dk
SE-nr. 76154228
Hjemmeside Stenrand Grusgrav.
Rådgivning vedrørende Slotsgrus®
IGN yder via vores engagement i Slotsgrus® gratis rådgving vedrørende projektering, anlæg og drift af Slotsgrus®. Ofte kan vi allerede i skitserings- og idefasen hjælpe med til optimering af de endelige belægninger. Rådgivningen kan i projekteringsfasen omfatte hjælp til landskabsarkitekter, arkitekter og ingeniører til dimensionering og udformning af belægninger, samt beskrivelse af anlægsprocessen. I anlægsfasen kan vi rådgive om udlægningsmetoder, komprimerinsgmetoder, opvanding mm.
Rådgiver
Senior forskningskonsulent, landskabsarkitekt Jan Luxhøj Støvring • tlf: 35 33 18 37 • E-mail: jls@ign.ku.dk
Rådgiver
Senior forskningskonsulent,
landskabsarkitekt
Jan Luxhøj Støvring
Tlf: 35 33 18 37
E-mail: jls@ign.ku.dk