Faktaside: Udviklingsplaner for kirkegårde • www.kirkegaardsudvikling.dk • Januar 2016
Udviklingsplaner som et nyttigt redskab i en forandringstid
Kirkegården forbindes umiddelbart med død, ro og det uforanderlige, og kirkegården er således et anderledes sted i forhold til det hektiske og pulserende liv uden for kirkegårdens afgrænsede mure. Kirkegården er et særligt sted, som til stadighed minder os om det menneskelige vilkår, at vi skal dø engang. Men kirkegården er samtidig et sted, som altid bliver formet og får præg af levende mennesker, af de pårørendes ønsker og behov og af det arbejde, som gravere, kirkegårdsledere, menighedsråd og kirkegårdsbestyrelser udfører. Kirkegården er derfor også et sted under stadig forandring, og kirkegårdskulturen præges af nutidens syn på bl.a. død, erindring og natur.
Kirkegårdskulturen ændrer sig
Den danske kirkegårdskultur er under stor forandring netop i disse årtier. Den ændrede begravelsesform, hvor langt de fleste i dag bliver kremeret, har haft vidtrækkende konsekvenser også for kirkegårdens anlæg og gravminder. Langt de fleste urner bliver sat ned på små urnegravsteder eller i fællesanlæg, og denne udvikling har mindsket behovet for areal.
De fleste kirkegårde er i dag således kendetegnet ved, at der er rigeligt med plads. De mindre gravsteder har endvidere indflydelse på gravminderne. De små gravsten, ofte mindeplader, lægger op til kortere inskriptioner og dermed færre oplysninger om afdøde. Der bliver kun sjældent plads til et indhugget personligt ord om savn og eller til en sætning til trøst for den pårørende og den kirkegårdsbesøgende. Denne udvikling af kirkegårdskulturen beror på flere forhold, bl.a. øget mobilitet i samfundet, fraflytning fra land til by og ændringer i livssyn.
Tilpasse og udvikle
De tilkøb og udvidelser af kirkegårdsarealet, som foregik i det 20. århundrede har nu langt de fleste steder vist sig overflødige. Mange kirkegårde fremstår derfor med få og spredte gravsteder, og arealet med tomme gravsteder og fællesareal vokser.
Mange kirkegårde opretholder imidlertid en gravpladsstruktur, som ikke er i overensstemmelse med de ændrede behov. Det er ikke hensigtsmæssigt, hverken ud fra et overordnet æstetisk eller økonomisk syn eller ud fra et ønske om at tilgodese de pårørendes behov. En udviklingsplan kan her være en stor hjælp til også fortsat at skabe, tilpasse og udvikle kirkegården.
En udviklingsplan tydeliggør de værdifulde elementer på den enkelte kirkegård, hvad man skal værne om. Med afsæt i disse værdier og en vurdering af det faktiske behov for gravpladser og areal får menighedsråd og kirkegårdsbestyrelser med udviklingsplanen et godt redskab til at fremme kirkegården som en smuk og værdifuld gravplads og fællesrum, også i fremtiden.
Elof Westergaard, biskop over Ribe Stift og formand for Foreningen for Kirkegårdskultur